Velkommen ind i min verden

Velkommen ind i min verden

Dette indlæg er skrevet af 33-årige Pernille Hebsgaard.

Pernille Hebsgaard har atypisk autisme, er gift og har to børn, hvoraf den ældste dreng og hendes mand også har autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

"Hej, jeg hedder Pernille, og jeg er autist. I dag tager jeg dig med ind i min verden. Her går det hele lidt langsommere, end du måske er vant til, men har du tid, så læs med. Rigtig god fornøjelse.

Jeg har aldrig været super god til smalltalk. Jeg har svært ved at koncentrere mig, når jeg ser dig i øjnene, og jeg er født uden et filter, hvilket betyder, at jeg tager alt omkring mig ind. Jeg hører og ser ting, du ikke lægger mærke til, eller også slår jeg fuldstændig fra og bemærker intet omkring mig. Jeg beklager, hvis jeg kan være svær at få kontakt til ind imellem, men jeg har så levende en indre verden, at den ydre somme tider forsvinder for mig. Generelt har jeg svært ved at følge med i verden omkring mig – faktisk hele livet. Alting går så stærkt, alle har så travlt, og jeg synes altid godt, jeg kunne bruge bare fem minutter mere.

Ordsprog og jokes flyver hurtigere hen over hovedet på mig end den esbjergensiske friske brise, og jeg farer ofte vild i idiomer. Jeg tænker konkret og tager ting meget bogstaveligt, men har i årenes løb tillært mig betydningen af en del fraser og vendinger, så alt ikke går tabt. Jeg er dog stadig ofte hende, der bare nikker og griner lidt med uden at have forstået, hvad der er foregået. Eller som måske kan finde på direkte at spørge dig ad, om du lige var ironisk eller mente det, du sagde, for ofte ved jeg det ikke. Jeg kan dog, baseret på erfaring, gætte mig frem til det, hvis jeg ved, at du for eksempel ofte benytter sarkasme. Så jo bedre jeg kender dig, desto lettere bliver det. Jeg vil aldrig pr. intuition vide det, men mit intellekt hjælper mig til at ramme rigtigt.

Faktisk er jeg meget intelligent, og autismen har givet mig mange styrker. Min hjerne tillader mig at være knivskarp på fejlfinding og opgaveløsning. Jeg har hyperleksi og til dels fotografisk hukommelse. Jeg kan huske lange komplicerede formler i hovedet, som jeg lærte for 15 år siden, fordi de gav mening for mig, og hvis ting netop er meningsfyldte for mig, eller hvis jeg kan sætte det i et system, så er jeg utrolig lærenem og husker exceptionelt godt.

Jeg stimmer. En ubevidst handling når jeg koncentrerer mig, nyder noget eller er meget stresset. Jeg gnider hænder og bider mine læber indvendigt. Nogle gange rokker jeg også. Du tænker måske, at det har du aldrig set. Det har du måske heller ikke. Enten fordi du ikke kigger, eller også fordi jeg ikke er tryg nok til at lade dig se mine særheder. Men lad venligst være at bede mig stoppe, da jeg fyldes med stort ubehag, hvis jeg skal lade være.

Jeg er født uden et filter. Det betyder blandt andet, at jeg tager alt ind - også følelser. I modsætning til, hvad mange tror, nemlig at autister skulle være følelseskolde og uempatiske, så føler vi faktisk alt for meget. Dårlige sindsstemninger er dræbende. Jeg græder, når andre mennesker græder, fordi jeg føler deres smerte, som var det min egen. Og det i sådan en grad, at det kan være svært at adskille andres følelser fra mine egne. Det er jeg blevet bedre til at håndtere som voksen, men jeg kan for eksempel stadig ikke se nyhederne af frygt for at bryde grædende sammen over naturkatastrofer, krig, vold osv. Jeg synes derfor ikke, at der er noget at sige til, at nogle autister reagerer ved at gå i baglås, få nedsmeltninger eller trække sig, når andre har brug for dem. For dét at rumme alles følelser, som var det ens egne, kan ganske enkelt blive for meget.



