Autisme behandling

Autisme behandling

Kan autisme helbredes? Hvordan stilles diagnosen? Kan man behandle autisme? Hvorfor er det vigtigt at blive behandlet for autisme og dertilhørende variationer af komorbiditet som stress, angst og depression?
 
Disse og mange andre spørgsmål bliver vi ofte stillet.
 
I de følgende afsnit forsøger vi at besvare disse spørgsmål. Vores håb er, at denne viden vil være af værdi for dig, som enten selv har autisme eller er pårørende til en person, som har autisme. Viden og tidlig indsats - altså at man kommer i den rette behandling så tidligt som muligt - er nemlig af stor betydning for trivsel og udvikling.


 

Hvordan stilles diagnosen autisme?

Der skal stilles en autismediagnose, før der kan udarbejdes en plan for det videre forløb. For at kunne stille en autismediagnose benytter man et internationalt diagnosesystem, hvor det gennem samtale, tests, observation og interview kan klarlægges, om man har at gøre med infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret eller en anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Inden for autisme taler man normalt om tre kerneområder, der skal opfyldes, før man kan få en autismediagnose.

Er ét eller flere af disse områder til stede, er der tale om autisme, og man vil i den forbindelse begynde at tænke i mulige behandlingsmetoder.

De tre kerneområder består af følgende:
 

1. Begrænset evne til at indgå i socialt samspil
2. Nedsat evne til social kommunikation
3. Rutinepræget adfærd (rutiner, særinteresser, struktur m.v. – også kaldet repetitiv adfærd.)

Om du har den ene eller anden form for autisme afhænger blandt andet af, hvilke symptomer du oplever, og hvornår symptomerne første gang begyndte at vise sig.
Typisk vil de nævnte symptomer være synlige i de tidlige leveår, men for nogle viser de sig først i ungdomsårene eller endda først i voksenårene.
 
I Molis yder vi kompetent psykologhjælp og kan hjælpe dig med både diagnose- og behandlingsdelen.

Autisme behandling – de mest udbredte behandlingsformer

Autisme kan – ligesom de fleste andre psykiske diagnoser – behandles på mange forskellige måder.
 
Det er dog vigtigt at pointere, at ”behandling” i denne forbindelse ikke henviser til, at man hverken kan eller skal helbredes eller behandles for autisme. I stedet handler det om at behandle de følgelidelser - også kaldet komorbiditet, eksempelvis angst og depression – som kan følge med en autismediagnose.


Hvordan behandlingen gribes an, afhænger af en række faktorer – herunder symptomer, omfang, personlighedsprofil, intelligensniveau med videre. Derfor kan den enkelte behandlingsplan variere fra person til person. Indtil videre findes der ikke én behandlingstype, som fungerer for alle.

Et grundlæggende princip i forbindelse med autisme og behandling af forskellige typer af komorbiditet er, at psykologen skal have et stort kendskab til og viden om autisme for at kunne tilpasse terapien og rådgivningen til den enkelte og/eller de pårørende med autismen inde på livet således, at personen med autisme kan profitere af behandlingen.

Uagtet, hvilken form for terapi eller behandling man vælger, skal denne tilpasses en autists måde at være i og forstå verden på.

Kognitiv terapi ved autisme og komorbiditet

Autisme og komorbiditet (relaterede følgelidelser) kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi. Denne form for terapi stammer fra 1960’erne og bliver i dag praktiseret over hele verden.

Der er mange fordele ved at arbejde med kognitiv adfærdsterapi, som er en veldokumenteret behandlingsform, der – modsat medicinsk behandling – ikke har bivirkninger.

Hovedformålet med kognitiv adfærdsterapi er at ændre uhensigtsmæssig adfærd og uhensigtsmæssige følelser ved at arbejde med tankerne med henblik på at skabe en bedre fremtid og større trivsel for klienten. Du kan blive klogere på kognitiv adfærdsterapi her.

Metakognitiv terapi ved autisme og komorbiditet

En anden effektiv behandlingsform er metakognitiv terapi. Metakognitiv terapi er en nyere terapiretning, og den er ligeledes veldokumenteret som en effektiv behandling uden bivirkninger. Hovedformålet med metakognitiv terapi er i højere grad at blive mere fri af sine tanker, så man kan leve et liv med større trivsel og frihed.

Metakognitiv terapi er en meget udbredt og effektiv form for terapi ved blandt andet autisme og komorbiditet.

Metakognitiv terapi handler i bund og grund om at lære nye måder at håndtere negative tanker med henblik på at mindske angst og uro samt at øge trivslen. Denne terapiform er ikke kun udbredt i behandlingen af personer med en autismediagnose, men også hos personer, som lider af social angst, depression, stress med videre.

