Low Arousal og autisme

'Fantastisk for autisters nervesystemer'

Dette indlæg er skrevet af Pernille Hebsgaard.

Pernille Hebsgaard har atypisk autisme, er gift og har to børn, hvoraf den ældste dreng og hendes mand også har autisme. Hun elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard

Rigtig god fornøjelse!

'Som autistisk menneske er jeg meget mere påvirkelig over for indtryk, sansninger, stemninger, ja, faktisk alt. Og det er utrolig svært for mig at sortere i de mange indtryk, som jeg tager dybere ind end de fleste.

Det betyder, at jeg meget let kan reagere mere kraftigt end mine medmennesker på ting, som virker irrelevante eller ligegyldige, men som for mig opleves meget intenst og overvældende.

Faktisk kan det lede til både overstimulering og nedsmeltninger, hvis ikke jeg husker at få skærmet mig selv i tide.

Men udover skærmning findes der også en anden super god strategi til at holde mig i ro: Low Arousal.

Giver ro

Low Arousal kan forhindre, at rigtig mange situationer eskalerer, og det kan hjælpe mig til at bevare roen, når alt i mig er kaotisk.
 
Low Arousal kaldes også ’rogivende pædagogik’, og det er netop dét, Low Arousal kan - skabe ro.
 
Jeg oplever, at det både virker på børn og voksne, og at man som voksen faktisk kan bruge teknikkerne på sig selv, lige så vel som man kan bruge dem over for autistiske børn.
 
Low Arousal kan benyttes i mange henseender. Herhjemme bruger vi det primært forebyggende (forstået således, at vi forsøger at mindske High Arousal, når det udløses af højt stressniveau), men det kan også være yderst nyttigt, hvis man står med en overstimuleret eller presset autist, der er på vej i affekt eller allerede er det.
 
Mange autister lider enormt meget under affektsmitte, og det er på godt og ondt. Det er derfor, at vi har så svært ved at være i det, når andre er kede eller vrede, men det er også derfor, at Low Arousal netop virker godt. Roen smitter nemlig også!
 
I det følgende vil jeg tage jer igennem nogle gode eksempler på at praktisere Low Arousal.
 

Rolig stemmeføring

Et af de mest klassiske eksempler på Low Arousal er den rolige stemmeføring og de simple formuleringer. Dette er super godt at bruge forebyggende og lære at praktisere i hverdagen, da en generelt afslappende stemning er helt fantastisk for autisters nervesystemer.

Og jo mere simpel og konkret man kan formulere sig over for en autist, især én der er under pres, desto bedre, da det skaber ro, at man ikke skal tolke eller bruge energi på at bearbejde for mange informationer.
 

Ingen skældud

Det virker helt modsat og kan i værste fald fremprovokere nedsmeltninger at give skældud. Det skyldes, at skældud og det, den der skælder ud, signalerer, er utroligt overvældende og ubehageligt. Og i mange henseender hører autisten sjældent det, der egentlig siges alligevel, fordi al energien går til at være i den negative sindsstemning, som faktisk kan gøre fysisk ondt på os.
 
Det gælder både for voksne og børn. Konflikter med hård tone er dræbende for de fleste autister, og man risikerer blot, at autistens modsvar bliver lige så voldsomt, og så havner man i en ond spiral. Det er naturligvis svært at undgå hundrede procent, og vi er alle mennesker, men det er virkelig vigtigt at gøre en indsats for at mindske den hårde tone.
 

Afslappende aktiviteter

Alt fra puslespil og malebøger til Lego og meditation kan være eksempler. Det varierer meget fra person til person, hvad der beroliger og kører én ned i gear. Hvis man kan indoperere aktiviteterne i løbet af dagen, er det helt optimalt.

Mange har gavn af de her små, afdæmpende pauser, som kan berolige nervesystemet og holde én i balance. Det gælder børn og voksne. Udnyt gerne særinteresserne for at sikre, at fokusset kan holdes under en aktivitet. Og brug det eventuelt som afledning, hvis du kan mærke, at du selv eller autisten i dit liv har brug for at komme i balance.
 

Afdæmpende kropssprog i pressede situationer

Autister mærker som nævnt andre menneskers sindstilstand utrolig let, men de fornemmer faktisk også meget hurtigt andres kropssignaler. Så det er vigtigt, at mennesker omkring autisten undgår at virke truende i deres kropssprog.
 
