Autisme og traumer d. 28. maj på Sjælland
Nye studier viser, at personer på autismespektret er mere sårbare over for at opleve flere traumer i løbet af deres liv og over for at opleve flere hændelser som traumatiske sammenlignet med neurotypiske personer.
Er man på autismespektret, kan flere hændelser – såsom afvisninger, invalidering eller sensorisk overload – opleves traumatiske. Mennesker på spektret kan således opleve en bredere vifte af begivenheder som traumatiske, selvom begivenheden ikke opfylder de traditionelle kriterier for PTSD.
Samtidig overses traumeoplevelser blandt autister lettere, idet symptomerne kan forveksles med autistiske træk. Konsekvenserne kan være, at man derfor ikke tilbydes den rette behandling og ikke får mulighed for at få en forståelse for, at noget har været traumatisk ud fra et autismeperspektiv.
Hvis traumereaktionerne opdages, og man tilbydes traumebehandling, tilbydes man måske traditionel traumebehandling, som ikke inkluderer eller tager højde for ens autismetilstand og ens unikke kognitive og følelsesmæssige profil og måde at være i verden på.
På dette kursus vil du blandt andet få:
- Viden om overlappet mellem traumereaktioner og autisme
- Et indblik i, hvordan autistiske træk både kan øge sårbarheden for traumereaktioner og påvirke, hvordan traumet opleves og bearbejdes
- Kendskab til de forskellige typer af traumer (traditionelle traumer og ’autistiske traumer’)
- En forståelse for, hvordan du som fagperson eller forældre kan tilrettelægge støtte og hjælp, når der er tegn på traumereaktioner
Følgende emner vil blive berørt:
- Hvorfor er mennesker på spektret mere tilbøjelig til at opleve traumer, og hvordan kan ens særlige neurologiske profil påvirke måden, traumatiske begivenheder bearbejdes på
- Typer af traumer
- Kurser vil afdække både traditionelle traumer og de former for traumer, som ikke kan udløse en PTSD-diagnose, såsom social isolation og sensorisk overbelastning, men som er yderst relevante for autistiske mennesker i relation til traumer
- Fejldiagnosticering, anderledes symptomudtryk og oversete symptomer
- Copingmekanismer og reaktionsmønstre
- Maskering
- Dissociation
- Kravafvisning
- Tilknytning og social isolation
- Støtte og intervention
Praktiske oplysninger
Kurset varer seks timer, og undervejs vil der være te, kaffe, snacks og frokost. Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i pdf-format.
- Kursus: Autisme og traumer.
- Dato: Onsdag den 28. maj 2025.
- Tid: Kl. 10.00-16.00.
- Sted: Molis, Solrød Center 33, 1. sal, 2680 Solrød Strand. Tryk her for rutevejledning, som du kan printe (indstil GPS til Solrød Center 21). Bemærk, at der ikke er handicapvenlige faciliteter.
- Målgruppe: Professionelle, der arbejder med autistiske personer (eksempelvis psykologer, pædagoger, terapeuter etc.), omsorgspersoner og neurodivergente, som kan genkende sig selv i kursusbeskrivelsen.
- Deltagerantal: Op til 26 deltagere.
- Underviser: Autoriseret psykolog Maya Nielsen.
- Pris: Kr. 2.000,- inkl. materialer og forplejning.
- Tilmeldingsfrist: Onsdag den 21. maj 2025.
Tilmelding via EAN
Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.
Information om deltager:
Spørgsmål
Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte Maya på maya@molis.dk.
Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.