Om måltider og autisme

Måltider i familier med autisme

Når man får et barn med autisme, er det en god anledning til at undersøge, hvorfor man gør, som man gør, og om det egentlig giver mening. Om normer og traditioner giver mening. Det er for eksempel en god idé at undersøge ens egen forståelse af hygge, og hvad man forbinder med det gode og det hyggelige måltid.

Mange forældre har en forestilling om, at hele familien skal sidde rundt om bordet og spise aftensmaden sammen og tale om dagens oplevelser.

Men mange har rigtig store udfordringer med at få måltidet til at være hyggeligt. Og det kan ende i gråd, skrig, fjendtlig tavshed og uendelige kampe.

Der er mange gode grunde til, at måltidet kan være svært, når der er ét eller flere børn eller unge med autisme i familien:

Sansemæssige input kan være voldsomme og ubehagelige for barnet med autisme og kan derfor bidrage til stor stress. Lyden af andre der smasker, snøfter, griner eller hoster, bestik mod tallerknerne, stemmer, lugten af maden, synet af maden og et rodet bord, en albue der rammer én, søster der siger irriterende ting osv.

Systemerne rodes sammen, når man både har et praktisk og et socialt formål med måltidet. For en autist giver det ikke nødvendigvis mening, at man skal sidde og tale sammen, mens man spiser.

Det sociale dræner og stresser. Det er svært at koncentrere sig om at spise, når man samtidig skal bruge energi på at lytte til sin familie, tale med dem og svare på spørgsmål.

Måltidet er ofte fyldt med krav, og når man har autisme, kan krav være både angstfremkaldende og meningsløse. Der er krav om, at man skal spise nu (når maden serveres og ikke nødvendigvis, når man er sulten), at man skal sidde ordentligt, at man skal spise noget bestemt, at man skal blive siddende til alle er færdige osv.

Irettesættelser ved måltidet kan stresse og mindske lysten til at spise. Hvor mange gange er du, som forælder, kommet til at sige ting som:

• Sid nu stille
• Spis op
• Kan vi ikke få bare to minutters fred?
• Tag albuerne ned fra bordet
• Tag det nu roligt, du skal nok få
• Lad være med at snakke med mad i munden

Og så videre.

Hvis man oplever udfordringer med måltiderne, er der heldigvis flere ting, man kan gøre. Hvis man altså som forældre er parat til at revurdere og revidere sin egen opfattelse af Det gode måltid.

At have en fast plads ved bordet

Det er vigtigt, at der er struktur og forudsigelighed. Således er det også vigtigt at have faste pladser rundt om bordet. Hvis det er muligt, så lad barnet med autisme vælge sine egen plads først. Barnet med autisme vil højst sandsynligt have nogle overvejelser, som I ikke har tænkt på. Eksempelvis hvor sollyset kan ramme bordet, som man gerne vil undgå, hvem der smasker mest i familien, og man derfor helst vil sidde længst fra, osv.

Brug hørebøffer

For at mindske de overvældende og ubehagelige sanseindtryk kan man lade barnet med autisme bruge høretelefoner ved måltidet. Der findes flere og flere høretelefoner, som mindsker støj – de såkaldte noise-cancelling høretelefoner. Man kan også overveje høreværn.

Se tv imens

For nogle er det en stor hjælp, at man ser tv, mens man spiser. Gerne ens egen yndlings-serie, hvis det er muligt. På den måde sænker man kravet om, at man skal være social, og man tilfører en masse lyst og motivation til måltidet. TV-serien kan også distrahere lidt fra de overvældende sansemæssige input.

Hav dimseting ved bordet

Dimseting som tangles kan hjælpe barnet med at følelsesregulere sig selv og til at bearbejde de sansemæssige indtryk ved måltidet. På den måde bliver det nemmere at deltage i måltidet. Det kan også hjælpe at have en kuglepude på sin stol eller en kædedyne over benene til beroligelse.

