Ring til os
E-mail

Om skolestart og autisme

Klar – parat – skolestart…

Kalenderen viser august måned. I denne uge vil landets børn pakke penalhuset, tage skoletasken på ryggen og sætte kursen mod skolen.

Det er de færreste, der er gode venner med mandag morgen efter en lang ferie, så det er ikke unormalt, hvis dit barn ikke ligefrem jubler over, at skoleferien er ved at være forbi.

De fleste børn forbinder skolestarten efter sommerferien med en smule spænding og lidt ekstra sommerfugle i maven.

Men…

For børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse er disse sommerfugle desværre ofte udskiftet med nervøsitet og angst. Skolestarten er nemlig ofte ensbetydende med sådan noget som uforståelige regler og krav, usikkerhed, larm og konflikter.

De fleste børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse oplever derfor skolen som en meget stor udfordring.

Faktisk er skolevægring og stress hos børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse desværre så udtalt, at cirka hver tredje barn eller ung med en autismespektrumforstyrrelse nægter at gå i skole.

Tiden op til skolestarten kan derfor være rigtig svær og påvirker hele familien.

3 gode råd i forbindelse med skolestarten

 

1. Forbered skolestarten i god tid

Det er en rigtig god idé at forberede skolestarten i god tid. Tag udgangspunkt i det nye skoleskema og implementer nye hverdagsrutiner, som barnet kan forberede sig på og støtte sig til i dagligdagen.

Når skolestarten er forbundet med ubehag, kan man have lyst til at udskyde at tale om og forberede den, fordi man ikke ønsker at ødelægge den gode feriestemning.

Men….at udskyde at forberede skolestarten til sidste øjeblik vil kun gøre det meget sværere for barnet med autisme.

Det kan være en hjælp at overveje, om der skal særlige tiltag til i den første uge af skoleåret (f.eks. at du henter og bringer barnet hver dag, hvis du ikke plejer at gøre det), og det er også godt at have “nødplaner” klar: Hvad gør jeg, hvis det bliver for svært? Her kan man f.eks. aftale, at barnet skal snakke med en bestemt voksen, at barnet kan gå hen et sted for sig selv og hvile lidt på skolen, eller at barnet kan ringe hjem til mor, som så kan hjælpe med at finde ud af, hvad der skal gøres.

Det er også en god idé at overveje, hvordan de første uger af skoleåret derhjemme skal se ud. Måske skal kravene til barnet sænkes (det kan f.eks. være, at barnet slipper for nogle pligter derhjemme i en fastsat periode), og måske skal der laves så få aftaler som muligt, så det er muligt for barnet at få ro og lade op derhjemme efter skole og i den første weekend efter skolestart.

Forbered også barnet på eventuelle nye fag, nye mødetider, nye lærere osv.

Det er en fordel at gøre det så visuelt som muligt, så vis gerne billeder af nye lærere, nye lokaler eller lignende, lav små sedler med påmindelser om nødplaner og lav et visuelt lækkert skema.

Skemaet kan f.eks. se sådan her ud:


Eksempel på skoleskema til et barn, der ikke har behov for billeder.


Hvis du gerne vil bruge ovenstående skema som skabelon, så kan du downloade det i word-format, tilpasse det til dit barn og printe det ud fra vores hjemmeside her.


2. Motivation: Fremhæv de gode ting ved skolen.

Der er uden tvivl nogle ting ved skolen, som dit barn godt kan lide, men som overskygges af alle udfordringerne.

Fremhæv og snak om disse ting og hjælp dermed dit barn til at nuancere sit syn på skolen.

Det kan måske være, at der er fag, som er rigtig sjove, en god kammerat, en god lærer eller sjov leg i frikvarteret, som kan være med til at motivere barnet til at tage i skole – eller det kan være, at det er dejligt at komme tilbage i hverdagen, hvor der er flere rutiner og mere struktur, end der ofte er i ferierne.
 

3. Tal om skoledagen

Børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse kan have svært ved at udtrykke og forstå deres egne og andres følelser.

Ved at I taler sammen om skoledagen, hjælper du dit barn til at få sat ord på både positive og svære følelser. På denne måde får I skabt et mere nuanceret billede af gode samt mindre gode aspekter ved skolen.

En god måde at spørge ind på er ved at spørge til noget konkret, eksempelvis en konkret tid på dagen: ”Hvordan var første time i dag?” eller spørge til en konkret situation: ”Hvad lavede I så i dansk i dag?”. For nogle børn er åbne Hv-spørgsmål for brede, og så kan det være en idé at spørge: ”Hvor god var dansktimen i dag fra 0 til 10?”. Ofte er det meget nemmere at sætte et tal end ord på, og derfra kan snakken så udbrede sig.


Ofte er skoleproblematikkerne dog langt mere komplekse, end ovenstående råd kan gøre godt for, desværre.

Skolen er vigtig, og den fylder en stor del af børns dagligdag og har stor betydning for den generelle trivsel – for både barnet og hele familien. Derfor har vi et stort fokus på skolevægringsproblematikker, og vi lægger vægt på, at man som forælder eller fagperson har mulighed for at tilegne sig en større viden om og forståelse for skolevægringsproblematikker, så det kan forebygges og undgås. Du er velkommen til at kontakte os for rådgivning.

______

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90