Psykologisk rådgivning hos psykologistuderende til reduceret pris
I Molis har du mulighed for at få terapeutiske og rådgivende samtaler hos vores psykologistuderende til nedsat pris.
Den nedsatte pris på samtalerne hos vores psykologistuderende er et udtryk for, at de psykologistuderende fortsat er under uddannelse og dermed fortsat i gang med at oparbejde erfaring og kompetencer.
Fælles for de psykologistuderende, der tilbyder terapeutiske og rådgivende samtaler, er, at de alle har gennemgået en efteruddannelse i autisme og ADHD, ligesom de har betydelig erfaring med autisme og ADHD i kraft af deres arbejde som psykologisk rådgiver og koordinator i Molis.
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og har en god kemi med den, du skal tale med. Ligesom det er tilfældet med alle andre samtaler i Molis, anbefaler vi derfor, at du starter med en indledende samtale, hvor du i fællesskab med den psykologistuderende kan afklare dine behov og ønsker, ligesom I kan få en fornemmelse af, om I er det rette match for hinanden i den givne situation.
I tilfælde, hvor den psykologistuderende ikke vurderer endnu at have den tilstrækkelige erfaring eller de rette kompetencer til at kunne varetage et videre forløb, vil du i stedet blive tilbudt at komme på ventelisten til en indledende samtale hos en af vores mere erfarne psykologistuderende eller hos en af vores psykologer eller konsulenter inden for en nærmere fremtid.