Bruger du mange af dine vågne timer på at bearbejde negative tanker og bekymre dig uden rigtigt at komme videre, kan du med god grund overveje at stifte bekendtskab med metakognitiv terapi.
 
Med denne terapiform vil du nemlig lære at styre, hvor meget opmærksomhed du giver de negative tanker, som plager dig hver eneste dag. Idéen med terapien er at få de negative tanker til at have så lidt indflydelse på dit liv som muligt.

I takt med, at du oplever, at tankerne får mindre magt over dig, vil dine symptomer på depression, angst og stress stille og roligt mindskes. Dette vil have en positiv indvirkning på din livsglæde og trivsel og kan derfor hjælpe dig mod et bedre liv.

Drømmer du om et liv med færre negative tanker, mindre angst og mere livsglæde, vil vi gerne fortælle dig mere om metakognitiv terapi med hensyn til forløbet, virkningen m.v. Du kan læse mere om terapi og rådgivning her.

 

Medicin ved autisme og komorbiditet

Der findes ikke medicin, der behandler autisme. Man kan derimod i nogle tilfælde bruge medicin ved lidelser, der følger med autismen - eksempelvis depression, stress, angst og søvnforstyrrelser. 

Når det kommer til medicin, skal man dog være opmærksom på, at der kan forekomme bivirkninger, og at medicinen ikke altid virker. Det kan eksempelvis handle om, at man ikke får det rigtige præparat eller den rette dosis, eller at man er overfølsom over for medicinen.

Som udgangspunkt vil man kun foreslå medicin i tilfælde, hvor der – foruden symptomerne på autisme – optræder følgelidelser som depression, angst eller andre psykiske lidelser. Det er kun læger og psykiatere, der kan udskrive recepter på medicin. 

Autist med angst

Der er ingen regler uden undtagelser, men de fleste autistiske personer lider af angst i højere eller mindre grad. Angst er som oftest en følgesvend til autisme.

Man kan godt have autisme uden at lide af angst og omvendt. Dog har størstedelen af alle personer med autisme også angst i en eller anden grad. Angsten har mange årsager og kan ikke forklares med udgangspunkt i kun én eller to årsager.

Fælles for de fleste personer med en autismediagnose er, at de har svært ved at håndtere de mange daglige indtryk fra omverden, sociale medier, klassekammerater, kolleger med videre. Disse mange indtryk kan være overvældende for en person, som har autisme, hvorfor det ofte kan udvikle sig til utryghed og medvirke til, at der opstår angst.

Angst kan også opstå, når der sker en overfortolkning af sanseindtryk. Eksempelvis fordi nervesystemet bliver overbelastet af bestemte sanseindtryk som lugte og lyde, der ikke nødvendigvis generer mennesker uden autisme. Mange med autisme oplever denne overbelastning grundet sanseindtryk på daglig basis.

Angst kan ligeledes forårsages af, at personer med autisme dagligt befinder sig i situationer, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Mange med autisme mangler strategier i forbindelse med nye eller anderledes situationer - det kan være, når der er en vikar i klassen, eller hvis toget bliver aflyst. Det er oftest utrygt for personer med autisme at vide, at de kan komme ud for situationer, som de ikke kan håndtere, og denne usikkerhed kan udvikle sig til angst.

Ovenstående er blot et lille udpluk af forklaringer på, hvorfor de fleste mennesker med autisme har angst. 

Angst er udbredt blandt både højtfungerende autister og lavtfungerende personer med autisme, omend angsten kommer til udtryk på forskellige måder hos henholdsvis lavtfungerende og højtfungerende personer med autisme.

Fordi angst har forskellige udtryk, vil angst hos personer med autisme ofte blive overset og misforstået. Angst hos børn med autisme kan tolkes som trodsighed eller generthed, angst hos unge med autisme kan tolkes som umodenhed, løsrivelse eller ungdomsoprør, og angst hos voksne med autisme kan tolkes som dovenskab eller aggression. Dette er kun et udpluk; angst kan have mange forskellige udtryk og symptomer. 

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor man udvikler angst som, når man har autisme.
Uanset årsagen vil det være oplagt at undersøge behandlingsmulighederne. Oftest skal der psykologisk behandling til; en mulighed kan være at overveje et angstkursus.
Angstkurset vil gøre dig klogere på angsten og håndteringen af denne, således at du får flere redskaber til at håndtere og mindske angsten. Denne viden vil kunne gøre hverdagen både nemmere og bedre.