Lad mig fortælle dig om RSD

Lad mig fortælle dig om RSD: følsomhed over for afvisning

Dette indlæg er skrevet af 33-årige Pernille Hebsgaard.

Pernille Hebsgaard har atypisk autisme, er gift og har to børn, hvoraf den ældste dreng og hendes mand også har autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

"Er du meget perfektionistisk anlagt? Ekstremt nervøs for at blive afvist? Reagerer du kraftigt, når det sker? Sætter du alt for høje forventninger til dig selv? Søger du anerkendelse og validering hos folk omkring dig? Og har du autisme? Eller kan du genkende dit barn i ovenstående?
 
Så lad mig fortælle dig om RSD (Rejection Sensitivity Dysphoria - Afvisnings Følsomhed Dysfori).

RSD er, når man oplever en voldsom og overvældende følelsesmæssig reaktion ved reel eller opfattet afvisning, kritik eller fordømmelse. Det opleves i så ekstrem grad, at nogle kan få selvmordstanker eller havne i en depression, fordi man hele tiden er ængstelig for, hvordan andre opfatter og tiltaler én.

Som autist er man ekstra disponeret for disse følelser. Og jeg kan genkende enormt mange af de træk hos mig selv. Noget jeg ofte har haft svært ved at sætte en finger på, hvad var, da det var en indvendig følelse og ikke et resultat af, hvordan andre rent faktisk oplevede mig eller, hvad de udsatte mig for.

Hvis man hele tiden udsættes for pres, bliver man presset. Hvis man hele tiden fordømmes, bliver man defensiv. Og så videre. Det er ikke kun det der er tale om her. For RSD bunder meget dybere end blot erfaringer. Det er som regel i oplevelserne af utilstrækkelighed og forkerthed, kombineret med lavt selvværd, at forklaringen skal findes. Men naturligvis også i de oplevelser man har med en omverden, der ikke altid forstår.

Forkerthedsfølelse og bearbejdning af sanseindtryk
Har man autisme, fødes man med en anderledes hjerne, der blandt andet bearbejder indtryk mere intenst. Man oplever og sanser verden anderledes end ens medmennesker, og autismen påvirker alt, hvad man siger, tænker, føler og gør.

Som autist er man ofte meget opmærksom på sin anderledeshed, og mange af os får hurtigt følelsen af at være forkerte. Derfor forsøger vi at tilpasse os vores omgivelser, og vi udvikler strategier for at overleve som eksempelvis maskering, hvor vi skjuler vores autistiske træk og bruger masser af energi på at opføre os som alle andre mennesker.



Det giver helt naturligt et lavt selvværd ikke at kunne være sig selv. Og med lavt selvværd følger ofte en tendens til at søge andres godkendelse og anerkendelse. Det kan være den dygtige elev i skolen, der knokler for sine 12-taller. Det kan være den usikre partner, der hele tiden søger komplimenter og konstant tilfredsstiller modparten i håbet om anerkendelse.

Og med den higen efter godkendelse fra andre mennesker opstår der ofte en nervøsitet og ængstelighed i forhold til at blive afvist eller kritiseret. Vi forsøger derfor at gøre alt perfekt, bliver enormt hårde ved os selv og frygter at fejle. Der er igen tale om, hvordan det føles og opleves og ikke om, hvorvidt frygten for at fejle er reel eller om, hvorvidt vi rent faktisk fejler. Følelserne vil være der uagtet udfaldet, men forstærkes i de tilfælde, hvor vi mødes med kritik eller fejler.

Forstærkede følelser tager magten
Netop, fordi vi som autister er så bevidste om vores anderledeshed, kan vi have en tendens til at få den her behagesyge-adfærd, hvor vi hele tiden søger anerkendelse og konstant presser os selv til at performe. Vi sætter vanvittigt høje standarder - og højere end vi nogensinde ville sætte for andre mennesker.
 
Følelserne bliver enormt styrende i alle vores handlinger, og de er meget intense – særligt for autister, der jo ikke har noget filter, og som dermed også oplever følelser anderledes og dybere. Vi vil helt naturligt mærke følelsen af utilstrækkelighed mere voldsomt end andre i samme situation, og det kan i den grad mærkes på vores reaktionsmønster.

Skulle vi derfor stå i en situation, hvor vi bliver afvist eller kritiseret, vil vi reagere meget kraftigt med eksempelvis vrede, råb eller frustration. Og lever et projekt ikke op til vores forventninger, rammes vi af både følelser som skam og skyld. Faktisk kan risikoen for at blive afvist være så kritisk for os, at vi trækker os socialt, fordi det så mindsker sandsynligheden for, at vi oplever det igen.

