Ring til os
E-mail

Skolevægring betyder, at barnet enten helt eller delvist ikke kommer i skole.

Barnet kan klage over hovedpine, træthed eller lignende om morgenen for at slippe for at gå i skole. Nogle børn kan have grædeture og/eller raserianfald i skolen eller hjemme. Nogle børn bliver stille og trækker sig.

Skolevægring er mest almindeligt hos førsteklasses børn, blandt 10-11 årige og 14-15 årige, men skolevægring kan starte når som helst. Skolevægring er særligt udbredt blandt børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse.

Hvis man oplever følgende, skal man være opmærksom på skolevægring:

  • Barnet viser stort ubehag ved at tage i skole og beder om lov til at slippe hele eller dele af dagen
  • Barnet møder på skolen efter at have vist ”problemadfærd” om morgenen
  • Barnet møder op, men forlader skolen i løbet af dagen
  • Barnet er helt borte fra skolen

Skolevægring er ofte komplekst og kan have mange forskellige årsager. Det kan forårsages af problemer i skolemiljøet grundet rammerne, manglende viden eller ressourcer hos skolens personale, eller blandt de jævnaldrende (eksempelvis udelukkelse fra fællesskabet eller mobning) eller af problemer i hjemmet. Hos skolevægrende børn ser man ofte stress, angst og depression ofte som følge af skolevægringen. 

Hvis man som forælder oplever, at ens barn ikke vil/kan tage i skole, er det vigtigt at undersøge, hvad årsagen til barnets adfærd er, eventuelt i samspil med fagpersoner.

Som forælder skal man forsøge at fortsætte med at støtte barnet i, at det kommer i skole, da det kan blive vanskeligere og vanskeligere at få barnet tilbage i skolen, jo længere tid barnet er væk fra skolen, og da manglende skolegang kan give barnet yderligere problemer og nedsat trivsel.

I Molis arbejder vi med problematikker omkring skolevægring i relation til autisme og ADHD, og vi giver psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte. Vi holder ligeledes kurser om skolevægring

Du kan læse mere om problematikken omkring skolevægring i denne artikel af psykiater Ole Sylvester Jørgensen udgivet af Landsforeningen Autisme

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.

Jeg vil gerne kontaktes:

Vælg venligst hvordan du gerne vil kontaktes:

Ved at trykke send, samtykker du til vores privatlivspolitik.
*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90