Sanseliv

Vores inderste sanseliv

Dette indlæg er skrevet af Kia Ehlers, ergoterapeut i Molis.

De allerinderste kropssansninger indenunder vores ’almindelige’ sanser kan have rigtig svært ved at give en sanseforstyrret person – både barn, ung og voksen – besked om, hvad alle de indre fornemmelser betyder, og hvad man skal gøre ved det.

Med almindelige sanser mener jeg de syv hovedsystemer via den visuelle sans, den auditive sans, smags- og lugtesansen, vores hud-følesans, vores balancesans samt muskel-ledsansen.

Der kan være rigeligt at se til i bearbejdningen af alle disse sanser. Nogle af dem er måske ret sensitive og har derfor ikke så høj tolerance, før de bliver overstimuleret. Andre af dem har måske svært ved at sanse sig igennem filteret, og man kan derfor have vanskeligt ved at mærke sig selv.

Dette vil ofte ske, at man på samme tid er over- eller understimuleret og sikke et energiarbejde og en stressbelastning, det må være!

De inderste kropssansninger betegnes samlet som interoception. Interoception er vores ottende sansesystem, som sanser og sender signaler til hjernen, der bliver bearbejdet, hvorefter vi handler på det alt afhængigt af trivsel og belastningsgrad, ligesom det er tilfældet med alle de andre sanser, vi kender så godt.

Basalt behov

Interoceptionen er ret vigtig for vores daglige basale behov.

En god og passende interoception er afhængig af en god sansebearbejdning og en hensigtsmæssig sanseintegration af de velkendte syv sansesystemer.

Interoception er sansninger som eksempelvis:
 

• at mærke sin egen kropstemperatur
• at mærke, at man skal tisse
• at mærke, at man er tørstig
• at være søvnig
• at føle kvalme
• at føle nervøsitet
• at føle vrede eller glæde (og alt derimellem)
• at føle ro eller uro indeni

… og meget, meget mere

Jeg møder mange, for hvem interoceptionen er i ubalance.

Når interoceptionen er i ubalance, er der typisk store udfordringer med eksempelvis søvn, spisning, fordøjelse/tolietbesøg og følelsesregulering – dertil er der mange underkategorier i lange lister.

Forskellige signaler

Der kan være mange måder at have en udfordret interoception på. Nogen mærker, at nogle signaler fra kroppen er helt vildt kraftige og forstørrede, så der er kaos og overvældende indre sansninger, som er svære at finde rundt i.

Andre mærker omvendt ikke, at signalerne er til stede og oplever derfor, at signalerne er meget minimale og nærmest udeblivende. Der findes også nogen, som har en kombination, således at nogle signaler er alt for overdøvende samtidig med, at andre signaler misses og ikke melder sin ankomst.

Uanset tilfældet er det meget forstyrrende for selvforståelsen og tilliden til, at man kan tage vare på sig selv, ligesom det har store konsekvenser i den samlede energiforvaltning.

God interoception handler om at:
 

• Registrere en kropsforandring via en kropssansning
• Vide, hvad denne kropsregistrering betyder
• Vide, hvad man skal gøre og dernæst handle hensigtsmæssigt på det

Et helt lavpraktisk eksempel er at mærke tryk på blæren, vide at det betyder, at man skal tisse og derfor gå ud at tisse.

Dette er interoceptionens tretrinsproces bestående af Bodyfeel - Emotion - Action.

Andre eksempler kunne være:  

1) tør i halsen 2) tørstig 3) drikke en tår vand.

Eller:

1) rystende stemme og svedige hænder 2) nervøs 3) pause med vejrtrækningsøvelse.

Der er en sammenhæng

Mit mål her er at sætte fokus på interoception for at skabe opmærksomhed på og anerkende alle dem derude, der knokler med sanseforstyrrelser af alle mulige slags.

For ja, der kan være sammenhæng mellem lydsensitivitet og manglende eller forhøjet tissetrang.

Og ja, der kan være sammenhæng mellem overstimulering af huden og manglende sultfornemmelse. Der kan også være sammenhæng mellem underregistreret kropsfornemmelse og indsovningsproblemer. Og der kan være sammenhæng mellem lugtsensitivitet og ikke at kunne overskue et bad.

Alle sansebearbejdningsvanskeligheder kan vise sig som udfordringer i mange aktivitetssammenhænge, der indebærer vores basale behov – også selv om den eller de sanser, der er overstimulerede tidligere, ikke åbenlyst spiller en stor rolle i den aktivitetsudfordring, man ikke kan løse.

Det er den samlede sum, den samlede bearbejdning og det samlede sansestress-regnskab, der er afgørende.

Derfor er det frustrerende, når man med struktur, kompensering og kravtilpasning ikke føler og oplever, at man lykkes med at få optimeret spisesituationen, badet, toiletbesøg og så videre.

Og det er her sanseintegrationsbehandling kommer ind i billedet som et potentielt behandlingsbehov med mål om eksempelvis at løse de nævnte aktivitetsudfordringer.

Min erfaring er, at det er gavnligt at starte i andre bearbejdningssammenhænge og dermed i andre sanseaktiviteter, udenom knudepunkterne, hvor udfordringerne virkelig hober sig op.

Dette indebærer at lave stimuli-strategier med stimulidosering og stimulitilførsel i aktiviteterne før og efter de store aktivitetsudfordringer som eksempelvis spisesituationen og badet, som vi gerne vil have, at sanserobustheden smitter af på.

Af Kia Ehlers, ergoterapeut i Molis.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Læs Pernilles Hebsgaards tidligere indlæg om sanserne her.

Her kan du læse vores indlæg om at træffe valg for dit barn. 

Hvis du vil læse mere om sanseintegration, kan du klikke her.