Sanserne

Lad mig fortælle dig om mine sanser

Dette indlæg er skrevet af 33-årige Pernille Hebsgaard.

Pernille Hebsgaard har atypisk autisme, er gift og har to børn, hvoraf den ældste dreng og hendes mand også har autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

"Autisme og sanser er et bredt område, og jeg vil ikke tage jer igennem teorien bag, det ved jeg, der findes fysioterapeuter og andre fagfolk, som har meget mere ekspertise indenfor.

I stedet vil jeg invitere jer ind i, hvordan det føles som autist at have et anderledes sanseapparat, hvordan det somme tider kan være en gave og andre gange utrolig svært at være i - og ikke mindst tage et kig på, hvordan man tilpasser sansninger og handler i forbindelse med overstimulering.

Jeg har i en lang årrække set mig selv som sanseforstyrret. Men faktisk er jeg i dag blevet gladere ved betegnelsen sansestærk. For det er netop det, jeg er. Stærk på mine sanser.

Når vi taler sanser, er det vigtigt at huske på, at alle autister er forskellige. Der, hvor nogle sanser meget intenst, kan andre måske have svært ved at sanse - og omvendt. Jeg forestiller mig det lidt som et musikinstrument med forskellige styrker, som skrues op og ned for. Nogle er hypersensitive på nogle punkter - altså sanser de rigtig meget. Andre er hyposensitive, hvilket betyder, at de sanser mindre end gennemsnittet. Det kan variere i graden mellem de forskellige sanser hos det enkelte menneske.

Et godt eksempel er min og min ældste søns påvirkning af berøring. Jeg er for eksempel enormt sensitiv herfor og kan nogle gange slet ikke have, at andre mennesker rører ved mig. Min søn ønsker tætte kram og faste tryk, ellers kan han ikke mærke det. Jeg er hypersensitiv, mens min søn er hyposensitiv overfor berøring.

Superhørelse

Personligt er min største udfordring min superhørelse. Jeg er enormt følsom over for lyde og kan faktisk få det fysisk dårligt ved for voldsomme stimuli. Når jeg for eksempel har stået i køkkenet og lavet mad med emhætte, komfur og ovn kørende, begynder jeg helt naturligt at spænde op i hele kroppen på grund af de mange lyde. Så snart alt slukkes, mærker jeg fysisk, hvordan mine skuldre sænker sig. Selv når jeg ikke bemærker det, påvirkes jeg fysisk af lyde. Men det kan også opstå som en reaktion på høje eller pludselige lyde, som føles som skærende smerter for mig. Det er meget ubehageligt, og jeg kunne ikke leve uden mine ørepropper. Jeg hører en knappenål falde til jorden i den anden ende af huset trods støj omkring mig. Jeg har absolut intet filter, når det kommer til lyde. Og det dræner helt enormt.

Men en sjov ting, jeg har bemærket i forhold til sansninger, er faktisk den store indflydelse, kontrol har på min reaktion på sansemæssige indtryk. Jo mere jeg selv kan styre stimuli, desto bedre rummer jeg dem. Et tikkende ur kan drive mig til vanvid, men høj musik fra radioen, som jeg selv har sat på, generer mig på ingen måde. På samme måde kan smagsoplevelser være enormt intense, hvis andre har tilberedt maden, fordi jeg ikke kender ingredienserne, men har jeg selv lavet måltidet, er det intet problem.

Jeg tror, det hænger meget sammen med behovet for forudsigelighed, som kan imødekommes ved en vis grad af kontrol. Så skal man på nogen som helst måde have held med at rumme en sansning bedre, skal der skabes kontrol omkring det, hvis det er muligt. Det kan for eksempel også være barnet, der har svært ved at klare et brusebad, fordi strålerne fra bruseren er ubehagelige. Ved selv at lade barnet styre bruseren opleves sansningen måske ikke nær så voldsom, og det kan blive en bedre oplevelse.

Det fede ved højnede sanser er, at man oplever meget mere af alt. En enkelt duft kan sende mig i den 7. himmel, et stykke behageligt musik kan frembringe den største velvære, en bid af et lækkert måltid opleves som en smags-eksplosion der bare varer ved.

Overstimulering

Men en af de ting, som kan være rigtig svært ved at sanse mere af verden, er, at man let og ofte kan blive overstimuleret. Eller man kan have en tendens til at skærme sig fra indtryk som en beskyttelsesmekanisme.

Autister er ikke bygget til den neurotypiske verden, og derfor vil vi i et eller andet omfang altid blive udsat for stimuli, der påvirker os mere end gennemsnittet. Det vigtige er at kende sine egne eller sine børns triggere og ikke mindst de dæmpende signaler, vi mærker og udsender. Det handler om at være enormt bevidst om den aktuelle sindstilstand, da den også er afgørende for, hvad man rummer, samt hvor mange stimuli, man indtil nu er blevet udsat for.

Mærker jeg for eksempel indre uro, som er et dæmpende signal, skal jeg ikke tage ud at handle, hvor der er enormt mange lyde og dufte. Jeg skal ikke tage mine børn med på legeplads søndag eftermiddag, da lydene fra de mange børn er en trigger. Har min mand været på arbejde, hvor han har fået rigtig mange indtryk, trænger han til en halv times ro foran sin PC, før hans sanseapparat er klar på flere stimuli. Har jeg for eksempel en dårlig dag og dermed en negativ sindstilstand, bliver jeg ekstra sensitiv på mine sanser, og der skal skrues ned for sansemæssige påvirkninger.

Men det er virkelig svært altid at tage hensyn, og nogle ting kan man ikke påvirke. Er skaden først sket, handler det om at mindske de sansemæssige indtryk så meget som overhovedet muligt. Vi har brug for ro, skærmning, tid og accept. Og hvad det indebærer, varierer også meget fra person til person og afhænger også af, hvor overstimulerede vi er. Nogle rummer måske slet ikke samtaler, berøring eller indtryk af nogen som helst art, mens andre kan have brug for at dyrke sine interesser i fred. Der findes ingen generel facitliste.

Somme tider er det hårdt, svært og begrænsende at have et stærkt sanseapparat, men andre gange er det berigende og fantastisk. Jeg ville aldrig være min sensitivitet foruden, fordi det tillader mig at opleve mere af alt.

Så kære autist husk altid:

Du sanser og føler mere end de fleste. Det er dig, der af verden får det absolut meste."


Af Pernille Hebsgaard.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg om RSD, kan du klikke her.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg, hvor hun fortæller om at have autisme, kan du klikke her. 

Hvis du vil læse mere om sanseintegration, kan du klikke her.