Anorexia nervosa

Anorexia nervosa/anoreksi/nervøs spisevægring er i WHO’s diagnosesystem ICD-10 karakteriseret ved, at der udvises et markant vægttab eller manglende vægtøgning hos børn.

Med til sygdomsbilledet er en forvrænget kropsopfattelse, dvs. en forstyrrelse i måden, hvorpå kropsbilledet opleves.

Anoreksi jf. ICD-10

1. Kropsvægten holdes mindst 15 % under den forventede vægt enten ved vægttab eller vægtstagnation i vækstperioden.
   1. For voksne benyttes alternativt BMI ≤ 17,5 som vægtgrænse.
   2. For yngre patienter benyttes 10-percentilen for en given alder som vægtgrænse. Vægttabet er selvinduceret ved at undgå ”fedende mad”.
   3. En eller flere af følgende faktorer kan være til stede:
      • Selvinduceret opkastning
      • Misbrug af afføringsmidler
      • Overdreven træning
      • Anvendelse af appetithæmmende midler og/eller vanddrivende midler

2. Forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme.
3. Omfattende endokrinforstyrrelse, som involverer hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen: hos kvinder betyder det amenoré (manglende menstruation), og hos mænd betyder det manglende seksuel interesse og potens. Menstruationer kan forekomme hos piger/kvinder, som får p-piller.
4. Ved præpubertal debut forsinkes eller standser pubertetsudviklingen (vækststagnation, manglende brystudvikling hos piger og underudviklede genitalier hos drenge. Ved helbredelse afsluttes puberteten ofte normalt, højdevæksten indhentes, men menarchen er forsinket.

Karakteristika ved anoreksi

• Vægttab som blandt andet fremkaldes ved at undgå næringsrig mad og ved at motionere meget.
• Stærk frygt for fedme og vægtstigning samt hyppige vejninger.
• Stærk optagethed af ernæring, kalorier og madlavning.
• Sort-hvid, unuanceret tænkning.
• Modsatrettede følelser (ambivalens) i forhold til anoreksien – også over for behandling.
• Mange regler (ritualer) for måltiderne og motion.
• Lavt selvværd.
• Angst, evt. panikangst.
• Tendens til depression, evt. selvmordstanker.
• Anoreksien bliver ofte en del af identiteten, hvilket medfører ambivalens i forhold til behandling.
• Ophør af menstruationerne.
• Gennemgribende ændringer af hormoner og stofskiftet.
• Fysiske følger af underernæring, for eksempel kuldskærhed, svimmelhed, træthed, søvnbesvær, hovedpine og mavesmerter.
• Ved opkastninger ses legemlige skader, som er beskrevet under bulimia nervosa.

Det kliniske billede ved anoreksi

Kernepsykopatologien ved anoreksi kan defineres ud fra to aspekter; overvurdering af kroppens og vægtens betydning for selvfølelsen og et intenst behov for at kunne kontrollere krop, mad og vægt.

Anoreksi kan starte før, men begynder ofte omkring puberteten, typisk i forbindelse med en slankekur, hvor personen er utilfreds med sit eget kropsbillede. Anoreksiens begyndelse er kendetegnet ved ændrede madvaner, hvor pigen/drengen spiser mindre og mindre og foretrækker at spise for sig selv. Der forekommer ofte skyldfølelse efter indtagelse af mad. Skyldfølelsen efter madindtaget kan udløse en intens følelse af angst for at tage på.

Symptomer knyttet til spisningen er ofte, at personen spiser langsomt, har mærkelige spiseritualer eller drikker store mængder kaloriefattig væske. Eksempler på spiseritualer kan blandt andet være, at der udelukkes bestemte madtyper, at noget af maden skal levnes i form af krummer, at mad skal spises i en bestemt rækkefølge, og at mængden af mad skal overholdes i forhold til den mængde, som personen har planlagt inden måltidet. Nogle vejer deres mad for at sikre sig, at mængden ikke overstiger den planlagte mængde. Der kommer øget interesse for kalorie- og næringsstofindholdet i maden, og der opstilles ofte regler om forbudte madtyper. Ved anoreksi er selve interessen for mad sjældent reduceret. Ofte samler personen på opskrifter og laver gerne mad til andre, men spiser ikke selv maden.

Vægttabet/den manglende vægtøgning og den restriktive spisning kan vedligeholde anoreksien, fordi anoreksien medfører positive motivationsfaktorer ved at give en følelse af selvkontrol, dæmpe indre uro samt mindske negative følelser. Det voldsomme vægttab med følgende fejl- og underernæring har dog psykologiske implikationer såsom social tilbagetrækning, depressiv sindsstemning samt tvangsritualer omkring spisning og motionering.

