Depression

Depression er en affektiv lidelse, hvor stemningslejet er markant nedsat.

Ved depression er man trist, træt og uoplagt. Man mister lysten til og interessen for ting, som tidligere har optaget en.

Oplevelsen af ængstelighed er meget almindelig ved depression, men også irritabilitet, manglende koncentrationsevne og social isolation er almindelig.Depression påvirker ofte appetitten. Nogle mister appetitten helt, hvorimod andre trøstespiser.

Skyldfølelse, lavt selvværd eller en følelse af værdiløshed er hyppige symptomer ved depression. Der kan opstå tanker om, at livet ikke er værd at leve og selvmordstanker.

Depression medfører ofte søvnforstyrrelser, hvilket gør det sværere at klare hverdagen. Trætheden kan være med til at forværre oplevelsen af skyldfølelse, utilstrækkelighed og lavt selvværd.

Depressiv enkeltepisode defineres i WHO’s diagnosesystem ICD-10 som tilstedeværelsen af mindst to af tre mulige depressive kernesymptomer 1) nedtrykthed, 2) nedsat lyst eller interesse og 3) nedsat energi eller øget træthed, samt mindst to af en række depressive ledsagesymptomer 1) nedsat selvtillid eller selvfølelse, 2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse, 3) tanker om død eller selvmord, 4) tænke- eller koncentrationsbesvær, 5) agitation eller hæmning, 6) søvnforstyrrelser, 7) appetit- og vægthæmning.

Nedtryktheden og den nedsatte lyst og interesse skal være vedvarende (mere end 14 dage) og varierer kun lidt fra dag til dag eller i forbindelse med reaktion på omgivelserne.

Depression inddeles i let depression (mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer), moderat depression (mindst to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer) og svær depression (tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer).

Dystymi er en kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er tilstrækkelig udtalt til at stille diagnosen moderat eller svær depressiv episode.

Børn og depression

Depression ses hos både børn, unge og voksne. Tidligere har man ment, at depression er sjældent forekommende i førskolealderen, men nyere undersøgelser peger dog på, at forekomsten kan være næsten lige så høj som forekomsten af depression hos skolebørn.

Hos børn før puberteten er hyppigheden ens hos drenge og piger, men omkring puberteten stiger hyppigheden mest hos piger, således at der i ungdomsårene, ligesom hos voksne, er cirka dobbelt så mange piger, der har depression, som der er drenge, der har depression.

Børn med depression fremtræder som regel vedvarende tilbagevendende triste og ulykkelige. De virker trætte og uoplagte og udviser, ligesom voksne, manglende lyst til at foretage sig ting, de tidligere har glædet sig over. De trækker sig ofte helt eller delvist tilbage fra samvær med kammerater og holder op med fritidsaktiviteter. Ofte ses søvnbesvær, irritabilitet samt ængstelighed. Ængstelse for eksempel i form af angst for at blive adskilt fra forældrene er almindeligt ved depression hos børn. Ofte udvises somatiske symptomer som eksempelvis mavepine eller hovedpine

Særligt hos børn, der tidligere har klaret sig godt i skolen, er et alvorligt faresignal, at de pludselig får svært ved at følge med i skolen.

Ligesom hos voksne er skyldfølelse, lavt selvværd eller en følelse af værdiløshed hyppige symptomer hos børn med depression. Børn med depression kan, ligesom voksne, have tanker om, at livet ikke er værd at leve. Yngre børn, særligt børn før skolealderen, kan have vanskeligt ved at sætte ord på deres sindsstemning.

Hos mindst to tredjedele af børn og unge med depression optræder komorbiditet mellem andre psykiske lidelser. Alle former for angstlidelser er almindelige, men også opmærksomhedsforstyrrelser, obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og spiseforstyrrelser ses.

Årsager til depression

Både biologiske, psykologiske og sociale faktorer har betydning for udviklingen af depression hos børn, unge og voksne. Depression opstår således i et komplekst samspil mellem en genetisk sårbarhed og forskellige miljømæssige påvirkninger.

Første depressive episode udvikles ofte i forbindelse med udløsende belastende livsbegivenheder som eksempelvis sygdom, familiekonflikter, mobning, sociale eller faglige vanskeligheder. Senere depressive episoder udvikles mere uafhængigt af udløsende belastninger, fordi man i løbet af sygdomsforløbet langsomt udvikler en tiltagende følsomhed over for selv mindre stressende forhold eller ændringer i livssituationen.

Hvorvidt en livsbegivenhed opleves som belastende er meget individuelt og varierer ofte over tid for den enkelte. Nogle har en mere fastlåst og tryghedssøgende personlighed og har derved sværere ved at håndtere ændringer i livet.

Personlighedskarakteristika som perfektionisme, mindreværdsfølelse, særlig sensitivitet, en dårlig evne til følelsesregulering, tendens til en tvangspræget/obsessiv tankegang samt en depressiv attributionsstil kan være risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af depression. Depressiv attributionsstil vil sige, at oplevede fiaskoer tilskrives forhold og personlige egenskaber, der ligger hos en selv, som gælder på (næsten) alle områder, og som er stabile. Hvis man eksempelvis får en dårlig karakter til en eksamen, tænker man, at det er, fordi man er gennemgribende utilstrækkelig, og at det aldrig vil blive anderledes. Oplevede succeser tilskrives derimod forhold, der ligger uden for en selv, som er specifikke for den aktuelle situation, og som er ustabile over tid. Hvis man eksempelvis får en rigtig god karakter til en eksamen, tænker man, at det skyldes, at læreren var i godt humør, eller at man bare var heldig at trække lige netop det emne, man vidste noget om.

Det er vigtigt at huske, at depression kan opstå, uden at disse risikofaktorer er tilstede.

Depression og livsstilsvaner

Sunde kostvaner med tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, fysisk aktivitet samt etablering af en normal dagsrytme og et godt søvnmønster kan modvirke, at depressionen forværres. Når først depressionen indtræffer, er disse beskyttende livsstilsvaner dog svære at gennemføre, og depressionen bliver derfor ofte selvbekræftende, hvor man eksempelvis trøstespiser usunde madvarer eller slet ikke spiser, man sover for meget eller for lidt, man får ikke motioneret, og man isolerer sig.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring depression. 

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.