Mor jeg tror jeg har Corona

Mor, jeg tror, jeg har Corona

En personlig fortælling om, hvordan man kan håndtere mistanke om Corona, når der samtidig er autisme og ADHD inde i billedet. 

Det var noget af en opvågning torsdag morgen, da følgende sms tikker ind:

”Ok ingen panik men jeg tror jeg måske har Corona, hvad gør vi”.

Ja, godt spørgsmål.

Hvad gør vi nu?

Lidt baggrundsinfo om ”os” er at: Jeg er 46 år, kvinde og konsulent i Molis. Afsenderen af sms'en er min søn. Han er i starten af 20’erne, flyttet hjemmefra, har autisme og ADHD, stor omsorg for undertegnede, og oveni er han i besiddelse af en vældig god humor.

Det var lidt om os. Tilbage til, hvad gør vi nu?
 
Sms tilbage: "Jeg ringer?", efterfuldt af følgende sms’er fra den unge mand "til?" og "hva’ så?".
 
Tja. Egentlig vældig gode spørgsmål for det jeg ”i kampens hede” havde glemt var, at jeg plejer at skrive "Ringe?", når jeg gerne vil tale med ham i telefon, fordi han bedst kan lide, at vi sms’er og ikke er vild med opkald i tide og utide.
 
Vi får opklaret, at jeg gerne vil ringe til ham, hvilket jeg gør, og her kan jeg med stor glæde konstatere, at den unge mand allerede, via sundhed.dk, har undersøgt, hvilke symptomer der kan være, når man får Corona. (Stort hurra for ADHD’ens nysgerrighed og autismens behov for fakta og detaljer).

Hvad er symptomerne på coronavirus så?

Det, den unge mand havde fundet ud af, var :

• At nogle patienter, især yngre, kan have coronavirus uden at udvikle symptomer.
• At det ofte begynder som milde symptomer med ondt i halsen, smerter og ømhed i muskler samt let tør hoste.
• At der senere kan udvikles feber og åndedrætsbesvær.
• At infektionen ofte går over af sig selv igen.
• At i nogle tilfælde udvikles en livstruende virus-lungebetændelse med svær åndenød, brystsmerter og svigt af vitale organer.

Det, han kunne genkende, var "smerter og ømhed i muskler samt let tør hoste og herunder en enormt stor træthed". Han havde endvidere lagt mærke til "at infektionen går ofte over af sig selv igen".
 
Så var symptomerne identificerede, og det var tid til næste del af ”hvad gør vi”- planen, nemlig at ringe til egen læge.

Det blev min opgave at ringe til lægen, og den unge mands opgave at slappe af på sin sofa og afvente et opkald fra mig. Inden jeg ringede til lægen, havde den unge mand bemærket, at jeg talte lidt hurtigere, end jeg plejede og spurgte ind til, om jeg var bekymret.

Jeg kunne heldigvis svare ham, at jeg blot talte hurtigere, fordi jeg var i ”handle-mode”. Jeg ikke var spor bekymret men helt tryg ved situationen, primært fordi at jeg havde tillid til, at han nok skulle kontakte mig, hvis han fik det værre, og fordi at han havde handlet så fint og relevant på sin mistanke om symptomer på Corona.



Jeg fik fat i en lægesekretær, der fornuftigt nok spurgte ind til, hvordan det kunne være, at det var mig, der ringede og ikke den unge mand selv. Jeg fortalte hende, at grundet ADHD og autisme ville det være lettere for min søn, at det var mig, der ringede, fordi uforudsigeligheden i forhold til eventuelle opklarende spørgsmål ville være en unødig udfordring i denne situation. Det havde hun heldigvis stor forståelse for, og jeg kunne forklare om symptomer og spørge ind til, hvordan hun tænke, at vi skulle gribe situationen an, og hun kunne stille mig opklarende spørgsmål.

Tid til næste del af ”hvad gør vi”- planen. Han skulle testes for Corona, og der skulle bookes tid til testning.
 

At booke tid til testning

Den søde lægesekretær informerede mig om, at lægen skulle lave en henvisning til testning, og at der derefter skulle bookes tid til test via hjemmesiden: www.coronaprover.dk, og at jeg endelig skulle henvende mig igen, hvis jeg havde flere spørgsmål.

Hun fortalte også, at der var forskellige steder, man kunne få foretaget en test, og at det ikke var sikkert, at det var i dag, at testen kunne tages. Hun vejledte mig også i, hvordan vi på en sikker måde kunne få den unge mand transporteret i min bil til testning - nemlig brug handsker og hav evt. mundbind på, brug håndsprit og hold god afstand.