Personlighedskarakteristisk har mennesker med anoreksi et øget behov for kontrol. Kontrollen rettes mod kost, vægt, krop og udseende, når der opleves, at andre områder i livet ikke kan kontrolleres. Den ekstreme kontrol over krop, mad og vægt bliver en overlevelsesstrategi til at håndtere svære og uoverskuelige følelser. Kontrollen over kroppen og maden bliver mere og mere afgørende for selvfølelsen.

Mennesker med anoreksi er ofte ekstremt perfektionistiske og stiller typisk store krav til sig selv. Kravene er svære at leve op til, hvilket skaber en ond cirkel, hvor deres selvværd bliver lavere og lavere, fordi de ikke kan leve op til de høje krav. De er ofte meget selvudslettende, og i sociale sammenhænge, hvor der er mange mennesker til stede, vil de ofte være meget tilbagetrukne, stille og usynlige og forsøge at tilpasse sig alle andre.

Mennesker, der er ramt af anoreksi, har ofte en urealistisk kropsopfattelse, hvor personen opfatter sig selv som større end hun/han er, selvom hun/han er meget tynd. Ofte ses der således en manglende erkendelse af, hvor alvorlig sygdomstilstanden er. Der ses dog også mange eksempler på, at mennesker, der er ramt af anoreksi, har et realistisk forhold til deres krop og godt kan se, at de er meget tynde, men på trods af dette ikke er i stand til at gå imod anoreksien.

De ambivalente følelser over for anoreksien skyldes blandt andet, at anoreksien skaber en række positive motivationsfaktorer, som gør det svært for personen, der er ramt af anoreksi, at arbejde imod anoreksien. Oplevelsen af at have succes med at kunne kontrollere maden, kroppen og vægten medfører en oplevelse af bedre selvværd. Anoreksien kan bidrage til en oplevelse af, at personen for første gang i sit liv føler sig speciel og således udvikler en følelse af ’at være noget’; – at have en identitet. Denne følelse forstærker kontrollen yderligere, og det udvikler sig til en negativ spiral, hvor kontrollen over maden, kroppen og vægten kommer til at betyde mere og mere for selvfølelsen og selvværdet.

Legemlige symptomer

Hvis anoreksien indtræder, før puberteten er afsluttet, ses væksthæmning. Hormonelle forstyrrelser med nedsat eller manglende produktion af kønshormoner medfører hos piger forsinket pubertet og primær eller sekundær amenorré (primær: forsinket start på menstruation i forhold til alder, sekundær: menstruationsstop i minimum seks måneder).

Manglende optimal ernæring medfører lavt blodsukker, svimmelhed, koncentrationsproblemer og træthed. Kroppen reagerer på vægttabet ved at nedsætte stofskiftet, som medfører lavt blodtryk, lav puls og reduceret kropstemperatur, hvilket kan medføre dunvækst (lanugobehåring), som kroppen danner for at holde på varmen.

Efterhånden som kredsløbet bliver påvirket, kan hænder og fødder få en blålig farve som resultat af dårlig blodforsyning. En længere periode med underernæring og utilstrækkelig kost medfører mangel på vigtige vitaminer og mineraler.

Årsager til anoreksi

Årsagen til anoreksi er kompleks, hvis ætiologi består af en kombination af både biologiske, psykologiske, sociale, udviklingsmæssige og kulturelle faktorer. Der vil altid være tale om en kombination mellem disponerende faktorer som blandt andet personlighedskarakteristika og udløsende faktorer som eksempelvis sociale eller udviklingsmæssige livskriser. Fysiologiske ændringer i forbindelse med puberteten kan også være en udløsende faktor.

En væsentlig kulturel faktor er det tynde kropsideal og pigers internalisering af dette kropsideal. Internalisering betyder, at man indoptager omverdenselementer til personligheden. Piger, der spejler sig i det tynde kropsideal, har større risiko for at udvikle et negativt kropsbillede. Flere studier har fundet en sammenhæng mellem et negativt kropsbillede og øget risiko for depression, stress, lavt selvværd samt forstyrret spiseadfærd.

Anoreksi handler ikke kun om mad, krop og vægt; kontrollen over maden og vægten er et symptom på bagvedliggende følelser og oplevelser. Dét at blive tyndere og fylde mindre og mindre kan for mennesker med anoreksi afspejle et ønske om helt at forsvinde fra en verden, der er blevet for vanskelig og uoverskuelig – et forsøg på at genskabe mening og identitet i en til tider meningsløs verden. Hadet til kroppen kan afspejle et generelt selvhad – og den manglende kropsaccept kan være udtryk for en manglende accept af sig selv på alle områder.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring anoreksi.

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.