Det virker for eksempel godt for os herhjemme at stille os lidt med siden til hinanden og kigge væk, især hvis én af os er presset. Det er også gode tricks at undgå øjenkontakt, berøring eller tale i de pressede situationer, da det kan virke enormt overvældende for mange autister. Faktisk kan det at trække sig også være en virkelig god strategi, især hvis man har svært ved at holde sig selv i balance, ellers risikerer man at uroen smitter.
 

Kravtilpasning

Nedjuster eller omformuler gerne krav, hvis det er muligt. Det gælder både over for dig selv som autist, men også for mennesker, der er tætte med autister.

Når vi tilpasser et krav, slapper nervesystemet helt automatisk mere af, og særligt hvis en autist har det svært, er det vigtigt. Krav skaber stress, som øger arousal-niveauet, og kan vi afvæbne det ved blot at omformulere en sætning, er det let tjent overskud.
 

Pas på kroppen og sindet

Lige så vel som afslappende aktiviteter er vigtige, er deciderede hvil, pauser og søvn det også. Udnyt gerne hjælpemidler som diverse tyngdeprodukter, da det kan stimulere den proprioceptive sans, som netop kan hjælpe med at regulere. Og så husk de dybe vejrtrækninger både for dig selv som autist, men hjælp også gerne dit barn med det samme.
 
Det, der er vigtigt med Low Arousal, er at huske, at alle autister er forskellige. Og vi skal huske at tilpasse tilgangen til den enkelte. Herhjemme virker de samme redskaber ikke for os alle.

Vi har brug for forskellige typer pauser og aktiviteter. Nogle af os rummer for eksempel fint øjenkontakt - også under pres - og andre af os reagerer kraftigt på krav. Så se virkelig ind i det enkelte menneske.
 
Derudover er der også stor forskel på, hvilket arousal-niveau der vejer tungest hos autister. Nogle er typisk i et meget højt niveau, og her virker Low Arousal ekstra godt - særligt aktiviteterne. Og andre er typisk i et lavere niveau og har ikke brug for helt samme indsats, men kan faktisk have behov for hjælp til netop at komme op i arousal i stedet for.
 
Og så er det også vigtigt at se på, hvad det er, vi gerne vil afhjælpe. High Arousal kan eksempelvis også udløses af glæde og begejstring, og det er derfor ikke altid hensigtsmæssigt at hjælpe en autist ned i arousal, da man så fjerner en masse positiv energi.
 
Men ender det med, at niveauet bliver så højt, at autisten måske bliver udadreagerende i ren og skær overvældelse, er det selvfølgelig vigtigt at skrue op for Low Arousal-tilgangen igen. Afvej altid situationen.
 

Gør en forskel

Der, hvor Low Arousal virkelig gør en forskel herhjemme, er for at undgå øget stressniveau (som blandt andet også kan vise sig som High Arousal), da det netop leder til overstimulering og nedsmeltninger, som er ubehagelige for autisten.
 
For fælles for rigtig mange autister er, at vi enormt let mærker andres sindsstemninger, som genererer stress på et splitsekund, og det er her, Low Arousal virkelig er effektivt og vigtigt - især i situationer hvor en konflikt er under opsejling.
 
Hvis en autist mærker vrede eller frustration hos modparten, kan det hurtigt eskalere. I disse situationer tolkes autistiske børn ofte som værende uopdragne eller provokerende, og voksne får typisk et stempel som hysteriske eller vanskelige. Det er ikke tilfældet.
 
Autisterne handler i affekt, og er de først nået ind i en nedsmeltning, er der i langt de fleste tilfælde tale om total kontrolttab. Disse situationer kan vi afvæbne ved hjælp af Low Arousal, hvis vi sætter ind korrekt og hurtigt nok.
 
Low Arousal er et virkelig gavnligt værktøj, som jeg oplever langt de fleste have stor succes med, da den afdæmpede adfærd skaber ro og balance i det autistiske system. Jo mere i balance man er, desto større er overskuddet. Jo mere overskud, desto større er trivslen. Og trivsel må og skal netop være vores endelige mål.'


Af Pernille Hebsgaard.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg om RSD, kan du klikke her.

Hvis du vil læse Pernilles tidligere indlæg, hvor hun fortæller om at have autisme, kan du klikke her. 

Læs Pernilles spændende blog om at være sansestærk og ikke sanseforstyrret.