Jeg må indrømme, at det glædede mit lille moderhjerte, at jeg fik så mange gode og konkrete informationer, som jeg fluks ville kunne give videre til den unge mand, som hjemme på sin sofa ventede på mit opkald.
 
Jeg ringede den unge mand op, og vi fik tjekket op på, hvordan man booker tid til en test.
 
Da vi loggede ind på www.coronaprover.dk fandt vi ud af følgende:

1. Før du kan bestille en tid
Du kan bestille en tid, hvis du er blevet henvist af din læge eller andet sundhedspersonale eller har modtaget en indkaldelse i din Digitale Postkasse.

2. Bestil en tid
Log ind med NemID på denne side. Vælg derefter tid og sted for din prøve.

3. Inden du tager afsted
Husk at medbringe dit gule sundhedskort. Hvis du ikke har det gule sundhedskort, skal du medbringe billed-ID (pas, kørekort eller legitimationskort).  Mød op så tæt på den bestilte tid som muligt for at undgå smittespredning.

4. Når du møder op
Når du møder op, skal du følge anvisningerne på prøvestedet. Derefter vil du få taget prøven.

5. Svar på testen
Du kan efterfølgende se dine svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen. Der kan gå op til 3 dage (72 timer), før du kan se dit svar. Hvis du har nogen spørgsmål til dit prøvesvar, skal du kontakte din praktiserende læge.

Jeg loggede ind og valgte tid og sted for hans prøve. Jeg valgte Hvidovre hospital og desværre kunne det først blive den efterfølgende eftermiddag.

Efter bookingen af prøven opstod der følgende spørgsmål hos den unge mand: ” Hvordan tages prøven?”, ”Hvordan ved de om det er Corona”, ”Er der smittefare på test-stedet?”, ”Hvordan beskytter personalet sig?”
 

Hvordan tages prøven?

Da jeg i min netværk er så heldig at have personer, der arbejder på sygehus og er blevet testet for Corona, den ene på Hvidovre hospital, kunne jeg hurtigt fortælle ham, at prøven tages med en speciel vatpind, der via munden stikkes ned et sted omkring mandlerne eller op i næsen og derved indsamler testmateriale, og at det hurtigt var overstået, at der på test-stedet var arrangeret venteområde udenfor, hvor man kunne holde god afstand, og der derfor var minimal smitterisiko, at personalet bar maske/mundbind, havde handsker og kittel på og derfor var godt beskyttet.

Herudover fandt jeg gode illustrationer af forløbet, som jeg kunne sende til ham på sms på siden https://www.dr.dk/nyheder/indland/saadan-foregaar-en-corona-test.

Efter opklaringen af diverse spørgsmål blev næste led i ”hvad gør vi”- planen til "hvad gør vi i ventetiden"?
 

Hvad gør vi i ventetiden?

Først og fremmest var det vigtigt for os, at vi fik lavet nogle aftaler i forhold til at være opmærksom på symptomerne herunder bedring/forværring. Vi aftalte derfor at holde lidt tættere sms-kontakt i det kommende døgn, hvor den unge mand kunne sende mig information om, hvordan han havde det, og at vi skulle have telefonen tændt hele tiden, så vi kunne komme i kontakt med hinanden. Så skulle der også slappes af på sofaen, ses en film og spilles lidt, for den unge mands vedkommende, og hentes håndsprit, masker, desinficerende rengøringsmidler og handsker og ringes rundt til netværk omkring den unge mand, for mit vedkommende.



På dagen for prøven
Da vi jo havde holdt tæt sms-kontakt i ventetiden, var jeg fuldt opdateret på, hvordan den unge mand havde det, samt fuldt opdateret på forskellige narrestreger og yndige sovestillinger, som hans/vores kat havde kastet sig ud i (ventetid, glæde ved kæledyr og kedsomheden længe leve).

Jeg sms-forberedte ham på, hvad tid jeg ville komme, hvor han skulle sidde i bilen og på, at han skulle huske sit sundhedskort. Så med god afstand til/fra/i bilen fik vi kørt til Hvidovre hospital. Da vi ankom til teststedet, ventede vi kort i det udendørs venteområde. Der var god skiltning vedrørende, at man skulle holde afstand og knap så god skiltning af, hvor man helt præcist skulle testes henne. Man kunne dog se, at testningen foregik ved vinduer med persienner for, at testpersonalet stod indenfor og testpersonen udenfor vinduet, og vi hørte, at navnet på personen, der skulle testes, blev råbt op, når det var tid til testning.

Selve testningen gik hurtigt: Råbes op ved navn, gå til vindue, vis sundhedskort, få en vatpind i munden/svælget, modtag seddel med information om hvordan og hvornår man får svar, behandling hvis man er smittet, hvad skal man, hvis tilstanden forværres, gå til bilen.

