Ring til os
E-mail

Autisme og skolevægring den 16. maj 2024 på Sjælland

Skolevægring er et stort og fortsat stigende problem hos børn og unge med en autismespektrumtilstand. Cirka hver tredje barn eller ung med autisme kan ikke gå i skole. 


Dette kursus om autisme og skolevægring henvender sig både til forældre, der har et barn med en autismespektrumtilstand, og til fagpersoner, der ønsker viden om årsagerne til skolevægring og konkrete redskaber til, hvordan man bedst håndterer skolevægringsproblematikker.
 
Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne en større viden om og forståelse for, hvad skolevægring er, hvorfor skolevægring opstår, samt hvorfor skolevægring er et meget stort problem hos børn og unge, der har en autismespektrumtilstand.
 
På kurset gives en introduktion til, hvad skolevægring er. Kurset gennemgår, hvilke symptomer man skal være opmærksom på ved mistanke om skolevægring. Endvidere belyses det, hvordan man håndterer de følgetilstande, som kan opstå sammen med skolevægringen; herunder ensomhed/isolation, søvnproblemer, angst, tvangstanker/tvangshandlinger, selvskade, spiseproblemer, selvværdsproblematikker og adfærdsproblemer.

At forstå skolevægringen ud fra barnets perspektiv

Skolevægring er ofte et alvorligt tegn på, at barnet med autisme ikke bliver mødt med en tilstrækkelig forståelse for, hvad barnet føler og oplever. Der kan være mange ting i det daglige skolemiljø, som belaster barnet med autisme, og som kan medføre, at barnet føler sig utryg og dermed udvikler skolevægring.

For at forebygge skolevægring kræver det, at man har redskaber til at forstå og navigere i den livsverden, barnet med autisme befinder sig i; det vil sige, at man har en forståelse for, hvilke grundlæggende udfordringer barnet med autisme kæmper med til dagligt. På kurset belyses således årsager til skolevægring set ud fra barnets perspektiv.

Skolevægring og angst

Angst er et centralt symptom ved skolevægring. Flere børn med autisme har haft så ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser, at de har udviklet stor angst omkring at gå i skole. Ved skolevægring ses mange af de samme problemer som ved separationsangst og generaliseret angst.

På kurset gives en introduktion til, hvad angst er, med henblik på at øge forståelsen for de tanker, følelser og kropslige reaktioner, som barnet, der udviser skolevægring, oplever, når barnet skal i skole.

Pathological Demand Avoidance (Ekstrem Krav Afvisning)

På kurset introduceres den særlige profil inden for autismespektret: Pathological Demand Avoidance (Ekstrem Krav Afvisning).
 
PDA er karakteriseret ved, at børn og unge med PDA er ekstremt følsomme over for, at andre stiller krav til dem. Børn og unge med PDA udviser meget ofte skolevægring, fordi skolesituationen indeholder mange og forskelligartede krav, som vækker dyb angst i børnene grundet deres PDA-profil.

Forældrerollen

Det kan være hårdt og krævende at være forælder til et barn med autisme. Når barnet samtidig udviser skolevægring, er følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed svær at undgå. På kurset gives redskaber til, hvad man som forælder kan gøre, hvis ens barn udviser skolevægring; herunder hvad man kan gøre for at støtte sit barn i at komme tilbage til skolen.

Skolens rolle

Skolens rolle er altafgørende i forbindelse med skolevægringsproblematikker. På kurset gives anvisninger til, hvordan man som skolelærer, pædagog eller skoleleder kan skabe et miljø, der er mest optimalt for barnet med særlige behov.

Du kan læse mere om skolevægring her.

Praktiske oplysninger

Kurset varer seks timer, og undervejs vil der være te, kaffe, snacks og frokost. Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i PDF-format.

  • Kursus: Autisme og skolevægring.
  • Dato: Torsdag den 16. maj. 
  • Tid: Kl. 10.00-16.00.
  • Sted: Molis, Solrød Center 33, 1. sal, 2860 Solrød Strand. Tryk her for rutevejledning, som du kan printe. (Indstil GPS til Solrød Center 21).
  • Målgruppe: Pårørende og fagfolk (forældre, primære omsorgspersoner, plejeforældre, aflastningsfamilier, støttekontaktpersoner, psykologer, lærere/skoleledere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre, der arbejder med børn og unge med autisme eller sociale og kommunikative vanskeligheder).
  • Deltagerantal: Op til 26 deltagere.
  • Underviser: Konsulent Marie Moesgaard.
  • Pris: Kr. 2.000,- inkl. materialer og forplejning.
  • Tilmeldingsfrist: Torsdag den 9. maj.


Tilmeld dig kurset her

Tilmelding via EAN

Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte Marie på marie@molis.dk eller på telefon 22 16 68 67.

Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90