Ifølge ICD-10 kriterierne skal spiseanfaldene have været til stede flere gange om ugen i en periode på mindst tre måneder. Endvidere skal der i forlængelse af spiseanfaldene have været anvendt metoder til at undgå vægtstigning efter spiseanfald, dvs. opkastning, overdrevet fysisk aktivitet, brug af afføringsmidler eller restriktiv spisning og sult.
Psykopatologien ved bulimi består i en frygt for fedme, og personen pålægger ofte sig selv en skarpt defineret vægttærskel langt under normalvægten.
Bulimi begynder typisk i 16-18-årsalderen, men debutalderen for bulimi er nedadgående. Cirka 50 procent af personer, der tidligere har haft anoreksi, opfylder senere hen i deres sygdomsforløb de diagnostiske kriterier for bulimi.
I ICD-10 defineres ikke, hvad man forstår ved spiseanfald, og en meget vægtreducerende metode i form af overdreven motion er ikke nævnt. Her på hjemmesiden har vi tilføjet disse karakteristika til de officielle diagnosekriterier, da de formentlig vil fremtræde mere tydeligt i den næste diagnosesystemsversion, ICD-11, der udkommer i 2018.
Det kliniske billede, der ses ved bulimi, overlapper i store dele det kliniske billede, der ses ved anoreksi, bortset fra spiseanfaldene. Derudover er mange, der lider af bulimi, ofte nogenlunde normalvægtige, hvilket medfører, at bulimi kan holdes skjult over for andre og forblive uopdaget i lang tid.
Der ses ofte, at personer med bulimi spiser meget sparsomt eller faster i en periode med det formål at slanke sig. Dette fører til en voldsom trang til at spise, som udløser en overspisningsperiode, også kaldet ædeflip, efterfulgt af skamfølelse eller dårlig samvittighed, der fører til gentagelse af den kompenserende adfærd, oftest opkastninger og overdreven motion.
Kalorier, som indtages i et spiseanfald, varierer typisk mellem 3.000 til mere end 20.000 kalorier. Disse spiseanfald provokeres af sultfølelse og nogle gange også af ubehagelige emotionelle spændinger såsom angst, anspændthed, kedsomhed eller ensomhed.
Spiseanfald kan nogle gange være planlagte og kontrollerede, men det er typisk, at strenge restriktioner i forhold til mad udløser impulsiv spisetrang (craving), og der indtages betydelige madmængder (binging). Der bliver indtaget mange forskellige typer mad og ofte fødevarer, som ellers undgås og er ”forbudte fødevarer”, eksempelvis ekstremt fed mad, slik, store mængder hvidt brød eller rester fra gårsdagens aftensmad. Efterfølgende bliver maden kastet op (purging) for at undgå vægtøgning.
Nogle patienter med bulimi beskriver, at de i selve spiseanfaldet er i en ændret bevidsthedstilstand, hvor al kontrol over deres ellers restriktive adfærd helt bliver ophævet. Det beskrives også, at spændinger i kroppen og anspændte tanker mindskes i begyndelsen af et ædeflip, men tiltager igen, desto længere spiseanfaldet varer.
Som nævnt kan man ofte ikke umiddelbart se, om en person lider af bulimi, da langt de fleste, der er er ramt af bulimi, er nogenlunde normalvægtige. Der er dog andre fysiske og sociale tegn, der kan give andre en fornemmelse af, om en person måske lider af bulimi. Mennesker, er er ramt af bulimi, vil ofte isolere sig socialt, være mere irritable end normalt og meget selvbebrejdende. De vil som regel undgå sociale sammenhænge, hvor måltider indgår og ofte vil de efter et eventuelt måltid gå på toilettet. Opkastning er en af de mest anvendte udrensningsmetoder, og sår i mundvigende, på knoerne og hænderne samt tandskader, kan være tegn på, at regelmæssige opkastninger finder sted.
Personer, der lider af bulimi, har et meget lavt selvværd, og de har ofte svært ved at rumme og acceptere sig selv og deres følelser. Maden bliver en måde at fylde et indre følelsesmæssigt tomrum. Overspisningen giver en umiddelbar lettelse, men opleves meget hurtigt som et nederlag med skam, selvbebrejdelser og oplevelse af manglende selvkontrol. Opkastningerne kan i overført betydning opleves som en måde at rense sig selv på for de sider af personligheden, der opleves om dårlige, urene, ulækre eller forkerte.
Længerevarende bulimi kan give legemlige komplikationer som syreskader på tændernes emalje, smerter i spiserør og mave, hævede (betændte) spytkirtler, alkalose (forstyrrelse i kroppens syre-base-balance), samt elektrolytforstyrrelser med hypokaliæmi (for lidt kalium i blodet). Hypokaliæmi øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelser (hjertearytmier).
Årsagen til bulimi er kompleks, hvis ætiologi består af en kombination af både biologiske, psykologiske, sociale, udviklingsmæssige og kulturelle faktorer. Der vil altid være tale om en kombination mellem disponerende faktorer som blandt andet personlighedskarakteristika og udløsende faktorer som eksempelvis sociale eller udviklingsmæssige livskriser. Fysiologiske ændringer i forbindelse med puberteten kan også i mange tilfælde være en udløsende faktor.
En væsentlig kulturel faktor er det tynde kropsideal og pigers internalisering af dette kropsideal.
I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring bulimi samt støtte og rådgivning omkring nye og sunde kostvaner, der mindsker trangen til overspisning.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.
Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.