Negativt bias af Susan Gulstad

Negativt bias... ...hvad er det for en størrelse, og hvad stiller vi op med det?

I dette nyhedsbrev har Susan Gulstad fået ordet. Hun skriver om det negative bias - det er både spændende, lærerigt og brugbart. Rigtig god læselyst :)

Du ved godt, at dele af din hjerne er skabt til hele tiden at være på vagt ikke?

Mange af os har hørt om amygdala - hjernens lille vagthund - der sidder og scanner, om der er fare på færde og bjæffer højt, hvis den oplever noget, der kunne være farligt.
 
Selv om der er gået tusindvis af år siden, vi levede som jægere og samlere, så har hjernen ikke glemt, hvordan et øjebliks uopmærksomhed på en stille puslen i græsset engang kunne koste os livet.
 
Som en ældgammel beskyttelsesmekanisme er vores hjerne fortsat gearet til at være super opmærksom på, om der skulle ligge en løve på lur. Oveni gemmer og vægter den dét, vi hver især opfatter som negativt LANGT TUNGERE end dét, den opfatter som neutralt eller positivt.
 
Hjernen bruger nemlig tidligere erfaringer i sine vurderinger, og derfor er det smart at den - billedligt talt - har en stærk superlim, der kan få dårlige oplevelser til at klistre sig fast meget længe. For at beskytte os.
 
Den ærgerlige del er dog, at vi er rigtigt mange helt almindelige mennesker, der har nemt ved at glemme alt dét, der går godt. Vi glemmer hurtigt alle de dejlige, kærlige, opløftende og sjove små stunder.
 
Vi har tendens til at glemme alle de steder, hvor vi har oplevet personlige eller fælles små succeser. Og vi glemmer måske alle de gange, vi er lykkedes med noget, der til en start virkede uoverkommeligt og svært.
 
Til gengæld kan vi nemmere genkalde os det svære og det tunge. Mekanismen kaldes ´”NEGATIVT BIAS” – og vi kan tænke det som en hjerne-tendens, der skævvrider vores oplevelser.  
 
Måske tænker du, at det kun er pessimister og fejlfindere, der har det sådan. Men stop lige op et øjeblik. Giv dig selv et halvt minut til tænke over det her? Hvordan oplever du forskellen på en dejlig kompliment og så en klodset, ubehagelig kommentar, som du ikke har bedt om? Hvilken påvirker dig mest, og hvilken sætter sig måske bedst fast?
 
….
 
Jeg husker fx stadig, hvordan mine træskostøvler for 40 år siden fik en hård medfart af en kammerat i skolegården. Sidste års mode var åbenbart et absolut no go og virkelig kikset i hans øjne.  
 
Smack, superlim og så satte den oplevelse sig fast.
 
Jeg har været heldig, at den type oplevelser har været forholdsvis begrænsede.
 

• Omgivelser og krav i min barndom – både hjemme og i skole – har nemlig passet nogenlunde til mine forudsætninger og behov.
• Jeg har som udgangspunkt været udstyret med gode anlæg for kognitiv fleksibilitet, så jeg på egen hånd eller med hjælp ude fra har kunnet nuancere mine oplevelser.
• Jeg har gennem årene lært mig selv godt at kende og har haft mod og mulighed for at sige til og fra i forskellige sammenhænge.
• Og sidst men ikke mindst har jeg haft massevis af gode oplevelser, med stærke positive følelser involveret. 

 
Og når det så er sagt…. Til trods for mit ry som en gevaldigt positiv person, så kan jeg stadig finde mig selv i perioder, hvor det negative bias og superlimen driller. Gad vide om, du kan genkende det? For mig kommer det særligt snigende i perioder, hvor min bue er spændt for hårdt for længe.
 
Og så er der de børn og unge, der er født med anderledes hjernemæssige forudsætninger end det brede gennemsnit. Måske med udfordring på sanserne, så de hurtigt overvældes. Måske med en opmærksomhedsfunktion, der driller, så der går kludder i sorteringsarbejdet. Måske med styringsfunktioner, der er på overarbejde, så planlægning, overblik og konsekvensberegning bliver vældigt vanskeligt. Eller måske med en nedsat sammenhængsforståelse, der giver kludder ved socialt samspil, krav og forventninger.
 
Fortsæt selv listen. Deres bue er hårdt spændt.
 
Og ja, vi ved heldigvis, at hjernen er plastisk og dermed kan forandre sig hele livet igennem - i takt med modning og skabelse af hjerneforbindelser. Vi ved også, at det kræver et tilpasset miljø med krav og opgaver, der stemmer overens med barnets eller den unges eksisterende forudsætninger. Og vi ved, at der er brug for gode, trygge relationer, der er nysgerrige, undersøgende og støttende.
 
Alternativt får det NEGATIVE BIAS alt for gode vilkår, for hvis vi ikke tilpasser miljøet til forudsætningerne, så VIL mangt og meget selvfølgelig føles og væreutrygt, ubehageligt, uforståeligt og farligt – og det kan, med absolut god grund, give svære oplevelser for barnet.
 
