Her er der plads til alle de følelser og tanker, der ofte følger med, når man har en bror eller søster med særlige behov.
Ved at give søskende større viden om og indsigt i, hvad autisme og ADHD er og betyder, kan der blive skabt en større forståelse, hvilket kan gøre det nemmere at håndtere situationen.
I søskendenetværket er der plads til både at være vred, frustreret, ked af det og have hævnfulde tanker, uden at man skal have dårlig samvittighed over for sine forældre eller sin bror/søster.
Søskendenetværket er en mulighed for at blive hørt og set, samtidig med at der bliver sat ord på de tanker, som mange børn går rundt med alene. Herudover får børnene strategier til, hvordan man kan håndtere at være pårørende til en søskende, som har autisme eller ADHD.
Søskendenetværket foregår i trygge og hyggelige rammer hos Molis på Store Strandstræde 19 i København og varetages af psykolog Maya Nielsen.
Søskendenetværket afvikles over 8 omgange og altid om onsdagen kl. 15:00-17:00.
Hver gang består af et oplæg på 30 minutter om dagens emne, hvorefter der er mulighed for at tale videre om emnet. Det er helt frivilligt, om man har lyst til at sige noget til møderne, eller om man helst vil lytte.
Datoer for søskendenetværket (8-16 år) i København er:
Det endelige program tilpasses efter gruppesammensætningen.
Vi serverer snacks og noget at drikke.
15:00: Velkommen - kom og få lidt at spise og drikke og find en plads
15:15: Oplæg om dagens emne
15:45: Pause
16:00: Fælles refleksion over dagens emne og hygge
17:00: Farvel og tak for i dag
Forløbet koster i alt kr. 4.975,- pr. person. Det er en timepris på 311,- pr. deltager. Der er mulighed for at betale forløbet i 2 rater á kr. 2.488,-: 1. rate ved tilmelding og 2. rate senere. Herudover er det muligt at søge sin bopælskommune om bevilling af søskendenetværket.
Tilmelding til forløbet er bindende og kan ikke fortrydes eller returneres.
Der er mulighed for at tilkøbe, at vi kan komme og holde oplæg i klassen efter aftale.
Søskendenetværk kan ligeledes med fordel kombineres med Søskendesamtaler.
Hvis du har spørgsmål til netværket, er du velkommen til at kontakte psykolog Maya Nielsen på maya@molis.dk eller telefon 23 88 24 50.
Du tilmelder dig ved at udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.
Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.