Konstant på vagt
Har man RSD, er man konstant på vagt. Man overreagerer og fejltolker andres intentioner, ansigtstræk og formuleringer i en sådan grad, at man konstant føler sig kritiseret, dømt eller afvist. En tendens mange autister helt naturligt har med sig, da flere af os netop kan have svært ved at læse andre mennesker. Med RSD forstærkes den tendens yderligere.

Det hele kan generelt blive ekstra intensiveret som autist, fordi vi oftere oplever at blive kritiseret og fravalgt, netop fordi vi er anderledes. Vi dømmes for vores unikke tankevirksomhed, måde at anskue livet og oplevelser på, kaldes sarte og uopdragne, forkælede og underlige. Ordene rammer hårdt, og der er mange af dem. Jo oftere vi dømmes og kritiseres, des mere vil vi have tendens til at reagere herpå.

Disponerende faktorer
Der er mange elementer i RSD, når man har autisme. For det første gør vores anderledes væsen, at vi forsøger at tilpasse os, og dermed udvikler følsomhed overfor afvisning, fordi vi ikke er som alle de andre. For det andet oplever vi generelt alting, og især følelser, mere intenst end andre mennesker, hvilket ofte kan forstærke adfærden. Og for det tredje er der rigtig mange af os, som netop mærker på egen krop, hvordan det er at blive afvist, dømt og kritiseret, hvorfor risikoen for RSD betydeligt øges. Så det giver rigtig god mening i min optik, at man er mere disponeret for Rejection Sensitivity Dysphoria, hvis man er autist.

Fokus på styrkerne og accept
Men hvad kan man så gøre? Hvis vi tager udgangspunkt i de tre ovennævnte disponerende faktorer, vil jeg mene, at det er vigtigt både at tilpasse omgivelserne, lære at acceptere sin autisme ved at holde fokus på fordelene og styrkerne samt at arbejde meget med sine følelser.

Med sidstnævnte tænker jeg på at forsøge at rationalisere sig ud af dem, da autister ofte er gode til logik. Jeg gør som regel det, når jeg spekulerer på, hvad andre måtte tænke om mig, at jeg spørger mig selv, om jeg tror eller ved, om det er sandt. Hvis jeg ved det, kan jeg arbejde med det. Hvis jeg tror det, giver det ikke mening at spekulere på det, eller også forsøger jeg at finde ud af det ved at spørge ind til det, jeg spekulerer på. Kan man på nogen måde arbejde med disse følelser, er jeg sikker på, at det kun vil gøre godt.

Men erfaring gør også meget. Jo ældre man bliver, desto mere lærer man, at langt de fleste mennesker faktisk har alt for travlt til at gå op i alt det, andre folk gør, og at de oftest spekulerer på dem selv.

Og så er det uhyre vigtigt at gøre noget godt for sig selv. Som autist kunne det være at dyrke sine særinteresser, hygge med gentagelser og rutineprægede opgaver eller at stimme for at regulere nervesystemet. Simpelthen at tanke op på alt det positive man overhovedet kan komme i nærheden af. Netop ved fokus på de positive sider af autismen kan selvværdet styrkes og dermed også selv-accepten.

Jo mere man accepterer sig selv og hele sit væsen, desto lettere bliver det at begå sig i denne verden. Og jo mere verden forstår, desto nemmere bliver det at interagere med andre mennesker uden frygt for kontant kritik og afvisning. Det er vigtigt, at omgivelserne tilpasses, og at autisten ikke fortsat mødes med afvisninger og kritik. Her skal man være skarp i sin kommunikationsform og sætte sig ind i, hvordan autistiske mennesker kommunikerer for at sikre, at der ikke opstår misforståelser, som kan tolkes som værende kritik eller fordomme.

Har man RSD, er man ikke forkert. Man er skadet af tidligere oplevelser, har et selvværd, der kræver at blive plejet, man mødes ikke korrekt i sine omgivelser, og man har et meget rigt følelsesliv. Derfor tror jeg, det vigtigste er netop ikke at gøre mennesket forkert, da det er så essentiel en baggrund for, at problemet eksisterer. Kan man arbejde grundigt med forkerthedsfølelsen, bygge et sundt selvværd op og mødes med accept såvel udefra som indefra, kommer man langt. Nøglen til det gode liv som autist er for rigtig mange nemlig netop accept. Accept fra omgivelserne og accept af sig selv som det unikke menneske man er."


Af Pernille Hebsgaard.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Hvis du vil læse mere om RSD, kan du læse denne artikel (på engelsk).

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg, hvor hun fortæller om at have autisme, kan du klikke her. 

Hvis du vil læse om, hvad negativt bias er, og hvordan det kan spænde ben for os, kan du læse Susan Gulstads indlæg ved at klikke her.