Gæsteindlæg af Louise Egelund Jensen

Autisme og seksualitet

Forår, forelskelse, følelser - og en hel masse lyst.

Men hvordan er det egentlig med den der lyst, når man har autisme? Kommer det helt af sig selv? Eller er der noget, som er vigtigt at få at vide? Er der en tendens til, at vi først taler om seksualitet, når der opstår problemer men glemmer at give informationer og have samtaler, som har fokus på netop lyst?

Louise Egelund Jensen, som har bloggen Salixas og har skrevet bogen Så få dig dog et (godt) liv!, er klar med endnu en bog.

Den handler om alt det, hun selv gerne ville have vidst - og så har den lige som Louises første bog faglige indlæg af psykolog Ea Carøe fra Molis.

Vi er så heldige, at Louise har skrevet et særligt gæsteindlæg i forbindelse med bogens udgivelse, som vi bringer herunder:

For nogle år siden havde jeg et foredrag om seksualitet, som jeg holdt med succes nogle gange, et emne jeg længe har savnet, at der kom fokus på. Jeg holdt det et par gange som “opvarmning” for en af mine helte, Peter Vermeulen, før hans oplæg om samme emne. Vermeulens hovedpointe i sit oplæg var: “Hvorfor taler vi først om autisme og seksualitet, når der er problemer?”
 
Ja, hvorfor egentlig?
 
Måske fordi vi går ud fra, at hvis der ikke er problemer, så er der styr på det?
 
Måske fordi hverdagens andre problemer: inklusion, søvnproblemer, depressioner mfl. simpelthen fylder mere og tager al opmærksomheden og al energien.
 
Eller måske fordi vi ikke rigtig bryder os om tanken om, at mennesker med autisme eller vores børn har sex og seksuelle behov. Lidt ligesom at vi ikke bryder os om at tænke på, at vores gamle bedstemor på plejehjemmet måske har seksuelle tanker og lyster.
 
Problemet er bare, at problemerne netop opstår, fordi der ikke bliver talt om det!
 
Jeg opgav modvilligt mine foredrag om seksualitet, da de medførte flere uønskede og upassende beskeder fra autistiske mænd, hvilket jeg ikke havde været forberedt på og syntes var meget ubehageligt. Men netop det faktum, at jeg blev nødt til at opgive dem, understreger igen netop, at der er et behov for, at vi får seksualiteten hos mennesker med autisme på dagsordenen.
 
Sidste år læste jeg bogen ’Spectrum Women’ (af Barb Cook og Michelle Garnett), en fantastisk bog om kvinder og af kvinder med autisme, mange af dem først diagnosticeret som voksne. Flere af disse sendiagnosticerede kvinder beretter om en ungdom, hvor de famlede sig frem i et forsøg på at finde ud af, hvem de er, og flere beretter om overgreb og usunde forhold, begge dele noget jeg selv har erfaring med.
 
Senere igen får jeg bekræftet den kedelige tendens, at kvinder med autisme statistisk set har større risiko for at blive udsat for overgreb end NT kvinder (neurotypiske kvinder, dvs. kvinder uden autisme), og at autister generelt er overrepræsenteret i statistikker over problemer inden for det seksuelle område.
 
Og alligevel taler vi ikke om det. Og der er kun ganske få bøger om emnet. Ingen af dem rammer den målgruppe, jeg er en del af; nemlig den gruppe, der er så tæt på normalen, at alle - lærere, forældre, pædagoger - simpelthen går ud fra, at det er der styr på, at jeg har modtaget seksualundervisning i skolen, og derfor ved det, jeg skal vide.
 
Men jeg gik i en almindelig folkeskole, og seksualundervisningen var derfor målrettet NT’ere og ikke min autistiske måde at tænke på.
 
Det har i årene siden stået klart, præcis hvor meget der forblev usagt, og hvor meget jeg dermed ikke fangede og måtte finde ud af selv på den hårde måde som ung voksen. Jeg vidste for eksempel, at man bliver gravid af at dyrke sex, og eftersom jeg voksede op under og lige efter AIDS-krisen, så vidste jeg også, at man kan blive syg af sex, hvis man ikke beskytter sig.
 
Men hvad der aldrig var nogen, der havde fortalt mig, var, at hvis man ikke vil være gravid og ikke vil være syg, hvorfor pokker har man så sex? Der var nemlig aldrig nogen, der talte om nydelsen, om orgasmer og sanseligheden ved sex, for det gik alle ud fra, at man vidste. Jeg var (udiagnosticeret) autist; hvis det ikke blev sagt højt med ord, så vidste jeg det sandsynligvis ikke. Og hvis det endelig blev sagt højt, så blev det ofte mere hentydet end forklaret. “Dernede” og “røre ved dig selv” kunne for mit umodne autistiske sind lige såvel betyde fødderne og lægge hænderne på knæene.
 