Verden er et usikkert sted at færdes og erfare og ergo er der først og fremmest brug for et tilpasset miljø! Med krav og forventninger, der stemmer overens med den enkeltes forudsætninger og med trygge, nysgerrige og støttende relationer.
 
Det er her, vi skal starte. Med at sikre så mange neutrale og positive oplevelser, som muligt.
 
Med negativt bias har vi en forklaring på, hvordan nogle børn og unge kan komme til at hænge stærkt fast i det negative – både i her-og-nu- fokus og længe efter noget, der føltes tungt og svært. Jeg har hørt medarbejdere sige: ”Jeg kan ikke forstå, hvorfor han altid er så negativ, for det går faktisk rigtigt godt for ham det meste af tiden.”
 
Det kan være fordi hjernen helt automatisk – som gammel beskyttelsesmekanisme – har sat negative oplevelser fast med superlim.
 
Og hvis det er tilfældet, så har du måske brug for ideer til, hvordan I sammen kan fortynde den lim, så der kommer lidt bedre balance i hjerneregnskabet. 
 
Her kommer nogle bud.


 

Giv forklaringer – og find fælles sprog Hvis du ikke tidligere har tænkt så meget over ovenstående eller kun har strejfet begrebet negativt bias, så kan du måske allerede nu fornemme, at forklaringer giver dig nye overvejelser og måske nye handlemuligheder. Måske har du endda mødt eller møder superlimen på egen krop. Forklaringer kan vi også give til dem, vi drager omsorg, hvad enten vi er forældre eller fagfolk. Naturligvis tilpasset alder og funktionsniveau. Forklaringer og fælles sprog kan blive indgangen til at introducere nogle af de tiltag, du finder nedenfor.   Sæt velcro på de gode oplevelser Fordi de positive oplevelser ikke er udstyret med samme superlim, som de negative, kan vi forsøge at udstyre dem med velcro, så de hænger bedre fast.   Du kan italesætte oplevelserne med barnet/den unge. Spørg hvad de synes, der var særligt skønt ved oplevelsen. Få dem til at sige det højt. Lyt og spørg ind. Hold den så længe som muligt. Vend i fremtiden tilbage til de gode oplevelser med fx: ”Kan du huske dengang….?”

Du kan prøve at lave en rutine, hvor du/I nedfælder 2-3 gode ting, der er sket i løbet af dagen/ugen, benævne dem og måske tale om dem. Til højre ser du 4 små notesbøger – én for hvert medlem i en familie. Brugt som fast rutine ved aftensmaden. Intet for stort og intet for småt at nedfælde og tale om. På den måde må en lækker æbleskive ved juleafslutningen gerne få lov at fylde en masse! Rutinen kan fint ligge på andre tidspunkter. Fx lige inden sengetid. Og ideen kan måske også anvendes i en skoleklasse, en fritidsordning eller i små forløb med en trivselsvejleder eller lign. Alternativt kan gode oplevelser nedfældes på fx en tavle, der kan hænge et sted, hvor I ofte kommer forbi. Husk at man også kan tegne gode oplevelser, hvis det er svært at skrive. Og gå gerne selv foran med ting, du har oplevet som rart og godt.

I kan tage billeder, printe, hænge op eller lave små fotocollager af gode oplevelser, der ikke kun behøver at høre til ferieliv eller lejrskoletur, men mindst ligeså vigtigt, kan handle om rare timer i hverdagen. Det giver typisk anledning til flere samtaler, når billederne er nemt tilgængelige for alle og synlige i hverdagen. Fordi det er nemmere for dig at henlede opmærksomheden på dem. Og derfor kan man jo sagtens ved siden af have en særlig dejlig billedmappe på mobil eller tablet. Og så kan I måske lave en kasse eller en mappe, hvor I samler alt dét, som barnet selv oplever at være lykkedes med. Det kan være fine tegninger, en pokal, en medalje fra Fårup Sommerland, et lille diplom eller andet. Altid noget som barnet oplevede som en fin bedrift. Hiv det ofte frem. Glæd jer sammen over det og fremkald oplevelserne. Hold fast så længe som muligt.   Hvis du sidder og tænke: ”Pyyhh…hvornår skal jeg nå alt det?”, så helt forståeligt. Husk altid at sortere i, hvor du lægger din energi. Og husk at ”lidt har også ret”.   Og hvis du tænker: ”Hmmm…måske har jeg selv lidt for meget øje for alt dét, der går skidt”, så klap dig selv på skulderen for at opdage det. Overvej måske, hvordan du kan hjælpe dig selv med at fremkalde og putte velcro på det gode og holde godt fast, så det kan fylde mere i din hverdag.       Det var lidt om negativt bias. Er du blevet mere nysgerrig på begrebet, så kan du fx tjekke Youtube. Her ligger forskellige, gode visuelle forklaringer, ligesom du kan finde TED talks, der omhandler emnet. Måske har du selv fået gode ideer til, hvordan vi kan hjælpe med at sætte velcro på de gode, positive oplevelser,  så lad os endelig høre fra dig. Vi håber i hvert fald, at du i dag kunne bruge nyhedsbrevet som en inspiration til din hverdag. I Molis bestræber vi os på at dele viden og konkrete redskaber.   Kærlig hilsen Susan Gulstad Konsulent i Molis

________________


Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.