Og når det hele bliver for overvældende, kan jeg te mig som en uopdragen tumling, der ikke får sin vilje med gråd, råb og/eller frustration. Eller også mister jeg ganske enkelt evnen til at tale eller bevæge mig. Jeg taler her om nedlukninger og nedsmeltninger, som er de ultimative kontroltab. I virkeligheden handler mit sammenbrud om, at det hele er blevet for meget for mig. Verden snurrede måske for hurtigt. Jeg var måske overstimuleret af socialt samvær, lyde du ikke havde hørt eller en lugt du ikke bemærkede. Der havde måske været for mange ændringer i min ellers meget strukturerede dagsplan, hvor hverken mine på forhånd lagte A, B eller C planer fungerede. Og netop den der foranderlighed og uforudsigelighed er noget af det sværeste for mig at håndtere.

Så fortæl mig gerne, hvad du forventer af mig, hvad der skal ske, hvornår og hvor længe og ikke mindst hvad min rolle er i det hele. Jo mere jeg ved om det, der skal ske, desto bedre håndterer jeg situationen. Og vær sød at overholde vores aftaler. Jeg bliver ængstelig, forvirret og angst, når du ikke gør - også selvom jeg virker rolig. Jeg er nemlig mester i at skjule, når panikken spreder sig i mit indre som små myrer, der kravler rundt under huden.

Andre gange virker jeg måske mest af alt som en træt gammel kone, der bare trænger til en lur. For hold nu op, hvor er jeg træt. Konstant. Jeg har været træt hele mit liv.

Alt det de fleste andre mennesker gør pr. intuition, bruger jeg logisk tænkning og analytisk tilgang til at forstå og dernæst handle på. Min hjerne er som et netværk af indviklede tråde. Hvor andre trykker på en knap, så lyser en pære et andet sted, så sker der dét i min hjerne, at alle glødetrådene tænder, slår gnister på kryds og tværs, blinker i forskellige farver, nogle områder slukker måske eller ligefrem kortslutter. Min hjerne leder her efter lignende situationer, jeg før har været i for at huske, hvad jeg gjorde dér, eller hvad der skete dér. Den analyserer hver enkelt situation eller mulighed, laver risikokalkulationer, analyser og konsekvensberegninger og finder så til sidst den mest hensigtsmæssige måde at agere på.

Jeg har svært ved at træffe beslutninger. Da alle mine valg træffes på baggrund af analyser, og at der i livet sådan set sjældent er et sted, man kan sætte 100 procent facit under, vil der altid være en mulighed for, at et andet valg havde været bedre. Fik jeg sagt, at jeg overtænker ting meget og har svært ved at sove om aftenen?

Men forståelsen for, hvordan en autistisk hjerne fungerer, er altafgørende for vores trivsel. Jeg har altid følt mig forkert, fordi jeg ikke orkede store fester, shoppingture, koncerter, indkøb i supermarkeder osv. Jeg kan det godt, men den "sociale hangover" eller sanse-overstimulering det medfører, er ofte for høj en pris at betale.

Jeg er ærlig og elendig til at lyve. Men jeg har lært, at ikke al sandhed modtages positivt, og jeg er derfor mester i at omgå den eller snakke udenom. Alternativt ignorerer jeg spørgsmålet eller går min vej for at undgå at skulle lyve - absolut mest effektivt. Nogle gange kommer jeg også til at dele mere om mig selv, end hvad der anses som værende passende. Når jeg bliver spurgt om, hvordan det går, og det for eksempel ikke går godt, så siger jeg dét og fortæller måske hvorfor. Selvom det i dansk kultur er indforstået, at man her skal svare, "det går fint", også selvom det ikke passer.

Jeg har brug for alenetid. For mig er det lige så vigtigt, som den luft jeg indånder. Jeg kan ganske enkelt ikke eksistere uden. Her lader jeg op og bearbejder indtryk. Jeg restituerer. Hvis ikke jeg får tid alene, vil jeg før eller siden bryde sammen. Min alenetid er et udtryk for, at jeg passer på mig selv.

