Den finurlige autistiske hjerne

'Hjernen arbejder på højtryk, når man har autisme'

Dette indlæg er skrevet af Pernille Hebsgaard.

Pernille Hebsgaard har atypisk autisme, er gift og har to børn, hvoraf den ældste dreng og hendes mand også har autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

'Autisme er kaldt mange ting. Udviklingsforstyrrelse. Neurodivergens. Autismespektrumforstyrrelse. Kært barn har mange navne.

Men vidste du, at autisme er neurologisk betinget, og at det faktisk er i selve hjernen, der er en anderledeshed?

Det er derfor, at autister oplever, sanser, tænker og føler anderledes end flertallet.

Der sker en masse processer i hjernen, som har indflydelse på, hvordan det er at være autist. Det påvirker vores udvikling, og det giver blandt andet udslag i en anderledes måde at bearbejde sansninger på, og det kan medføre nedsat stresstolerance samt øget risiko for eksempelvis angst.

Når vi kigger nærmere på hjernens signaler og måde at arbejde på, kan vi få en større forståelse af, hvorfor autister tænker, handler og føler, som de gør.

Kredsløb begynder at blinke

Jeg plejer at forklare, at det er som om, når nogen trykker på en kontakt, så tændes en pære et andet sted hos de fleste mennesker. Der er en direkte forbindelse uden for mange forstyrrelser.

Men for mig, når det samme sker, begynder et helt kredsløb at blinke i et væld af farver, nogle områder kortslutter måske, og andre lyser meget klart op. Det er som om, at hjernen ikke altid vil samarbejde, og som om der bare sker alt for meget på én og samme gang, og nogle ting forekommer mig utrolig let, hvor andre er vildt svære.

Hjernen arbejder på højtryk, når man har autisme, og de forskellige forbindelser i hjernen er meget komplekse. Derudover er nogle dele af hjernen desuden mere eller mindre aktive end andre, og det påvirker os også i høj grad.

Det giver derfor god mening, at de fleste autister i et eller andet omfang har en anderledes sanseoplevelse. Mange af os er enten hyper- eller hyposensitive på vores sanser, hvilket betyder, at nogle indtryk tages meget dybt ind, og i andre tilfælde kræver vi ekstra stimuli for at aktivere samme følelse som hos neurotypikere.

Hjernen bearbejder indtrykkene anderledes, og de forskellige dele af hjernen snakker sammen på en anden måde. Det kan, udover sansefølsomheden, også give udslag i, at man for eksempel har svært ved at mærke signaler fra kroppen, der fortæller, at man har et behov, der skal dækkes, fordi disse signaler udsendes på en anden måde.

Hippocampus og amygdala

Via forskning har man desuden fundet, at dele af hjernen er henholdsvist overaktive og underaktive, når man har autisme.

Eksempelvis er hippocampus ofte underaktiv hos autister. Hippocampus er med til at berolige hjernen og kroppen og dermed beskytte mod stress. Den hjælper mennesker til at se løsninger og muligheder under pres.

At den derfor kan være underaktiv hos autister, betyder blandt andet, at vi kan være mere sårbare og udsatte i pressede og stressede situationer, og vores hjerner har sværere ved at arbejde sig ud af det. Det kan også til dels forklare, hvorfor mange autister reagerer så voldsomt på krav, og hvorfor vi har svært ved at falde til ro, når bølgerne er gået højt.

Amygdala derimod er ofte overaktiv hos autister, og det er i dette område, at hjernen reagerer på stress og faresignaler, og det er her, tidligere oplevelser i denne kategori også lagres. En overaktiv amygdala gør altså, at autister oftere vil reagere på ting, som neurotypikere ikke vil, og at vi har større tendens til at blive påvirket af tidligere stressede hændelser og situationer, som kan hæmme os i dagligdagen.

Af samme årsag kan vores reaktioner somme tider forekomme voldsomme og pludselige for andre. Og det understøtter igen det faktum, at autister har lavere stress-tolerance.

En overaktiv amygdala kan endda være en medvirkende faktor til udvikling af eksempelvis angst, da vi netop har et system, der er mere på vagt og reagerer hurtigere og oftere.

Finurlig hjerne

Den autistiske hjerne er finurlig, og hvor dens måde at arbejde på kan medføre en masse udfordringer, medfølger der også flere styrker. Det kan i den grad være en fordel at have skærpede sanser i visse situationer, og på mange måder kan man sige, at autister er enormt dygtige til at mærke og reagere på ugunstige miljøer.

Forstår man at udnytte dette og lytte til autisters oplevelser, vil man i mange henseender kunne tilpasse omgivelserne, så de ikke kun tilgodeser autisten, men faktisk mange andre mennesker også, fordi vi kan eliminere nogle af de stressorer, der på sigt kan være farlige for de fleste mennesker.

Autister er formidable til at mærke det, der sker omkring dem og ved at justere og skrue på de omkringliggende faktorer, tror jeg på, at vi kan skabe nogle virkelig gunstige forhold for rigtig mange mennesker.

Eller som den hollandske forfatter Alexander Den Heijer har skrevet:

'Når en blomst ikke blomstrer, fikser man ikke blomsten, men det miljø blomsten er i'.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg om RSD, kan du klikke her.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg, hvor hun fortæller om at have autisme, kan du klikke her. 

Læs Pernilles spændende blog om at være sansestærk og ikke sanseforstyrret.