Hvis du kender til en podcast eller en radioudsendelse, der omhandler autisme, må du meget gerne kontakte os, så vi kan få den med her på siden.
Molis helt egen podcast hedder Autisme på Hjernen. En podcast, hvor en række gæster sammen med Molis’ stifter og leder, autoriseret psykolog Ea Carøe, og vært Laura Vilsgaard går i dybden med aktuelle emner om autisme. Autisme på Hjernen behandler flere af gæsternes personlige historier, men også begreber og grene af autismespektret set fra et fagligt perspektiv. Det er muligt at lytte til Autisme på Hjernen gratis via eksempelvis Apple, Spotify eller SoundCloud.
Majbrits fortælling handler om at vokse op med en følelse af at være forkert og med et inderligt ønske om at passe ind et sted. Hun udvikler en spiseforstyrrelse og bliver først senere diagnosticeret med autisme.
Majbrit fortæller sin historie i podcasten Tabuland om psykisk sygdom fortalt af mennesker med psykisk sygdom og af pårørende. Værten Lisa Lærke Iversen er selv nær pårørende (mor) til psykisk sygdom. Hør de to episoder med Majbrit her
I podcasten Vilde Hjerter dykker deltagerne Eva Kirketerp, Rikke Mosberg og Clea Thastum ned i det særlige ved den kvindelige udgave af ADHD og ADD.
Hør hele episoden her
I podcasten bliver man klogere på ADHD i selskab med Jais og Asbjørn, som blandt andet rådfører sig hos Per Hove Thomsen, der er en af landets førende forskere inden for ADHD.
Lyt mere her
Denne podcast er produceret af SundhedsTV, der tager forskellige emner og diagnoser op. I dette afsnit handler det om Christine, som fik diagnosen ADD som voksen.
Lyt med her
En podcast om forskellige dillemaer, man møder person på autismefeltet - i alt fra kærlighed til arbejde og meget mere.
Hør mere her
Dette er en podcast om ADHD, der har særligt fokus på kvinder og voksenlivet. Vært er Lise Emilia Duelund, som selv er diagnostiseret med ADHD.
Lyt med her
Et panel af gæster på autismespektret diskuterer i denne podcast dilemmaer, gætter kendte autister og fortæller om livet med en autismediagnose. Vært Henrik Kragelund.
Lyt til Autoradio her
Værterne Casper, Jesper og Rune taler i denne podcast om at have autisme og leve med social angst.
Hør podcasten her
Hvordan navigerer man som bonusmor eller bonusfar i en sammenbragt familie, hvor der er børn med autisme eller ADHD? Podcasten Ekstramor tager i dette afsnit spørgsmålet op og sætter fokus på autisme og ADHD. Her medvirker Molis' stifter Ea Carøe og deler ud af sin viden på området.
Lyt med her
I denne podcast fortæller Tine om livet som sendiagnosticeret med autisme. Hør i dette afsnit blandt andet om at have 'sociale tømmermænd'.
Lyt mere her
Podcasten 'Megefon – Podcast fra din anden verden' er produceret af Landsforeningen Autisme og er opbygget som tre forskellige miniserier, der hedder 'Svære følelser', 'Grænser' og 'Ungdomspanelet'.
Find podcasten her
I podcasten 'Lentz & Hejlskov' formidler Jacob Kærby Lentz & Bo Hejlskov Elvén om afstemt pædagogik - low arousal - hvordan vi håndterer problemsituationer. Jacob Lentz underviser i øvrigt i low arousal hos Molis. Læs om low arousal for professionelle her og low arousal for forældre her.
Lyt til podcasten 'Lentz & Hejlskov' lige her
I Podcasten ThorCast taler værten Thor med mange forskellige mennesker. I denne episode taler han med Heidi Hoffmann, der har skrevet bogen "Det min søn har lært mig og mere til... et liv med Aspergers".
Lyt her til Thors samtale med Heidi Hoffmann om bogen
Radioprogrammet - Alis stemme - havde 6. april 2021 autisme som tema. Her taler værten, der selv har en autistisk søn, blandt andre med Pernille Hebsgaard, der selv er autist og skriver blogindlæg hos Molis. I afsnittet medvirker desuden Silke Ena Svare, der er talsperson for Autisme Ungdom.
Lyt her til Alis stemme om autisme
Podcasten, som handler om mange forskellige emner formidlet til børn mellem 7 og 12 år af en læge og en psykolog, har også afsnit om både ADHD og autisme. Formidlingen af emnerne er rigtig fin og helt i øjenhøjde, så de vil med fordel kunne bruges blandt andet til søskende.
Lyt her til Barn, kend din krop
Olav Lundsgaard, som selv har autisme, taler med en lang række forskellige gæster om comedy og hvordan de alvorlige og seriøse emner, som for eksempel diagnoser, kan være en del af det sjove. Han taler blandt andet med komiker Christian Fuhlendorff om autisme.
Lyt her til Comedy for alvor
Videnscenter for velfærdsteknologi har lavet et afsnit, hvor vi kan høre om Line, som har Aspergers syndrom, og som fortæller om at have været indlagt på psykiatrisk afdeling.
Lyt her til Livet med aspergers (autisme)
Billede fra Rav i den: Rye Garden, https://ryegarden.tumblr.com/
Podcasten er lavet af Katrine Rav, som taler med andre unge, som selv har diagnoser og handicaps. De taler om emner som uddannelse, dating, sex, identitet og selvopfattelse.
Lyt her til Rav i den
Christina Andersen giver indblik i hverdagslivet med ADHD/ADD og lægger fordomme ned i denne personlige podcast om arbejdsliv, familieliv og socialt liv med ADHD.
