Forskellen på ADHD og ADD

Forskellen på ADHD og ADD

ADHD og ADD bliver tit og ofte forvekslet – og med god grund. De to psykiatriske diagnoser ligger nemlig tæt op ad hinanden. Her på siden kan du finde svar på, hvad der adskiller ADHD og ADD, og hvordan de ligner hinanden.

ADHD er en udbredt diagnose hos både drenge og piger, omend der er forskel i kønsfordelingen af ADHD og ADD. Der er et flertal af drenge, som bliver diagnosticeret med ADHD, hvor fordelingen mellem de to køn er mere ligelig, men med overvægt af piger, når det kommer til ADD. Dit køn siger dog ikke noget om, hvorvidt du har ADHD eller ADD, da både kvinder og mænd kan have ADHD og ADD.


 

Hvad er forskellen på ADHD og ADD?

ADD er en underkategori af ADHD, og det, der adskiller de to diagnoser, er ét bogstav: H – dette H står for hyperaktivitet. ADHD er kendetegnet ved, at man har problemer med både hyperaktivitet, opmærksomhed og impulsivitet, imens ADD er kendetegnet ved en forstyrrelse af opmærksomhed og impulsivitet, hvor hyperaktiviteten er fraværende. Da ADD ikke indeholder hyperaktivitet, kaldes diagnosen ofte for den stille ADHD. Hvor ADHD ofte springer i øjnene grundet hyperaktivitet, bliver ADD ofte overset og kan være udfordrende at få øje på.
 
Opmærksomheden er udfordret hos personer med ADHD og ADD. Det kan vise sig ved, at de let bliver forstyrrede i leg eller aktiviteter, har svært ved at organisere aktiviteter, svært ved at holde koncentrationen i længere tid og kan være udfordrede med hensyn til at høre efter, hvad andre siger.
 
Personer med ADHD eller ADD har udfordringer med impulsiviteten. Det viser sig eksempelvis ved, at de kan have svært ved at udskyde egne behov, kan komme til at afbryde og gøre ting uden at tænke over konsekvenserne. Derfor kan de af andre opfattes som egoistiske og empatiforladte, selvom det er mangel på impulshæmning, der er den underliggende udfordring.
 
Både personer med ADHD og personer med ADD kan opleve sanseforstyrrelser, hvilket kan være meget udfordrende. De kan have svært ved at lukke irrelevante sanseindtryk ude, da hjernens filterfunktion ikke fungerer optimalt, og de kan derfor let overvældes af sanseindtryk. Det kan vise sig ved, at de eksempelvis kan have svært ved at klare varme, kan blive meget generede af mærker i tøjet eller kan blive forstyrrede af lyde og lugte.
 

ADHD og DAMP

Måden, vi diagnosticerer forskellige lidelser på, har ændret sig i takt med forandringer i samfundet. DAMP (Deficit in Attention Motor control Perception) er oprindeligt en diagnose anvendt i Norden, der blev benyttet fra slutningen af 1990'erne. Den blev stillet, når der var tale om både adfærdsforstyrrelser, hyperkinetiske forstyrrelser, og der samtidig var motoriske problemer og specifikke indlæringsvanskeligheder til stede.

Hyperkinetisk Forstyrrelse er en diagnose, som man brugte i England (WHO’s diagnosesystem ICD), og ADHD er oprindeligt en diagnose fra det amerikanske diagnosesystem (DSM). For at fremme forskning og samarbejde på tværs af landene, begyndte man fra år 2000 i Norden og i Europa i langt større grad at benytte diagnosen ADHD. I det nyeste europæiske diagnosesystem (ICD-11) forekommer hverken DAMP eller hyperkinetisk forstyrrelse som mulige diagnoser; disse er erstattet af ADHD.

DAMP bruges fortsat af nogle til at beskrive personer, som har udfordringer med koncentration og opmærksomhed og opleves som hyperaktive. Selvom DAMP er et reelt begreb, så bruges det ikke i samme omfang som før. Slår man op i en digital ordbog, vil man dog kunne falde over både DAMP-barn og dampbarn, hvor der refereres til et barn, som lider af ADHD. Ordet opfattes i visse kredse som et skældsord, hvorfor man bør være varsom med at bruge det.
 

Hvordan behandler man ADHD og ADD?

Selvom ADHD og ADD på papiret er to forskellige lidelser, behandler man lidelserne på nogenlunde samme måde; gennem kognitive metoder og ofte også ved hjælp af medicin.

Det vigtigste i behandlingen er viden om symptomer på ADHD og ADD, hvordan de kommer til udtryk hos den enkelte, og hvordan den enkelte samt omgivelserne på en hensigtsmæssig måde kan håndtere de udfordringer, der følger i kølvandet på en ADHD- eller ADD-diagnose. Der kan således arbejdes med kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation, forældretræning, mestringskurser og social træning, både når der er tale om børn, unge, voksne og den samlede familie.

Fysisk aktivitet og varieret kost er et godt supplement til psykologisk og medicinsk behandling. Derudover er det vigtigt, at man prioriterer sin nattesøvn for at forebygge, at symptomerne på ADHD eller ADD forværres. Det kan være svært at efterleve og rammesætte en struktureret og ADHD-/ADD-optimal hverdag selv. Da vi har mange års erfaring med, hvordan man kan bakke op om og tilrettelægge en stressreducerende hverdag, vil det for dig med ADHD eller ADD eller jer som familie være muligt at få redskaber og viden om, hvordan det bedst gribes an.

Mange mennesker har et godt og tilfredsstillende liv med en diagnose, og med de rette redskaber, viden om diagnosen samt fokus på kompetencer, styrker og at lykkes, har du mulighed for at skabe de rette betingelser for at mestre livet med ADHD eller ADD.