For mig blev resultatet en ungdom præget af stor skam og en følelse af, at jeg var “beskidt” og en slem pige, fordi jeg følte seksuel lyst og handlede på den, uden at vide at alle føler lyst, og at de fleste handler på den. Resultatet blev også, at jeg ved et par lejligheder som voksen er gået med til ting, som jeg på ingen måde havde lyst til, fordi jeg aldrig havde lært at navigere i den sociale situation, som var en del af at udleve min seksualitet.
 
Når der endelig bliver talt som seksualitet, kommer det ofte bagefter: “Jamen, hvordan finder man en kæreste?”  Som om seksualitet er noget, der kun opstår, når man har en kæreste og ikke er tilstede eller relevant så længe, man er single. Givetvis ud fra den ide som jeg også er blevet opdraget til, nemlig at sex og kærlighed hører sammen. Måske er det også derfor, vi “glemmer” at tale om seksualitet og autisme, for hvis vedkommende ikke kan finde en kæreste, er der jo ingen grund til at tale om det.
 
Jo! For seksualiteten eksisterer fuldstændig selvstændigt fra vores kærlighedsliv, også selvom vi kulturelt har fået de to hægtet sammen. Mennesker uden en kæreste har stadig en seksuel lyst og drift, og jeg syntes personligt, at det er unfair, at bare fordi jeg ikke kan finde en, der er tolerant nok til at elske mig på trods af min autisme, så skal jeg undvære de mange dejlige oplevelser, min seksualitet kan give mig.
 
Så hvad end ens seksualitet bliver udlevet med en kæreste, en partner, mange partnere eller med sig selv, så er det vigtigt at få talt om det, i god tid, inden problemerne og inden de trælse oplevelser – der kunne være undgået.
 
Seksualiteten har potentialet til at gå begge veje: den kan blive kilden til stor nydelse og glæde eller til stor smerte og skam. Ved at undgå at tale om det og dermed forberede unge mennesker med autisme, risikerer vi alt for meget.
 
Det vil jeg gerne forsøge at gøre op med.


 
Jeg har skrevet bogen “Fordi jeg har lyst!” i håbet om, at jeg med mine erfaringer kan inspirere til samtale om seksualitet hos mennesker med autisme inden problemerne opstår. Jeg har ingen løsninger eller trinvise guides, kun egne erfaringer og holdninger.

Ea Carøe fra Molis har skrevet 3 introduktioner til hver af de 3 målgrupper: autister, fagfolk og pårørende, som indeholder mere konkrete råd til, hvordan man kan bruge min bog til at tale om og håndtere emnet seksualitet.
 
At skrive og få udgivet “Fordi jeg har lyst!” er på en måde en af de mest skræmmende ting, jeg nogensinde har gjort! Jeg lægger nogle meget private og personlige tanker og erfaringer ud til offentlig beskuelse. Det er lidt ligesom at sidde i et fly, i den åbne dør, med faldskærmen på ryggen, klar til at springe.
 
Jeg springer og håber, at faldskærmen folder sig ud, som den skal, og at jeg lander sikkert på jorden. Og jeg håber, at andre måske følger efter og får taget snakken, selvom det virker skræmmende.
 
(Jeg frabeder mig personlige beskeder af seksuel karakter. Det er ikke mig, I skal tage snakken med, men en fagperson, pårørende eller ven/veninde. Seksuelle eller upassende beskeder vil blive slettet)

_______

Fra os i Molis skal der lyde et stort tak til Louise Egelund Jensen for hendes indlæg. Bogen "Fordi jeg har lyst!" er Louises anden bog; hendes første bog "Få dig dog et (godt) liv!" udkom i 2017 og har fået mange anbefalinger. Louise har ligeledes en blog, som hedder Salixas. 

Du kan købe bogen "Fordi jeg har lyst!" her og bogen "Få dig dog et (godt) liv!" her. 

Nyt forløb hos Molis

Netop fordi seksualitet er sådan et vigtigt og desværre ret overset emne, er vi ekstra glade for hos Molis at kunne tilbyde et særligt forløb om pubertet og seksualitet.

Det hedder Teenagetræning og er udviklet i Holland særligt rettet unge med autisme og ADHD. Herhjemme er det blevet tilpasset danske forhold af Center for Autisme.

Læs mere om forløbet her.
______

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Du er også velkommen til uforpligtende at kontakte os, hvis du gerne vil høre, hvordan vi kan hjælpe dig.