Ring til os
E-mail

Low Arousal-tilgangen for forældre den 25. september 2024 på Sjælland

Oplever du, at dit barn har svært ved at sige 'ja' til de krav, du stiller? Har du oplevet konflikter i relation til dit barn, som har efterladt dig med en følelse af magtesløshed?


Kan du svare 'ja' til et af de to ovenstående spørgsmål – så kunne et kursus om Low Arousal tilgangen være en god hjælp.

Low Arousal tilgangen er en pædagogisk tilgang, som indeholder en vifte af metoder. Primært er det en tilgang, som omhandler at forebygge og håndtere konflikter. Tilgangen er yderst effektiv i arbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser eller andre kognitive problematikker. Tilgangen kan også bruges til børn og unge (og voksne) uden diagnoser eller funktionsnedsættelser.

Low Arousal tilgangen tilbyder metoder, som øger muligheden for at barnet arbejder sammen med os, og vi kommer derfor til at lykkes sammen. 

Kravtilpasning

Et meget vigtigt begreb i Low Arousal tilgangen er kravtilpasning. Kravtilpasning handler om at stille krav på en effektiv måde. Hvis man har et barn, som ofte siger ”nej” til krav, så er det vigtigt at stille kravene på en måde, så det bliver let for barnet at sige ”ja”.

Mange tager fejl og tror, at Low Arousal handler om at trække sig og ikke stille krav. Dette er helt forkert. På kurset undervises der i at stille krav på en effektiv måde, som ikke fører til konflikt.

Affektsmitte

Vi mennesker smitter hinanden med følelser. Det er en viden, vi skal være meget opmærksomme på, hvis vi har et barn, som kan blive meget vredt eller udadreagerende. Hvis et barn er ved at komme op i affekt, er det først og fremmest vores opgave at nedtrappe konflikten. Men det kan være svært at bevare fatningen og holde på sig selv, hvis man oplever at stå i en situation, hvor barnet ikke opfører sig, som man gerne vil have det eller bliver udadreagerende.

Kan vi holde vores affektniveau lavt, har vi mulighed for at smitte barnet med ro frem for uro og stress. Den mest effektive måde at påvirke andres adfærd på er ved, at vi har styr på vores egen. Alle konflikter udspiller sig i en relation, og det er os forældre, der har mulighederne og ansvaret for at nedtrappe konflikter. På kurset vil vi arbejde med, hvordan man holder sin affekt nede samt konfliktnedtrapning.

Se mere på

www.LowArousal.dk eller www.Facebook.com/LowArousal.dk
 

Praktiske oplysninger

Kurset varer seks timer, og undervejs vil der være frokost, te, kaffe og snacks. Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i pdf-format.

  • Kursus: Low Arousal for forældre.
  • Dato: Onsdag d. 25. september 2024.
  • Tid: Kl. 10.00-16.00.
  • Sted: Molis, Solrød Center 33, 1. sal, 2680 Solrød Strand. Tryk her for rutevejledning, som du kan printe (indstil GPS til Solrød Center 21). Bemærk, at der ikke er handicapvenlige faciliteter. 
  • Målgruppe: Forældre og pårørende.
  • Deltagerantal: Op til 26 deltagere.
  • Underviser: Specialpædagogisk konsulent Jakob Kjærby Lentz
  • Pris: Kr. 2.000,- inkl. materialer. 
  • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 18. september 2024.


Tilmeld dig kurset her


Tilmelding via EAN

Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.


Spørgsmål 

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte Jakob på telefon 31 26 82 13 eller mail: Jakob@LowArousal.dk.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90