Sanseintegration

Sanseintegration omhandler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, altså hæmme eller fremme, information fra omverdenen og fra kroppen

Sanseintegration kan ses som en forudsætning for udviklende leg og læring hos et barn.

Begrebet bruges ofte og henviser til en teori om en sammenhæng mellem et menneskes evne til at bearbejde sanseindtryk og dets motoriske, perceptuelle, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer.

Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser, og disse indtryk sorteres og bearbejdes i hjernen. Nogle sanseindtryk er mindre vigtige og skal sorteres fra, for eksempel støj fra gaden, mens andre sanseindtryk skal få os til at reagere. Men ikke alle formår at bearbejde sanseindtryk lige effektivt. Ingen af os har perfekt sansebearbejdning og sanseintegration. Hos nogle børn fungerer sansebearbejdningen og sanseintegrationen imidlertid så dårligt, at de giver dem problemer på mange områder i livet. Uheldigvis er det ikke altid umiddelbart indlysende, at disse problemer hænger sammen med dårlig sanseintegration.

Normalt sorterer vi hele tiden sanseindtrykkene, så vi kun hæfter os ved det væsentlige. Børn med sanseintegrationsforstyrrelser har svært ved at sortere sanseindtryk fra, og derfor forstyrres deres koncentration ofte af verden omkring dem. Et barn, som skal lave regneopgaver i skolen, kan måske slet ikke koncentrere sig om dem, fordi der eksempelvis er larm på gangen.

Børn med sanseintegrationsforstyrrelser oplever tit sanseindtryk mere intenst end andre. Det gør eksempelvis ondt i deres hovedbund at få redt hår, det lunkne vand i brusebadet brænder dem, og de synes ofte, at lyset er for skarpt og lyde for kraftige. Tøjet irriterer og strammer. Mange børn med sanseintegrationsforstyrrelser vil helst gå i joggingtøj, fordi det sidder løst på kroppen.

Børn med sanseintegrationsforstyrrelser anses ofte som meget kræsne, fordi de ofte er ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens. Som helt små er det vanskeligt at vænne mange fra modermælk og få dem til i stedet at indtage fast føde. Nogle børn har også svært ved at klare kraftige lugte. Besynderligt nok findes der også børn med sanseintegrationsforstyrrelser, der har det lige modsat. De synes ikke at mærke, når de slår sig, og de søger kraftig sansestimulation; – larm, vilde gyngeture, stærk mad etc. Disse børn kan virke meget urolige og ”uopdragne” på omgivelserne, og de lader ikke til at lære af deres erfaringer. De har måske svært ved at sidde stille i skolen og kommer hele tiden ud i problemer, fordi de skubber, maser eller vælter rundt.

Sanseintegrationsforstyrrelser har med alle livets områder at gøre. Disse børn er påvirket af problemerne både på det motoriske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale plan.

Man anslår, at cirka 10 procent af alle børn lider af sanseintegrationsproblemer. Problemerne kommer til udtryk på vidt forskellig måde.

Nogle typiske tegn på, at sanserne bearbejdes anderledes, er:

• Stor følsomhed over for lys, lyd og lugte.
• Dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk.
• Foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter.
• Reagerer kraftigt på berøring og eksempelvis tøj, der strammer.
• Søger ekstreme sansepåvirkninger, eksempelvis meget hårde, tætte kram/at blive indrullet tæt i dyner eller vilde gyngeture.
• Forsøger at lukke sanseindtryk ude, eksempelvis spise meget selektivt eller undgå at gå med bare fødder.
• Er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille.

Man behøver ikke have alle tegnene for, at man har en udfordret sanseintegration, nogen har kun nogle få tegn, nogen har mange tegn.

Det amerikanske børnelægeselskab anbefaler ikke at bruge ’sensory processing disorder’ (sanseintegrationsforstyrrelse) som en diagnose. De anbefaler, at man er tilbageholdende med behandling rettet specifikt mod at styrke sanseintegrationen. De mener, at man i behandlingen hellere skal fokusere på børnenes behov i dagligdagen.
 

Psykologiske aspekter hos børn med sanseintegrationsforstyrrelser.

Tilskuerbørn

Når vi forsøger at forestille os, hvordan det er at leve i en verden, hvor man ikke kan stole på sine egne sanser, og hvor alting virker for højt og kraftigt, for skarpt og for voldsomt, forstår vi, hvorfor disse børn ofte trækker sig tilbage og holder sig for sig selv.

For det første betyder eksempelvis en leg, et boldspil eller en fælles aktivitet i skolen masser af voldsomme sanseindtryk. Det bliver måske mere, end barnet kan klare. Andre rører ved en og støder ind i en, og nogle børn med sanseintegrationsforstyrrelser har svært ved at skelne mellem en tilfældig berøring og et skub og bliver derfor aggressive. Desuden involverer de fleste lege kroppen på en eller anden måde, og det barn, der har svært ved at orientere sig i rummet og styre sin krop, føler sig ofte klodset og utilstrækkelig. Hvis man skal bruge al sin energi på at styre arme og ben, har man ikke overskud til det sociale aspekt i legen; – til at være sammen og have det sjovt. Børn med sanseintegrationsforstyrrelser bliver således typisk ”tilskuerbørn”.
 