Fordi jeg tager rigtig mange ting bogstaveligt og tænker meget konkret, kan jeg godt bede dig om at uddybe ting. Det er ikke for at være på tværs. Det skyldes formentlig bare, at din formulering, konkret set, betyder noget andet, end den mening du tillægger den. Eller også mangler jeg nogle oplysninger fra dig, fordi jeg ikke pr. automatik fanger det implicitte og usagte, som så mange andre gør. Her forvirres jeg og beder om din hjælp. Det er på ingen måde for at spille smart, påpege fejl eller nedgøre dig. Jeg forstår bare vitterligt ikke, hvad du lige har sagt. Så vær gerne specifik, når vi taler sammen.

Jeg tror altid på det bedste i andre mennesker. Og fordi løgn ligger mig så fjernt, forestiller jeg mig ikke, at du kan finde på at lyve for mig. Jeg vil derfor have en tendens til at tro blankt på alt, du fortæller mig. Jeg kan være ret naiv og blåøjet, og det gør mig ekstra sårbar. Vil du ikke godt lade være at udnytte det eller gøre grin med mig? Det har jeg prøvet tilpas mange gange til, at det bliver ved at være sjovt.

Men det er svært for folk omkring mig at se mine udfordringer. For jeg har da garanteret smalltalket med andre mennesker, mens jeg holdt øjenkontakt. Virket upåvirket i stressede miljøer, og som om jeg havde overblik og havde nemt ved at omstille mig. Jeg har sikkert også grinet af andres jokes og været sjov at snakke med, måske ligefrem underholdende. Nogen er måske endda stødt ind i mig ude at handle eller shoppe, og jeg har været velklædt, da de så mig.

Men inden en hyggesnak har jeg forberedt mig som en gal på samtaleemner og brugt al min energi på at se modparten i øjnene undervejs, så jeg dårligt nok kunne koncentrere mig om det, der blev sagt. Jeg har derfor enten ikke hørt den joke, der er blevet fyret af, eller slet ikke forstået den og blot grinet af refleks. Men humor har jeg, den er bare ret speciel. Det pæne tøj, jeg har haft på, har én af mine veninder udvalgt til mig, eller også har en ekspedient tjent rigtig godt på at hjælpe mig. Jeg vover mig kun ud at handle med en detaljeret, kort indkøbsliste i butikker jeg kender og uden for myldretid.
 
Og du kan være stensikker på, at hvis jeg er under pres, og der stilles høje krav om fleksibilitet, så kravler myrerne ikke bare rundt under huden på mig mere - de er ved at grave sig ind i knoglerne. Jeg stimmer, bliver kvalm og får det fysisk dårligt. "Problemet" er bare, at jeg godt ved, hvordan jeg bør se ud i de situationer. Jeg har jo set andre håndtere noget lignende en million gange før. Så jeg kopierer en tidligere hændelse, et udtryk, et toneleje og tager en maske på.

Jeg har nemlig observeret, lyttet, studeret, imiteret og nærlæst alt om menneskers adfærd (hurra for min evne til at hyperfokusere) blot for at passe ind, for at undgå ydmygelser, udnyttelser og at blive grinet af, for at gå ubemærket hen og for at blive accepteret. Med andre ord så fandt jeg en, om end knap så hensigtsmæssig, måde at overleve på.
 
Det, at jeg ikke har kendt til min autisme, før jeg blev 32 år, har gjort, at jeg hele mit liv har forsøgt at tilpasse mig mine omgivelser. Det udtrætter og er meget krævende af hele mit system, så jeg forsøger langsomt at aflære mine strategier. Men at blive opmærksom på mit anderledes væsen gør også, at jeg bedre ser mine styrker, som for eksempel evnen til fordybelse, min ærlighed, mit detalje-fokus og min sans for systemer. Jeg er ikke som de fleste, og min verden ser meget anderledes ud end din. Men har du tid og lyst til at gå på opdagelse, kan den være ret så magisk og inspirerende."

Af Pernille Hebsgaard.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Hvis du vil læse gode råd til en autismevenlig ferie, kan du klikke her. 

Hvis du vil blive inspireret til, hvordan du kan engagere dit barn i rolige aktiviteter, kan du læse mere om Venlige Væsner her.