Ergoterapi
Ergoterapi til børn, unge og voksne hos Molis kan tilrettelægges efter individuelle behov.
En ergoterapeutisk indsats har stor gavn for mennesker med autisme og ADHD og øvrige udfordringer, hvor sanser, kropsfornemmelse og selvstændighedsfærdigheder er udfordrede.
I Molis har ergoterapi omdrejningspunkt i:
- Sanseintegration og forbedring af sansebearbejdning
- Strategier til selvregulering og støtte fra ydre regulering
- Krop og sansemotorik: udvikling af kropsfornemmelse og motoriske færdigheder
- Samspil mellem følelser, tanker og sanser ved stressbelastning
- Indsatser i hverdagen med fokus på god aktivitetsplanlægning, brug af omgivelser og brug af sensoriske hjælpemidler for at undgå over- og understimulering
- Motion og bevægelse: hjælp til en aktiv hverdag og specifik træning ved behov
Et ergoterapeutisk forløb kan være til forældre, til unge og voksne selv, til fagligt miljø omkring børn og voksne med udfordringer og/eller en kombination i et større samarbejde.
Ergoterapi kan være:
- Sensorisk udredning
- Samtaleterapi og psykoedukation
- Strategivejledning og sanseintegrationsbehandling
- Observation og konkrete indsatser i hverdagskontekst
- Oplæg til kommuner, institutioner, støtteforanstaltninger og øvrige professionelle fællesskaber
Vores ergoterapeut Kia Ehlers har 12 års erfaring fra forskellige praksisområder. Kia har arbejdet med børn og unge i både almen- og specialmiljøet på forskellige specialskoler samt flere år på en dagbehandlingsskole.
Desuden har Kia arbejdet i hospitalsregi på tværs af børnespecialer inklusive præmature og dermed meget sensitive børn. På voksenområdet har Kia arbejdet i socialpsykiatrien på et bosted. I forhold til pris henviser vi til prislisten.
Et samarbejde med vores ergoterapeut kan tilrettelægges og aftales ved henvendelse direkte til Kia Ehlers på mail kia@molis.dk
Se venligst vores oversigt over de ergoterapeutiske forløb og kursur vi tilbyder (inklusive sanseprofil):
Sansemotorisk selvreguleringskursus (inklusive sanseprofil)
Sensorisk udredning
Autisme og sanseforstyrrelser
Uhensigtsmæssig sanseintegration
Praksismetoder ved sanseforstyrrelser
Sensorisk spiselæring uden madkrav