Ring til os
E-mail

Workshop om sociale historier

Sociale historier bliver særlig brugt i arbejdet med børn, unge og voksne med sociale og kommunikative vanskeligheder og heriblandt børn, unge og voksne med autisme, Aspergers syndrom og ADHD.

Sociale historier er et pædagogisk redskab opfundet af Carol Gray i 1990. Filosofien bag sociale historier er, at alle har deres egen forståelse af en given situation, og at der ikke er hverken forkerte eller rigtige forståelser, men forskellige situationsforståelser. Den måde, man forstår en situation på, er med til at bestemme, hvordan man reagerer i situationen; det er altså ikke situationen i sig selv, der afgør ens handlinger, følelser og tanker.

Formålet med sociale historier er at opklare på en social situation og finde ud af, hvordan situationen opfattes; det vil sige at forstå barnets/den unges/den voksnes perspektiv i situationen. Når man har forstået, hvordan situationen opfattes, kan man gennem den sociale historie give muligheden for at forstå situationen på en ny måde. Dermed kan sociale historier tilbyde nye handlemuligheder og strategier i en given situation.

På denne workshop vil du få:

  • Viden om baggrunden for sociale historier
  • Viden om, hvorfor vi bruger sociale historier
  • Viden om, hvordan man opbygger en social historie
  • Eksempler på sociale historier
  • Mulighed for at arbejde med din egen sociale historie med vejledning undervejs

Praktiske oplysninger

Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i PDF-format.

  • Kursus: Sociale historier.
  • Varighed: En-seks timer, alt efter hvilken længde du ønsker. Vores anbefaling er en længde på tre-seks timer.
  • Sted: Hvor du ønsker; eksempelvis på din arbejdsplads, i dit forsamlingshus eller i vores lokaler i en af vores afdelinger.
  • Målgruppe: Pårørende og fagfolk (forældre, primære omsorgspersoner, plejeforældre, aflastningsfamilier, støttekontaktpersoner, psykologer, lærere/skoleledere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre, der arbejder med børn, unge og voksne med autisme eller sociale og kommunikative vanskeligheder).
  • Deltagerantal: Vi kan holde kurset for det antal deltagere, du ønsker. Vi tilpasser kurset til antal deltagere og varighed.
  • Pris: Du kan se vores prisliste her.



Tilmelding, booking og spørgsmål

Hvis du gerne vil booke et kursus eller vide mere, er du velkommen til at kontakte os. Vi kommer gerne ud til jer (eksempelvis i jeres forening eller på jeres arbejdsplads), eller kurset kan holdes i vores lokaler i København eller i Solrød Strand.

Du kan også se, om vi udbyder kurset hos os her, eller du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og få besked om, hvornår kurset næste gang udbydes.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90