Ring til os
E-mail

Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt og uden varsel.

Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald opstår. Hos andre har der i en periode forud for angstanfaldet været svær belastning og stress.

Angstanfald kan opdeles i to typer:

  • Den pludselige, uventede angst, der kommer som et lyn fra en klar himmel.
  • Forventningsangst, der knytter sig til bestemte situationer eller begivenheder, hvor man tidligere har oplevet angst og derfor frygter, at et nyt angstanfald vil udløses.

Under et angstanfald, oplever personen voldsomme fysiologiske reaktioner, som virker utroligt skræmmende og ubehagelige.

De fysiologiske reaktioner kan for eksempel være:

  • Hjertebanken
  • Høj puls
  • Smerter i brystet
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Sløret syn
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Prikken/eller ”dødhedsfornemmelse” i fingre og tæer
  • Anspændthed
  • Svedeture eller kuldefornemmelser

Efter et eller flere panikangstanfald kan personen dels udvikle forventningsangst, frygt for nye angstanfald eller ”angst for angsten”, dels frygt for de steder eller situationer, hvor vedkommende har oplevet eller formoder at kunne opleve nye panikangstanfald. Det endelige resultat kan blive et mere og mere omfattende forsøg på at undgå angst ved at undvige en lang række steder og situationer. Tæt forbundet med udviklingen af disse undgåelsesmekanismer er personens udvikling af sikkerhedsforanstaltninger, hvis formål igen er at undgå panikangstanfald.

Nogle gange kan det være rene tilfældigheder, som udløser det første panikangstanfald, men når man først har fået nogle få anfald, er der en øget tilbøjelighed til, at man får flere og flere. Det skyldes, at man efterhånden indlærer uhensigtsmæssige reaktioner på panikangstanfaldene. Hvis man for eksempel oplever et panikangstanfald i et supermarked, vil man uvilkårligt flygte ud af supermarkedet, hvorved angsten vil forsvinde. På den måde lærer man sig, at det er farligt eller ubehageligt at være i supermarkeder, således at angstreaktionen til sidst er blevet så forstærket, at det er fuldstændigt umuligt at gå ind i supermarkedet igen. Under behandlingen af panikangst, er det meget vigtigt at finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, hvorved angsten kan bekæmpes.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring panikangst. 

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.

Jeg vil gerne kontaktes:

Vælg venligst hvordan du gerne vil kontaktes:

Ved at trykke send, samtykker du til vores privatlivspolitik.
*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90