Craft-gruppe for neurodivergente voksne den 14. april i Aarhus
Dette forløb er for neurodivergente voksne (alle køn er velkomne), der har lyst til at arbejde med trivsel og balance gennem kreativt håndarbejde i et trygt og struktureret fællesskab.
I gruppen er der plads til at være sig selv. Du kan arbejde med fx strik, hækling, tegning, broderi, papirprojekter eller andre håndarbejder.
Du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at tale, og hvor meget du bare vil skabe i ro.
Hvis du ikke har en craft-praksis allerede, men er interesseret i at komme i gang, er du velkommen alligevel. Vi har lidt forskellige materialer til rådighed, du kan bruge.
Forløbet strækker sig over 5 gange á 1,5 time. Hver gang består af:
- et kort, overskueligt oplæg fra psykolog/konsulent
- fælles refleksion
- tid til craft, håndarbejde eller håndværk i eget tempo
Det gennemgående tema er Trivsel og Balance, og hver gang kobler vi dagens emne til, hvordan kreative, gentagende og sanselige aktiviteter kan støtte regulering, ro og overskud i hverdagen.
Temaer for de enkelte gange:
- Den neurodivergente hjerne
Forståelse af neurodivergens og forskellige måder at sanse, tænke og reagere på – og hvordan craft kan skabe forudsigelighed og tryghed.
- Selv- og samregulering
Hvordan vi regulerer os selv og hinanden, og hvordan håndarbejde kan støtte nervesystemet og skabe fælles rytme.
- Signalstoffer og trivsel
En introduktion til hjernens signalstoffer og sammenhængen mellem bevægelse, gentagelser, flow og velvære.
- Stress, sårbarhed og energiregnskab
At forstå egne grænser og energiniveauer – og bruge craft som en måde at restituere og forebygge overbelastning.
- Opsamling og hverdagsstrategier
Vi samler op på forløbet og omsætter viden og erfaringer til konkrete, personlige strategier, der kan bruges i hverdagen.
Hvad kan du forvente?
- Et forudsigeligt og trygt rum
- Respekt for forskellige behov, sanseprofiler og energiniveauer
- Mulighed for både stilhed og samtale
- Fokus på proces frem for præstation
- Faglig velfunderet viden om den neurodivergente hjerne og nervesystem
Du behøver ikke at være 'god' til noget – det vigtigste er, at du har lyst til at være med.
Kom som du er, og skab i dit eget tempo.
Der er ingen krav om erfaring med håndarbejde, og du bestemmer selv, hvor meget du deltager verbalt. Der er plads til både stilhed, fordybelse og samtale.
Datoer og tidspunkt:
-
Tirsdag d. 14/4 kl 15.00 - 16.30
-
Tirsdag d. 28/4 kl 15.00 - 16.30
-
Tirsdag d. 12/5 kl 15.00 - 16.30
-
Tirsdag d. 26/5 kl 15.00 - 16.30
-
Tirsdag d. 2/6 kl 15.00 - 16.30
Der vil være et max antal deltagere på 10, og gruppen bliver ikke oprettet ved færre end 5 tilmeldte (i så fald får de tilmeldte deres penge tilbage)
Praktiske oplysninger
- Opstart: Tirsdag den 14. april 2026.
- Tid: Klokken 15.00-16.30.
- Sted: Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6, 1. tv, 8000 Aarhus (Molis’ lokaler i Aarhus).
- Målgruppe: Voksne med autisme, ADHD, AuDHD - både diagnosticeret og ikke diagnosticeret. Man behøver ikke at være i et forløb hos Molis for at deltage i gruppemøderne. Alle er velkomne.
- Deltagerantal: Minimum fem deltagere og maksimalt 10 deltagere.
- Gruppeledere: Konsulent Marie Moesgaard og psykolog Maria Djurhuus.
- Pris: Kr. 2000,- per deltager for alle fem gange (OBS: Beløbet betales samlet i forbindelse med tilmeldingsfrist). Betaling er bindende og kan ikke tilbageføres, hvis den unge eksempelvis ikke fuldfører forløbet eller ikke deltager alle gange.
Tilmeld dig gruppen her
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du eller dine forældre velkommen til at kontakte gruppeledere Marie Moesgaard på
marie@molis.dk eller Maria Djurhuus på
maria.djurhuus@molis.dk.