Indlæringsvanskeligheder

Mange børn med sanseintegrationsforstyrrelser har indlæringsvanskeligheder. Det kan der være flere årsager til. For det første har nogle børn svært ved at koncentrere sig om skolearbejdet, fordi de ikke kan sortere de forstyrrende elementer fra, som andre kan. De distraheres konstant af lyde, lys og måske tøj, der generer.

En anden grund til indlæringsvanskelighederne er, at hjernen bruger en stor del af sin kapacitet på andre ting. Hos børn med sanseintegrationsforstyrrelser er mange bevægelser og handlinger, som andre børn gør uden at tænke over det, ikke automatiserede, dvs. at børnene skal bruge en masse energi på at sidde oprejst på stolen, holde rigtigt på blyanten, koncentrere sig om det rette tryk af blyanten mod papiret etc.

En tredje grund til indlæringsvanskeligheder er, at problemer med rum- og retningssans kan spille ind. Børnene kan have svært ved at skrive tal og bogstaver retvendt og i den rigtige rækkefølge. 86 bliver til 68, og det kan være vanskeligt at lære at læse, når man ikke er sikker på læseretningen.
 

Dårligt kontakt

Nogle børn med sanseintegrationsforstyrrelser har svært ved at finde sig til rette i det sociale fællesskab. Som tidligere nævnt vælger de ofte at se på som tilskuer frem for at deltage i legen. De er sjældent dem, der stiller sig op som midtpunkt og styrer legen. Når mange børn leger sammen, er der meget at holde styr på, mange sanseindtryk og meget støj. Derfor foretrækker børn med sanseintegrationsforstyrrelser ofte at lege på tomandshånd, hvis de overhovedet har mod på at lege med andre.
 

Lavt selvværd

Lavt selvværd præger børn med sanseintegrationsforstyrrelser. De bliver usikre på sig selv såvel som på verden omkring sig, når de ikke kan stole på deres sanser. Mange børn med sanseintegrationsforstyrrelser oplever sig selv som utilstrækkelige.
 

Angst

Angst ses ofte hos børn med sanseintegrationsforstyrrelser. Når man ikke kan stole på eller forstå sine sanser og de sanseindtryk, der kommer fra verden, skaber det usikkerhed, forvirring og uforudsigelighed. Mange børn bliver bange for bestemte sanseindtryk - eksempelvis en hund, der gør højt - og dermed er sanseintegrationsvanskelighederne en mevirkende faktor til, at barnet oplever angst. Når sanseindtryk bliver overvældende og uforudsigelige, er det med til at skabe en usikkerhed og uforudsigelighed, som for mange børn er svært og skaber angst. 

Systemafhængighed

Hos en del børn med sanseintegrationsforstyrrelser ser man systemafhængighed som et karakteristisk træk. Det skal formentlig betragtes som en måde at forsøge at få orden i et ellers kaotisk og skræmmende univers på. Børnene vil derfor helst holde sig til visse regler; – enten ydre regler, som eksempelvis i skolen, eller regler de selv laver. Nogle børn har meget svært ved at klare, hvis mønstre brydes. Det kan således være et stort problem for dem, hvis familiens planer pludselig ændres, eller hvis ting ikke ligger på deres rette plads. Disse børn står gerne længe og kigger på, inden de går ind i en leg, for det er vigtigt for dem at kende alle legens regler og systemer først.

Systemafhængige børn har stort behov for en struktureret, overskuelig hverdag uden alt for mange spontane indfald og overraskelser. De trives ofte med skoledagen, når de først lærer skolens mønster at kende, fordi tiden her netop er skemalagt. Derimod kan det være meget svært for dem at håndtere projektuger, lejrskoler eller andre dage, som afviger fra det normale.

Til tider oplever forældrene ikke systemafhængigheden i samme grad som eksempelvis barnets lærere, for i et godt hjem har barnet måske så stor tillid til forældrene, at selv bratte ændringer i dagplanen ikke skaber usikkerhed. Et systemafhængigt barn kan have stor gavn af at blive forberedt på det, der skal ske i hverdagen.

Sanseforstyrrelser og autisme

Mange børn med autistiske træk har sanseforstyrrelser. De oplever eksempelvis, at lys kan være for kraftigt eller flimrende, eller at en lyd kan være så dominerende, at det bliver umuligt at forholde sig til andet.

Piger med autisme er umiddelbart sværere at spotte end drenge med autisme, fordi de på overfladen fungerer bedre socialt. De piger, der tidligst bliver diagnosticeret, er ofte dem med mange udtalte sanseforstyrrelser, som eksempelvis kan komme til udtryk ved, at de kan være mere udadreagerende, kun vil have blødt og løst tøj på og er meget følsomme i forhold til lyd, berøring og lugte. De kan også være kræsne, hvor der er bestemte ting, de ikke kan spise, eksempelvis på grund af madens konsistens, lugt, smag eller udseende.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring sanseintegrationsforstyrrelser tilpasset den enkeltes behov. 

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.