Ring til os
E-mail

ADHD – hjerne, stress og strategier d. 1. oktober 2025 i Solrød Strand

ADHD har i de senere år fået øget opmærksomhed i både samfundsdebatten og de kliniske praksisser, hvor flere – både børn, unge og voksne – bliver udredt og diagnosticeret. Det har skabt behov for øget viden om ADHD, og blandt andet hvordan ADHD manifesterer sig i forskellige aldre og kontekster.


ADHD er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, som, defineret i ICD 11, blandt andet påvirker opmærksomhed, impulsivitet og evnen til at regulere følelser og adfærd. Symptomerne kan vise sig forskelligt fra person til person og ændre karakter med alderen.

Hos nogle børn ses ofte motorisk uro og koncentrationsbesvær, mens nogle voksne i højere grad oplever indre rastløshed, tankemylder samt udfordringer med struktur og overblik. ADHD kan også tage sig forskelligt ud afhængigt af køn – især piger og kvinder med ADHD bliver oftere overset, fordi deres symptomer kan være mindre tydelige.

På dette kursus ser vi nærmere på, hvad ADHD er – både med udgangspunkt i de officielle diagnosekriterier og med fokus på, hvordan ADHD udvikler sig gennem livet. Du får en grundlæggende forståelse for ADHD-hjernens anderledes forbundethed og særlige måde at fungere på, herunder hvordan forstyrrelser i hjernens signalstoffer og forbindelser blandt andet påvirker opmærksomhed, motivation og følelsesregulering.

Vi gennemgår aktuelle teorier om ADHD og ser nærmere på eksekutive funktioner – altså hjernens evne til blandt andet at planlægge, organisere og tage initiativ – og hvordan disse er påvirkede hos personer med ADHD.

Mange med ADHD har også komorbide tilstande, såsom angst, depression og autisme (også kaldet AuDHD), hvilket kan forstærke de udfordringer, som de oplever i hverdagen. Samtidig er personer med ADHD ofte mere sårbare overfor stress, og det kan have stor betydning for ens funktionsniveau og trivsel. Derfor dykker vi på kurset ned i, hvordan udvalgte komorbiditeter samt stress og ADHD spiller sammen, og hvordan man bedst støtter op om en ADHD-venlig hverdag med færre belastninger.

Kurset har fokus på, hvordan man både som fagperson og pårørende/omsorgspersoner kan skabe de rette rammer omkring personer med ADHD. Vi ser på, hvad der kan hjælpe til at skabe overblik, forudsigelighed og struktur – men også med øje for variation og fleksibilitet, som ADHD-hjernen oftest trives bedst med. Deltagerne bliver introduceret til konkrete strategier og nøgleprincipper til håndtering og støtte – både med blik for børn, unge og voksne med ADHD.

Kurset er relevant for alle, der har ADHD tæt inde på livet – enten som pårørende, fagperson eller fordi man selv har diagnosen. Der kræves ingen forudgående viden for at deltage.
 

Praktiske oplysninger

Kurset varer seks timer, og undervejs vil der være te, kaffe, snacks og frokost. Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i PDF-format.

  • Kursus: ADHD – hjerne, stress og strategier.
  • Dato: Onsdag den 1. oktober 2025.
  • Tid: Kl. 10.00-16.00.
  • Sted: Molis, Solrød Center 33, 1. sal, 2680 Solrød Strand. Tryk her for rutevejledning, som du kan printe (indstil GPS til Solrød Center 21). Bemærk, at der ikke er handicapvenlige faciliteter. 
  • Målgruppe: Alle over 16 år, der selv har ADHD, omsorgspersoner og fagpersoner (forældre, søskende, bedsteforældre, plejefamilier, lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, terapeuter, mentorer, ergoterapeuter, læger, sygeplejersker m.fl.).
  • Deltagerantal: Op til 26 deltagere.
  • Underviser: Autoriseret psykolog og certificeret ADHD-vejleder Emma Krarup-Andersen.
  • Pris: Kr. 2.000,- inkl. materialer og forplejning.
  • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 24. september 2025.


Tilmeld dig kurset her

Tilmelding via EAN

Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte Emma på emma@molis.dk.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Kontakt os på info@molis.dk