Ring til os
E-mail

Kvindegruppe om autisme og ADHD med opstart i august 2024

Molis tilbyder to kvindegrupper i vores afdeling i København, hvor kvinder i alderen 25+ over syv gange kan mødes, danne netværk og sammen blive klogere på voksenlivet med autisme og/eller ADHD/ADD.


I Kvindegrupperne hos Molis tilbydes et gruppeforløb på syv gange, hvor en gruppe bestående af 6-8 kvinder og vores konsulent Kathrine Felland Gunnløgsson mødes og taler om autisme, ADHD/ADD, danner netværk og sammen bliver klogere på livet som neurodivergent.
 
I de lukkede kvindegrupper er fokus på at danne en tryg ramme, hvor man over syv gange dels får viden om diagnoserne samt redskaber til brug i hverdagen og dels får et rum at reflektere i sammen med andre i en lignende situation. Derfor er det en lukket gruppe, hvilket betyder, at alle starter på samme vilkår, og at deltagerne ikke løbende skal vænne sig til nye ansigter end de maksimalt otte faste deltagere undervejs i forløbet.
 
I kvindegrupperne vil vores konsulent Kathrine holde små oplæg om flere relevante emner såsom stress-sårbarhed, energiregnskab og sanserne. Er der ønsker til særlige emner, er der plads i forløbet til, at det også kan tages op. Programmet tager forbehold for justeringer, så det bedst muligt passer til den tilmeldte gruppe personer.

Undervejs sørger vi for snacks (chokolade og slik) og noget at drikke (sodavand, kaffe, te, varm kakao og vand).

Du er også selv velkommen at medbringe snacks og drikkevarer. Du må også gerne medbringe eksempelvis ting til stimming, sanseting, håndarbejde med mere.


Konsulent Kathrine Felland Gunnløgsson er gruppeleder, og har du spørgsmål til kvindegruppen, er du velkommen til at kontakte Kathrine på kathrine@molis.dk 

Dagsorden og program

Som udgangspunkt vil dette være dagsorden for kvindegrupperne til hvert gruppemøde:

  • Velkomst – hvordan har I haft det siden sidst?
  • Kathrine holder et lille oplæg om dagens emne (ca. 20 minutter)
  • Kort pause (ca. 5 minutter, hvor man kan gå på toilettet, bevæge sig rundt, se på telefon osv.)
  • Opsamling, spørgsmål/kommentarer/refleksion til oplæg og dagens emne.
 
OBS: Det første gruppemøde vil have særligt fokus på at lære hinanden og Kathrine at kende.

Der vil efter tilmeldingsfristen blive sendt en mail ud til alle tilmeldte med antal tilmeldte, kort velkomst, foto af venteværelse og mødelokale og plan for den første mødegang.

Der laves to grupper; en for 25-40-årige (hvor der også kan være plads til at tale om forældreskab) og en for 40+ (hvor der også kan være plads til at tale om livet som sendiagnosticeret).

Kvindegrupperne afvikles udelukkende på tirsdage og altid i tidsrummet 15.30-17.30. De første fire gange varer mødet 1,5 time, og de sidste tre gange varer det to timer. I alt 12 timer.

Gruppe 1 (25-40 årige)

1.     gang: Tirsdag 6. august 2024 kl. 15.30-17.00 / Velkomst, introduktion
2.     gang: Tirsdag 20. august 2024 kl. 15.30-17.00 / Stress-sårbarhed
3.     gang: Tirsdag 3. september 2024 kl. 15.30-17.00 / Energiregnskab
4.     gang: Tirsdag 17. september 2024 kl. 15.30-17.00 / Maskering
5.     gang: Tirsdag 1. oktober 2024 kl. 15.30-17.30 / Emne aftales senere
6.     gang: Tirsdag 29. oktober 2024 kl. 15.30-17.30 / Refleksion og selvforståelse
7.     gang: Tirsdag 12. november 2024 kl. 15.30-17.30 / Opsamling og afslutning 

 

Gruppe 2 (40+)


1.     gang: Tirsdag 13. august 2024 kl. 15.30-17.00 / Velkomst, introduktion
2.     gang: Tirsdag 27. august 2024 kl. 15.30-17.00 / Stress-sårbarhed
3.     gang: Tirsdag 10. september 2024 kl. 15.30-17.00 / Energiregnskab
4.     gang: Tirsdag 24. september 2024 kl. 15.30-17.00 / Maskering
5.     gang: Tirsdag 8. oktober 2024 kl. 15.30-17.30 / Emne aftales senere
6.     gang: Tirsdag 22. oktober 2024 kl. 15.30-17.30 / Refleksion og selvforståelse
7.     gang: Tirsdag 5. november 2024 kl. 15.30-17.30 / Opsamling og afslutning 
 

Praktiske oplysninger

  • Opstart: Tirsdag den 9. august 2024 (gruppe 1) samt tirsdag den 13. august 2024 (gruppe 2).
  • Tid: Kl. 15.30-17.00 / kl. 15.30-17.30.
  • Sted: Molis, Nørre Voldgade 88, 3. sal, 1358 København K.
  • Målgruppe: Kvinder (25+ år) med autisme og/eller ADHD/ADD. Man behøver ikke at være i et forløb hos Molis for at deltage i gruppemøderne. Man behøver heller ikke en officiel diagnose. Alle er velkomne.
  • Deltagerantal: Max. 8 deltagere, min. 6 deltagere for at gruppen oprettes.
  • Tilmeldingsfrist: 20. juli 2024 med forbehold for udsolgt, hvis pladserne allerede er besat inden da.
  • Gruppeleder: Konsulent Kathrine Felland Gunnløgsson.
  • Pris: Kr. 6.775,- per deltager for alle syv gange. Det er muligt at betale i 3 rater á 2.259,-
    kr. (OBS: Tilmelding er bindende og kan ikke tilbageføres, hvis deltageren eksempelvis ikke fuldfører forløbet eller ikke deltager alle gange. Hvis der ved tilmeldingsfristen ikke er nok tilmeldinger, og gruppen ikke oprettes, tilbageføres betalingen.)


Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til gruppeleder Kathrine på kathrine@molis.dk. Her skriver du, at du gerne vil tilmeldes kvindegruppen, hvilken/hvilke diagnoser du har eller selv ved passer på dig, hvor gammel du er (så hun ved, hvilken gruppe du tilmeldes), og om du medbringer en servicehund. Skriv også, hvis du ønsker at betale i rater.

Eksempel: "Jeg vil gerne tilmeldes Kvindegruppen. Jeg er autist og tror også, jeg har ADHD, men er ikke udredt for det. Jeg er 43 år og medbringer min servicehund til møderne."

Når Kathrine har modtaget og læst din mail, sender hun dig en mail med faktura for deltagelse i gruppen. Din tilmelding er bindende og beløbet tilbageføres ikke, hvis du ikke fuldfører forløbet, eller hvis du ikke kan deltage i alle mødegange.

Efter tilmeldingsfristen 20. juli 2024 sender Kathrine en mail til alle tilmeldte med info om antal tilmeldte, aldersspænd og diagnosefordeling. Hvis der ikke er nok tilmeldte, får du naturligvis pengene tilbage.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90