Autisme og skift

De svære skift i hverdagen

Dette indlæg er skrevet af Pernille Hebsgaard.

Pernille har atypisk autisme, er gift og har to børn. Begge børn og hendes mand har også autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

'En ting, som mange forældre til børn med autisme ofte støder på som udfordring, er besværet med at skifte mellem aktiviteter og opgaver. Skift kan nemlig være svære for mange autistiske børn.

Det kan der være rigtig mange grunde til. Og for at gøre skift lettere er tricket faktisk netop at finde den bagvedliggende årsag til, at det er svært. Og årsagerne kan være mange.
 
Overordnet set kan man sige, at det handler om forudsigelighed for de fleste autistiske børn. Hver gang der sker et skift, er der som regel et element af noget uvist, nyt eller ja, netop uforudsigeligt med i det.

Men i den uforudsigelighed ligger der SÅ meget andet. Og der kan faktisk også være andre knap så indlysende faktorer, som påvirker, hvor svært det er at skifte.

Hvad er et skift?

Et skift er jo for eksempel meget mere end bare et skift. Det kan være, at barnet skal skifte mellem aktiviteter – det er én ting. Det kan være, at barnet skal ændre på en igangværende aktivitet – det er en anden ting. Eller det kan være, at barnet er i gang med et system, som det har behov for færdiggøres – det er så en helt tredje ting.
 
Det handler enormt meget om, HVEM der initierer skiftet – altså om graden af kontrol. Det kan være supersvært for nogle autistiske børn at føle, at de mangler autonomi, fordi forældrene 'bestemmer'.
Og så har det stor indflydelse på barnet, hvis skiftet opfattes som et krav. Har barnet en kravundgående adfærd, kan skift nemlig være ekstra komplicerede og vanskelige. Og har det autistiske barn et stort behov for medbestemmelse, kan det være virkelig udfordrende, når andre beder barnet om at fralægge sig det, barnet er i gang med.
 
Slutteligt kan et skift kræve ekstra meget af barnet, hvis den aktivitet, det skal skifte til, ikke er noget, der giver mening eller er interessant – særligt hvis den nuværende aktivitet derimod gør. Eller det kan være, at skiftet indeholder rigtig mange steps og derved bliver uoverskueligt.

Og så kan skift til særligt hverdagsopgaver være yderligere udfordrende, hvis barnet samtidig har nedsatte eksekutive funktioner. Er der tidspres oveni, øges stressniveauet endda også, og skiftet kan opleves endnu mere overvældende.
 
Desuden kan autistiske børn også generelt set meget lettere blive pressede og derfor få ekstrastort besvær med at rumme skift, da de her vil søge tryghed i det genkendelige. Er det tilfældet, skal man virkelig overveje at justere de krav, man stiller.
 
Som det fremgår, er der rigtig mange gode årsager til, at skift kan være en kæmpe udfordring for børn med autisme. Det er derfor vigtigt, at det ikke bagatelliseres eller negligeres, og at man forstår, at et barn, der modsætter sig skift, ikke er trodsigt, ugideligt eller på tværs.

Det handler i høj grad om, at der mangler forudsigelighed i forbindelse med skiftet. Så hvordan skaber vi det?'

Det har jeg 10 gode bud på herunder: 

1. Hvis skiftet har en høj grad af nyhedsværdi, så sørg for at få elimineret så mange ukendte faktorer som muligt, inden du beder barnet skifte til den nye aktivitet. Indhent oplysninger og detaljer og del dem med barnet, så det føler sig tryg ved skiftet.
    
2. Sørg for at gøre det, der skiftes til, interessant og meningsfuldt. Udnyt eksempelvis særinteresser. Det kan være, at barnet modsætter sig at skifte til lektielæsning - er særinteressen for eksempel dinosaurer og opgaven regnestykker, kan man med fordel vælge at tælle dinosaurer. 
    
3. Er der behov for at færdiggøre den nuværende aktivitet (et system, en rutine, en leg), så se på, om der mon er tid til, at barnet bliver færdigt, før du beder det om at skifte aktivitet. Er det umuligt, så bryd den nuværende aktivitet ned i delelementer og lad barnet færdiggøre det, der ER tid til. Lad barnet bevare kontrollen.
    
4. Brug hjælpemidler, hvis du ved, at barnet skal skifte aktivitet om en halv time. Det kunne være et ur eller en time-timer. Nogle børn har også gavn af piktogrammere eller konkreter. Bare vær opmærksom på, at ikke alle autistiske børn bryder sig om disse hjælpemidler, så benyt dem med omtanke.
    
5. Gør evt. skiftet til en fælles oplevelse. Involver en tryghedsperson - det kunne være dig selv som forælder. Sig eksempelvis: 'Kom, lad mig hjælpe dig med at sortere dit legetøj'. Så gør du oprydning til en fælles ting, undgår at stille et krav og udnytter, at barnet formentlig godt kan lide at sætte system i ting.
    
6. Hvis barnet skal skifte til opgaver, der er uoverskuelige og indeholder mange steps, så prioriter de dele af opgaven, som barnet KAN overskue. Eksempelvis at vaske håret frem for at gå i bad.
    
7. Visualiser og forbered ved skift ved eksempelvis at vise billeder af det, der skal ske eller ved at køre ud til det nye sted, I skal besøge, dagen inden. Accepter, at det kan tage tid og svar på alle de spørgsmål, barnet måtte have. Hav tålmodighed og forsøg aldrig at forcere det.
    
8. Indlæg eventuelt en pause mellem skiftene. Eller en 'opgave' du ved, at barnet har lyst til at udføre, men som ikke kræver så meget tid, og som har en naturlig afslutning, så det egentlige skift efterfølgende ikke opleves så voldsomt. Det kunne være at læse et kapitel i en yndlingsbog. Det snyder hjernen til bedre at afslutte det igangværende og dermed påbegynde noget nyt.
    
9. Hold strukturen, så de 'sædvanlige' og velkendte skift bliver lettere at overskue og udføre. Inddrag barnet, når du strukturerer. For de børn, der har stort behov for autonomi, kan medbestemmelsen være rigtig rar.
    
10. Vær opmærksom på, om du formulerer skiftet som et krav. Og endnu vigtigere - accepter, at nogle ting KAN barnet ikke skifte til. Husk desuden, at barnet gerne må sige nej til skiftet, hvis det mærker, at det slet ikke rummer det – respekter det. Der kan jo være virkelig gode årsager til afvisningen - aktiviteten, der skiftes til, kan være fyldt med stimuli, eller barnet kan have haft en svær dag. I disse situationer - sænk da kravet og forventningen og udskyd opgaven hvis muligt.

Af Pernille Hebsgaard.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle vores tidligere blogindlæg.

Læs Pernilles spændende blog om mistrivsel og om at komme i trivsel.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg, hvor hun fortæller om at have autisme, kan du klikke her. 

Læs også om de udfordringer, Pernille oplever ved at formidle om autisme.