Vi måtte lige forbi en forretning for at købe noget at drikke på vejen hjem, for den unge mand var blevet noget tør i halsen efter testningen. Herudover havde han læst sig til, at man skulle sørge for rigeligt at drikke, og at muskelsmerter kunne lindres med paracetamol. Så diverse drikkelse og panodil var vigtigt at få med sig hjem.

På hjemturen opstod diverse spørgsmål om, hvad der ville ske, hvis det var Coronavirus, og han skulle på hospitalet. Særligt tænkte han på ubehaget ved eventuelt at komme i respirator, som han beskrev, han nok ville få svært ved at holde ud. Vi fik talt om, at det jo desværre ikke var sådan, at vi helt præcis kunne være forberedt på alt, hvad der kunne ske, hvis en indlæggelse kom på tale, men at han ikke var i risikogruppen, at mange kun oplever milde symptomer, at opklarende spørgsmål omkring indlæggelse vil kunne besvares nærmere på hospitalet, og at sandsynligheden for, at han ville kunne overkomme respirator, ville være vældig stor.

Tilbage til ”hvad gør vi”-planen.

Ventetid igen
Samme aftaler med sms-kontakt som før.
Slap af på sofa, med kat, en god film, spille lidt.
Mig der tjekker om der er kommet svar. . .vente…vente…vente.

Og endelig. Efter 49 timer og 26 minutter. Svar på prøven: Negativ.

Det var altså ikke coronavirus i denne omgang, nok nærmere blot en slem "mandeinfluenza" han var ramt af. Og nu til næstsidste del af "hvad gør vi"-planen: Ringe rundt.

Ringe rundt
Det blev min opgave at ringe rundt i netværket omkring den unge mand. Stor glæde hos bedsteforældre, mostre, venner/veninder og diverse andre. Og endelig - sidste del af planen: Slap af.

Slap af
At putte sig under dynen og pleje sin mandeinfluenza for den unge mands vedkommende og slappe af på sofaen for mit vedkommende.

Pyha, jeg trængte i den grad til min sofa, en kop te og en god bog at fordybe mig i, for om man vil det eller ej, selv om bekymringen ikke har været stor for mit vedkommende kan man ikke komme uden om, at det kræver lidt ekstra, når nye ting skal køres i stilling for børn/unge med autisme og/eller ADHD.

Hvad kan du være opmærksom på

Herunder har vi samlet lidt kort info om, hvordan du kan forholde dig, hvis du har mistanke om, at dit barn er smittet med Coronavirus.

Affektsmitte
Først og fremmest er det vigtigt at bevare roen. Følelser smitter - både de positive og de negative - og disse særligt, hvis man har autisme og/eller ADHD. Kan du affektsmitte med ro, så vil det være lettere for barnet at være afslappet. Er du selv bekymret, så forsøg så vidt muligt at få talt om din bekymring med nogle i dit netværk eller fagpersonale på tidspunkter, hvor barnet ikke er tilstede.

Symptomer
Se evt. her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/import-og-tropesygdomme/coronavirus/

Kontakt til læge
Kontakt praktiserende læge eller akuttelefonen 1831 hvis dit barn udviser symptomer på Coronavirus. For øjeblikkelig hjælp ved akut livstruende sygdom ring 112. Læs mere på: coronasmitte.dk eller ring til myndighedernes hotline: 70 20 02 33.

Testning
Følg lægens anvisninger, vil du vide mere så tjek: www.coronaprover.dk

Forbered
Når man har autisme og/eller ADHD er forberedelse vigtig, og det er godt at forsøge at opveje de udfordringer, barnet kan have med forestillingsevnen og de eksekutive funktioner. Hvis du i høj grad kan opveje disse udfordringer ved at tydeliggøre, hvad der skal ske, vil dette være medvirkende til at nedsætte evt. angst og bekymring for det uvisse. Brug gerne Hv-spørgsmålene til dette. Husk at fortælle barnet, hvad det skal bagefter en evt. testning, gerne en hyggelig og for barnet afslappende aktivitet.

Ventetid
Udfyld ventetiden med hyggelige aktiviteter, svar på barnets spørgsmål, afled hvis du bemærker, at der bliver for meget bekymringstid eller angst.

Visualisér
Ord forsvinder hurtigt. Få visualiseret en plan for hvad der skal ske, som barnet kan kigge på ved behov. Se evt. her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/saadan-foregaar-en-corona-test

[Blogindlægget er skrevet i begyndelsen af maj 2020. Der tages derfor forbehold for, at retningslinjer og anbefalinger kan ændre sig, og alle derfor opfordres til at tjekke med aktuelle informationer.]

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.