Ring til os
E-mail

En vigtig del af arbejdet i Molis er social træning.

Den sociale træning kan tage mange forskellige former alt efter, hvad der giver mening for den enkeltes udfordringer. Vi tager eksempelvis på café, vi går en tur i byen eller i naturen, vi tager på gårdbesøg, vi besøger dyreinternater, vi tager på kanalrundfart, eller vi tager til træning, for eksempel fitness eller boksetræning (hvor vi gerne træner med). Formålet med den sociale træning er at bringe terapien derud, hvor den skal bruges: I det virkelige liv. Social træning kan eksempelvis hjælpe mod isolation, angst og depression, og den kan hjælpe med til at få trænet sociale redskaber og strategier nu og her.

Vi har flere samarbejdspartnere, som har forståelse for særlige behov og sårbare mennesker, og som derfor kan være en hjælp i den sociale træning, ligesom vi har vores servicehund, Josefine, der også kan hjælpe med den sociale træning. Hende kan du læse mere om her.

Du er meget velkommen til at kontakte os for en aftale.

Telefon: 29 80 29 90
Mail: info@molis.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90