Lyt her til Life on speed
Malene deler i sin podcast overvejelser, tanker og betragtninger på sin vej hen imod en (autisme)diagnose som voksen og taler med forskellige personer undervejs, blandt andet psykolog Bo Hejlskov Elvén og Kathrine Felland Gunnløgsson fra Molis.
Lyt her til Er jeg autist?
Podcasten handler om psykisk sygdom og sårbarhed, hvilket værten selv har erfaring med og lever med i det daglige. Emnerne behandles med forskellige relevante personer, som for eksempel psykologer, psykiatere, frontkænpere og personer med noget på hjerte inden for området.
Lyt her til Kompleks
Betina Gervig Marnow har lavet podcasten Stemmer fra Venus, som også er titlen på hendes bog. Her fortæller hun om livet med autisme, da både hun selv og hendes sønner har diagnosen.
Lyt her til Stemmer fra Venus
Olav Lundsgaard er diagnosticeret med kompleks autisme og så er han stand-up komiker med sit eget one man show "Kun et menneske". Han medvirker i reportagen sammen med psykolog Louise Sandholdt Trip fra Molis til en snak om hvorfor han har søgt ind i den benhårde comedy-branche.
Lyt her til "Jokes på diagnose"
Perry Mcleod har haft diagnosen autisme siden han var fem år gammel. I dag er han 26 år og har nærmest ikke tænkt på autismen de sidste ti år. Spørgsmålet er, om man kan vokse sig fra sin autisme? Psykolog Ea Carøe fra Molis laver i podcasten en miniudredning, og Perry rejser tilbage i tiden og taler med sine forældre og andre pårørende om sin diagnose og profil op gennem opvæksten.
Lyt her til 'Er jeg stadig autist?'
Smartphones og tablets kan være uundværlig redskaber i familier, hvor der er autisme. I denne udsendelse af Skærmtid kommer to forældre til handicappede børn i studiet og fortæller om, hvordan de digitale skærme får deres hverdag til at hænge sammen. Ea Carøe fra Molis deltager i udsendelsen.
Lyt her til 'Skærmtid: Skærme som handicaphjælpere'
Hvad er autisme og ADHD? Hvordan er det at leve med disse diagnoser? Hvordan er det at leve sammen med mennesker, der har dem? Hvad kan man gøre for at gøre livet lettere med autisme og ADHD?
Peter Lund Madsen har Anne Skov Jensen i studiet. Anne er politibetjent, jurist og advokat og har diagnoserne Aspergers Syndrom og ADHD.
Lyt her til 'Hjernekassen: Autisme og ADHD'
Autister har problemer med kommunikationen, har tit nørdede interesser, de går ekstremt op i, togtider, vaskepulvermærker - og kan have svært ved at forstå sociale samspil. Nu har det største genetiske studie nogensinde afsløret, at vi alle går rundt med gener for autisme. Men hvorfor er vi så ikke alle autister?
Lyt her til 'Autismen i os alle'
Jasper Ritz og Morten Pedersen har lavet en podcastserie kaldet Diagnosen, hvor de sætter fokus på de positive ting i livet ved en diagnose. Med udgangspunkt i ADHD, som de begge har, snakker de med en række gæster, som også har lært at leve med deres diagnoser og får det bedste ud af det. Det er blandt andet Anders Stjernholm, som har ADHD, og Anne Skov Jensen, som har Aspergers Syndrom.
Lyt her til 'Diagnosen' (flere episoder)
Anders Rønnau fra "Alt om ADHD" har interviewet Jakob Kjærby Lentz om Low Arousal tilgangen. Low Arousal er en evidensbaseret tilgang til arbejdet med mennesker, der af den ene eller anden grund er udadreagerende. Hør hvordan man håndterer problemskabende adfærd og forebygger konflikter gennem anerkendende metoder.
Lyt til 'Low Arousal tilgangen' her.
Jakob Kjærby Lentz taler med en lærer og en pædagog om konflikthåndtering i skolen og brugen af Low Arousal.
Lyt til Veje til inklusion her.
Langt de fleste mennesker med autisme står udenfor arbejdsmarkedet, til trods for at mange både har lysten og evnerne til at komme i job. Men det er svært at få en fod indenfor på det ordinære arbejdsmarked, når man har en funktionsnedsættelse. Det sættes der spot på i Sputniks podcast-miniserie 'Martin og Turistbussen'. Her kan du møde en aldeles glimrende fortæller, nemlig 27-årige Martin, som er cand.mag. i historie og desuden har en autismediagnose. Gennem tre korte afsnit deler Martin åbent og ærligt sin personlige historie om overgangen fra uddannelse til det første job som busguide for turistvirksomheden, Stromma.
Lyt til 'Martin og Turistbussen' her.
Samtalepodcasten af psykolog Rasmus Alenkær omhandler børn, psykologi og pædagogik og afvikles med adskillige gæster i studiet såsom psykologer, foredragsholdere og en tidligere undervisningsminister, som hver især er eksperter på emnet, der tales om.
Lyt her til Børnepsykologi
Denne podcast er på engelsk og lavet af to unge, som selv har Aspergers syndrom. De taler om forskellige emner, der alle har med deres autisme at gøre. Emnerne er blandt andet ensomhed, selvforståelse, køn, at flytte hjemmefra og meget andet.
Lyt her til Them Aspergers
Lyt med når psykolog Bo Hejlskov Elvén og pædagogisk vejleder Hanne Veje taler om afstemt pædagogik - også kaldet Low Arousal - og mange andre ting.
Lyt her til Hejlskov og Vejes Pædagogikpod
Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.