Gør det sociale struktureret

Hvis man ønsker at bruge måltidet til at høre, hvordan familiemedlemmerne har haft det i løbet af dagen, kan man gøre det mere struktureret og forudsigeligt. Man kan for eksempel lave en tradition om, at man altid spørger om, hvordan dagen har været fra 0-10. Eller man kan aftale, at man ved måltidet kan fortælle om én god oplevelse fra dagen og én mindre god oplevelse. Eller man kan aftale, hvilke spørgsmål der stilles, og at det altid er de samme spørgsmål, så barnet med autisme er forberedt på det. Tænk på, hvad der kan gøre det mere forudsigeligt, så barnet føler sig forberedt på det.

Undgå irettesættelser

Det er vigtigt, at vi får lært vores børn, at mad er en rar ting og noget, som gerne skal give os nydelse. At give mange irettesættelser ved bordet vil gøre oplevelsen ved måltider og mad til noget negativt. Rammer er gode, så man ved, hvad man skal gøre, men konstante irettesættelser er drænende og stressende for alle parter. Så prøv at se, om du kan gøre måltidet til noget godt og undgå irettesættelser ved middagsbordet.

Brug en timetimer

At sætte tid på, hvor længe man skal sidde ved bordet, kan være en stor hjælp, da det giver forudsigelighed og struktur. På den måde kan man hele tiden se, hvor lang tid der er tilbage, og så giver det et tydeligt stop.

Gør måltid ved bordet valgfrit

Et af de nok vigtigste råd er at lade det være valgfrit, om man spiser med ved bordet eller ej. Nogle dage kan der bare være sket så mange ting, og man kan være så udmattet, drænet og overvældet, at måltid ved et bord er et alt for stort krav. Lad barnet sidde alene, måske på sit værelse foran fjernsynet, og spise sin mad. Dette gælder også, når der er gæster på besøg eller andre sociale sammenkomster.

Lav hyggetid på en ny måde

Hvis det for dig som forældre er vigtigt med et måltid sammen hver dag, fordi du synes, det er hyggeligt, og fordi det er vigtigt for dig, at I som familie er sammen, kan du overveje, om man kan lave (familie)hygge på en ny måde. Noget som ikke inddrager middag ved et bord.Det kan være, at I drikker en kop varm kakao sammen alle sammen om eftermiddagen. Det kan være, at I spiller et brætspil eller kortspil sammen om aftenen før sengetid. Det kan være, at I har et kæmpe stort puslespil, som I ligger nogle brikker i hver dag. Det kan være, at I går en tur med hunden om eftermiddagen. Eller at I spiller et computer- eller playstationspil sammen.

Gentænk traditioner og opfind jeres egen familiehygge, der passer til netop jeres familie.

Erstat “burde og skulle” med “hvad giver mening for os?”.

Og husk…

Alle børn er forskellige og har forskellige behov.

…forskellige børn har forskellige behov

For nogle forældre kan det være svært at lade barnet med autisme få særlige betingelser af hensyn til søskende, der ikke får de samme betingelser. Her er det vigtigt at huske, at forskellige børn (og mennesker generelt) har forskellige behov, så at behandle sine børn ens er at behandle dem forskelligt i forhold til deres behov. Det kan hjælpe søskende at forstå dette ved, at man som forældre ærligt melder det ud og forklarer baggrunden for betingelserne. Her er det vigtigt at huske på, at søskende også har forskellige behov, som udløser forskellige betingelser, men også muligheder. Muligheder som barnet med autisme måske ikke har.

Sidst men ikke mindst: husk også de autismepædagogiske tiltag

Derudover er det selvfølgelig vigtigt at huske de autismepædagogiske redskaber for at højne sandsynligheden for et vellykket måltid:

• Hav et skema, der viser, hvornår I skal spise. Eventuelt med piktogrammer.
• Forbered barnet 10-15 minutter før aftensmaden serveres for at lette skiftet fra den ene aktivitet til den næste, nemlig måltidet (hvilket ofte er et skift med noget meget lystbetonet, fx tv-serier og computerspil, til noget mindre lystbetonet som måltidet, hvilket gør skiftet endnu sværere).
• Hav en madplan, så barnet ved, hvad I skal spise.
• Overvej at lave en social historie om måltidet.

Vi håber, at ovenstående har givet lidt ny inspiration, så I fremover som familie oplever større glæde ved måltidet. Vi rådgiver naturligvis også gerne, og du er altid velkommen til at kontakte os.

______

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.