At gå i skole kan være en stressende oplevelse for mange børn og unge. Der er hele tiden mange krav og forventninger, mødetider der skal overholdes, lange skoledage, lektier der skal laves og klassekammerater, der skal tages hensyn til.
For børn og unge med autisme kan det også være en stor udfordring at gå i skole, og mange forsøger derfor at undgå det.
Herunder er nogle af de ting, som medvirker til, at det kan være en stor udfordring at gå i skole, når man har autisme:
Krav, regler og forventninger
At gå i skole medfører mange forventninger og krav fra ens forældre, lærerne og ens medelever. Der kan gælde forskellige krav fra person til person, og disse krav kan nogle gange være uforståelige.
Nogle krav forklares tydeligt for børnene såsom mødetid, og at man skal række hånden op, når man skal sige noget, mens andre er implicitte -som for eksempel hvad man skal gøre, hvis man har brug for hjælp - og kan dermed være svære at forstå eller kende, når man har autisme
Sansepåvirkninger
For et barn eller ung med autisme kan det være en stor udfordring med de forskellige sansepåvirkninger, der er i et klasseværelse med mange andre børn og unge, grundet den sansefølsomhed, som mange med autisme oplever.
Spisning foregår på de fleste skoler inde i klasseværelset. Det medfører både en masse forskellige lugte fra madpakkerne samt smaskelyde. I et lokale med mange personer kan det heller ikke undgås, at der nogle gange opstår larm og konflikter, der kan virke voldsomt for en person, der er overfølsom overfor lyde.
Lyset i klasseværelserne kan også virke voldsomt med de store loftslamper, hvor der ikke er mulighed for at justere på lysstyrken, eller man kan blive generet af solstråler gennem vinduet.
Og så er der alle de andre sansepåvirkninger: berøringer og skub fra andre, lugte fra parfumer og skraldespande, lyde fra apparater i lokalet, rod og visuel "støj" i lokalet og meget mere.
Det sociale
I skolen og især i pauserne forventes det ofte, at man skal være social. For de yngre børn betyder det at gå udenfor og lege, mens det for de unge tit handler om at sidde og snakke i større eller mindre grupper.
Det kan være en udfordring for børn og unge med autisme, da mange kan opleve vanskeligheder ved at indgå i det sociale samspil med andre, og nogle foretrækker derfor at være alene. Andre ønsker at være sammen med kammeraterne i frikvarteret men ved ikke hvordan eller har for lidt energi til, at de kan magte det.
I skolen stilles der også krav i skolen til gruppearbejde, som er forbundet med store forventninger til kommunikation og samarbejde, der ligeledes kan føles intimiderende og forvirrende, når man har autisme.
Uforudsigelighed
På trods af fastlagte skemaer for skoledagen, så opstår der ofte uforudsigelige situationer i skolen, der kan være en stor udfordring, når man har brug for forudsigelighed og struktur i sin hverdag.
Man kan som ung opleve, at timerne bliver aflyst, så der pludselig er mellemtimer, hvor man selv skal finde på noget at bruge tiden på. Men hvad?
For de yngre kan det ske, at ens lærer er syg, og der kommer en fremmed vikar ind i klassen, som gør tingene helt anderledes, end man er vant til og tryg ved. Måske kender vikaren heller ikke de særlige regler, som man har lavet med sin faste lærer - for eksempel at man ikke bliver kaldt op til tavlen, eller at man altid gerne må gå ud af klasseværelset. Hvis vikaren ikke kender disse særlige regler, er det meget stressende - for tankerne om hvad nu, hvis man pludselig bliver kaldt op, eller man får brug for at gå ud af lokalet, men så får man ikke lov, bygger sig op.
Nogle perioder, hvor rutinerne ændres, kan også være ekstra stressfulde. Det kan for eksempel være ved temauger eller højtider, hvor der kommer nye aktiviteter ind i skemaet som ture ud af huset, julehygge, fælles aktiviteter, motionsløb og så videre.
Lange skoledage og lektier
For mange er skoledagen krævende og slider på ens energiniveau. De lange skoledage kan derfor være en stor udfordring.
Hvis man har opbrugt al sin energi på at være i skole, så er der ikke flere ressourcer til også at skulle lave lektier, når man kommer hjem. Lektierne kan derfor blive en stor stressbelastning oveni en allerede stressfuld skoledag.
|
|
Skab struktur og forudsigelighed
Det kan være rart for barnet eller den unge at have en fast plads. Lad barnet eller den unge selv vælge sin plads, da der kan være forskellige - for os ubekendte - faktorer, som barnet selv ved, der afgør, om det er en god plads.
Lav tydelige og overskuelige skemaer over hele skoledagen og gerne også resten af dagen, så barnet eller den unge på forhånd ved, hvad dagen bringer og hvor meget energi, der kræves. Husk: de 9 H'er skal være besvaret ved hver aktivitet på skemaet. Du kan finde skema til de 9 H'er her til både børn, unge og voksne - der er også andre skemaer, som du gratis kan downloade og benytte dig af.
Forbered barnet eller den unge på ture og kommende ændringer i skemaet ved højtider eller temauger.
Hav en plan B ved aflyste timer eller vikarer. Måske er det okay at gå hjem, hvis der pludselig er mellemtimer eller vikarer, eller det er okay at sidde ude på gangen eller i skolegården i den time, det drejer sig om.
Hørebøffer og dimseting
Lad barnet eller den unge bruge hørebøffer, hvis støjniveauet i klassen bliver for højt - gerne støjreducerende høretelefoner (for eksempel fra Boses serie noice cancelling headphones). De kan have en fast plads på bordet, så de altid er tæt på.
Det kan også være en god idé at have en dimseting på sig, der kan hjælpe barnet til at følelsesregulere sig selv og bearbejde de sansemæssige indtryk, der er i løbet af dagen.
Det kan også hjælpe at have en kuglepude på sin stol til beroligelse.
Tilpas kravene til den enkelte
Barnet eller den unge med autisme kan have brug for, at der er nogle andre krav og regler, når situationen er ekstra udfordrende. Det kan være, at man får lov til at spise ude på gangen alene, mens de andre spiser i klasseværelset.
Det kan også være at få lov at lave opgaverne alene eller sammen med en god ven, mens de andre sidder i større grupper.
I pauserne kan barnet få lov til at være i klasseværelset med sin telefon, mens de andre børn er ude og lege. Den unge kan måske have brug for at gå en tur og være lidt alene.
Drop lektierne
Det går imod, hvad mange tænker er en vigtig del af skolegangen, men det er vigtigt, at barnet og den unge får lov til at restituere efter en udfordrende skoledag, så der igen er energi til at tage i skole den næste dag. Derfor kan det (og vil ofte) være nødvendigt at droppe lektierne, så der er tid til ro og restitution i fritiden. |
|
Vi håber, at ovenstående kunne give dig input til, hvordan du kan være med til at tilpasse og forbedre miljøet omkring eleven med autisme. Selv de mindste tiltag kan gøre en stor forskel.
Har du kommentarer eller spørgsmål, er du meget velkommen til uforpligtende at kontakte os. |
|
|
|
