Særlig sansning

Har du brug for skræddersyede sansegaver?

Dette indlæg er skrevet af Kia Ehlers, ergoterapeut i Molis.

Særlig sansning er genkendeligt for mange med autisme og ADHD, og sansestimuli er ofte et fast punkt på dagsordenen, der skal håndteres hver eneste dag på en eller anden måde.

Sansning har indflydelse på alle selvstændighedsfærdigheder, indlæring, social fleksibilitet, energiforbrug og meget mere, og den særlige sansning kan derfor have brug for helt skræddersyede sansehensyn og sansegaver.

I min tid før Molis har jeg været så heldig, at rigtig mange børn og unge med autisme og ADHD og deres forældre og omkringværende voksne i både alment, special- og dagbehandlingsregi er gået på opdagelse sammen med mig i, hvornår, hvordan og hvorfor nogle sensoriske aktiviteter fungerer, og andre ikke fungerer.

Disse børn og unge med forskellige udfordringer i rygsækken har været modige og tålmodige med at lade mig finde ud af, hvilke sanser de sanser stærkt, og hvilke sanser de sanser svagt.

Trods alle de forskelligheder, der gør hver enkelt til sin egen, er der fællestræk i, at reaktioner på sansninger kan komme på forskellige tidspunkter. Nogle gange for hurtigt og andre gange meget forsinket.  

Det kan komme til udtryk på følgende måde:
 

• at man pludselig har mistet energi og overskud, uden man lagde mærke til det, før det var for sent.
• at man enten bliver pludselig smertefølsom, eller slet ikke kan mærke noget.
• at man mister funktionsniveau, og pludselig ikke kan det, man plejer.

Kan det mon genkendes? Og er alt det på grund af uorden i sanserne?

Ja, sådan kan det være for nogen. Men det står selvfølgelig ikke alene.

Hvad er dit sansesprog?

Autisme, ADHD, noget tredje eller ingen af delene. Uanset hvad har vi alle sammen vores helt egen sansebearbejdning, og der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Men der er noget, som er sværere og mere udmattende end andet.

Vi alle er ikke enige om, hvilke sanser der er skønne og lækre, og hvilke sanser der helst skal holdes lidt på afstand. Vi har alle forskellige præferencer og tolerancer, og vi har vores helt egen oplevelse, forståelse og bearbejdning af alle hverdagens sanseindtryk.

Og derfor er mange forældre og professionelle på overarbejde, når man som voksen prøver at gøre sit allerbedste for at forstå og møde et barn med sanseudfordringer.

Nogle gange kan man som voksen slet ikke sammenligne med sig selv, og man kan kaste sin egen sanseoplevelse i skraldespanden, for barnet taler og forstår et helt andet sansesprog.

Jeg har i mange år prøvet at lære mange sansesprog at kende i forhold til accenter, dialekter, slang og forkortelser for at forstå nuancer og detaljer i den enkeltes sansebearbejdning, og lige præcis hvad der er på spil, og hvad der er vigtigt for lige netop dette barns sanser.

Hvad er en høj lyd for dig? Hvorfor er en god lyd en god lyd? Hvad er en dårlig lyd? Hvad er visuelt rod, eller hvad er et visuelt system? Hvad er visuelt neutralt? Hvorfor er den visuelle detalje vigtig eller uvæsentlig? Hvad er et godt lys? Hvad er en ubehagelig lugt? Hvad er en rar og afslappende lugt? Hvad smager godt og hvorfor gør det det? Hvad føles godt på huden? Hvad gør ondt på huden? Hvorfor er berøring rar eller ubehagelig? Hvad er varmt og koldt for dig? Hvad giver smerte og hvorfor? Hvorfor er bevægelse godt eller skidt for dig?

Det er vanskeligt.

For det er svært at beskrive og forklare en individuel indre bearbejdning, som udspiller sig i individuelle adfærdsmønstre og kropssprog med præcise ordvalg, som så skal tolkes i en fælles forståelse af de ord. Og hvis ikke der er ord, så kan man kun gætte ud fra egen forståelsesramme. Det er benhårdt arbejde, som kræver mange forsøg.

Sensorisk aktivitetsanalyse

Jeg arbejder meget med sensoriske aktivitetsanalyser, som man kan sammenligne lidt med vigtigheden af de 10 HV-ord i god aktivitetsplanlægning dog uden, at det er de samme spørgsmål.

Eksempler på vigtig sensorisk aktivitetsanalyse kunne være at tage stilling til:
 

• Hvilke af de syv hovedsanser er involveret i denne aktivitet?
• Hvilke af disse sanser kan potentielt tricke en sensitivitet?
• Med hvilken intensitet er sanserne involveret?
• Hvilken kombination og i hvilke intervaller er sanserne involveret?
• Hvilke sanser kan der med fordel skrues op og ned for i denne aktivitet? Og hvordan?
• Hvor længe varer sanseinputtene hver især?
• Med hvilke sanseinput fordøjes denne aktivitet bedst, når aktiviteten er færdig?
• Hvilken slags pause skal være parat efter denne aktivitet?

Jeg har erfaring med, at gode sensoriske aktivitetsanalyser kan hjælpe med at få øje på potentielle overstimuleringer og nå at bremse det lidt eller helt på sigt, samt give overblik over bearbejdningsvilkårene for børnene og dermed tage ansvar for at skrue omgivelsesfaktorerne lidt anderledes sammen, så den individuelle bearbejdning – og udfordringer hermed – imødekommes struktureret.

Jeg elsker simpelthen at arbejde struktureret med sansning, og derfor holder jeg også meget af at lave sensoriske udredninger via en sanseprofil, hvor alle sanser kortlægges i forhold til alle sansers doseringsbehov.

Små og store børn, unge og voksne, alle kan have brug for, at vi lige stopper op og prøver at få styr på alle sanserne. 

Af Kia Ehlers, ergoterapeut i Molis.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Læs Pernilles Hebsgaards tidligere indlæg om sanserne her.

Her kan du læse vores indlæg om at træffe valg for dit barn.