Den sociale hjerne - del 3

Træning af de socialkognitive evner

Til fødselsdag, til fest, på date. Lige meget hvilken social situation det drejer sig om, kan det virke overvældende eller uigennemskueligt, hvis man har autisme og har svært ved at forstå sociale signaler. For nogle kan det være så overvældende, at de vælger at isolere sig fra sociale situationer. 

Så hvilke konkrete værktøjer kan man bruge til at gøre situationerne mere forståelige og dermed udholdelige?

Skift perspektiv

Et godt trick til at skifte sit perspektiv, når man står i en situation og er i vildrede over de andres reaktioner, er at se mennesker som isbjerge. Forstået på den måde at man tænker på udtrykket ”toppen af isbjerget”, hvor kun en lille del er synligt, mens langt størstedelen er skjult for det blotte øje.

Vi kan se ”toppen” af andre i deres handlinger, det de siger, deres ansigtsudtryk og deres kropssprog, som er det, der er over vandoverfladen. Deres tanker, følelser, intentioner og ønsker ligger under overfladen. For at nå frem til det, der ligger under overfladen, må vi først klargøre for os selv, hvad vi kan se over overfladen. 

Et eksempel kunne være en samtale ved middagsbordet:

Du fortæller om dine forældre og din bror, hvad I har lavet i skolen i dag, fordi der var en bestemt matematikopgave, du syntes var virkelig sjov. Du kan se, at dine forældre lytter ved, at de kigger på dig, imens de spiser. De siger ’mmm’ og stiller spørgsmål en gang i mellem. Din bror kigger også skiftevis på dig og på maden, mens han spiser, men han er mere stille end han plejer. Din bror begynder bagefter at fortælle dig og dine forældre om en film, de skulle se i engelsk i dag, som du allerede har set, og ikke synes var særligt god. Det fortæller du dem, men nu taler din far på en helt anden måde end før og siger dit navn i en dybere, mere alvorlig tone. Din mor vender sig også mod dig med rynkede øjenbryn og spørger, om "du ikke bare kan lade din bror fortælle sin historie?” på en skarpere måde end før, hvor hun snakkede i et mere blødt tonefald.

Mors og fars reaktioner kan føles pludselige og som et udtryk for, at de ikke kan lide dig mere. Der er oftest en underliggende grund til, at nogen ændrer adfærd på så drastisk en måde, og det er sjældent, fordi, de holder op med at bekymre sig for dig.

For at komme frem til hvorfor mor og far siger, som de gør, skal vi først kigge på, hvad der er ”i toppen af isbjerget”, nemlig det, vi kan se og beskrive. Far ændrede sin tone og sagde kun dit navn, inden han igen vendte sin opmærksomhed mod din bror. Mor ændrede også tonefald og spurgte, om du ikke ’bare’ kunne lytte, inden hun også vendte tilbage til din bror. Han var til gengæld mere stille, end han plejer, fordi han slet ikke stillede spørgsmål til matematikopgaven. 

Disse beskrivelser kan vi bruge til at komme ned under overfladen på dem alle tre, så vi bedre kan forstå det, vi ikke kan se med det blotte øje, nemlig bunden af isbjerget.

Måske vil din mor hellere lytte til din bror historie end til din kommentar lige nu, og derfor spørger hun til om du ikke ’bare’ kan lytte og altså nøjes med at høre historien uden at sige noget. Hendes tonefald kan være anderledes, fordi det er et dårligt tidspunkt, du kommer med kommentaren på, eller fordi kommentaren i sig selv er irriterende for hende. Dette kan hun muligvis synes, fordi din brors historie er det, der er det vigtigste lige nu. Hans opførsel var også anderledes, og måske var han stille, fordi han har haft en dårlig dag. Måske kan fars tonefald være et tegn på, at han advarer dig, fordi denne slags situation har udspillet sig før, og han ved, at hvis du fortsætter, udvikler det hele sig til det værre. 

Isbjergsøvelsen

Øvelsen består altså i at kigge på de ydre tegn på personerne omkring dig og derefter forsøge at regne ud, hvad der foregår inden i dem for derved kunne se det som en sammenhæng; et isbjerg hvor toppen og bunden hænger sammen, selvom de adskilles af vandoverfladen.

Det er denne kobling, der gør det nemmere at reagere på en måde, så man hverken selv bliver efterladt såret eller uforstående overfor de andres reaktioner, men heller ikke unødvendigt sårer andre.

I vores eksempel kunne det være forskellen på, om du føler dig ligegyldig og skynder dig væk fra bordet og ind på dit værelse, eller om du forstår, at du skal lade din bror fortælle, vente med din kommentar og også sige noget til din bror, som viser, at du gerne vil tale videre med ham om filmen.

Denne øvelse er god til at øve forståelsen for, hvordan man kan gøre sig klogere på andre i sit sociale liv for at have et mere behageligt samvær. Man kan lave øvelsen med fokus på andres handlinger, f.eks. i situationer, hvor familiemedlemmer eller venner har handlet på en måde, der har efterladt en uforstående eller ked af det. Man kan også lave den på sig selv, hvis man gerne vil være bedre til at forstå ens egne handlinger og reaktioner.

Øvelsen er blot en enkelt af mange, som kan være med til at træne mentaliseringsevnen og den sociale kognition og hjælpe til bedre aflæsning af kropssprog. 

Hvis man øver sig tilstrækkeligt, kan det være nemmere at føle sig på toppen af sociale situationer. For at føle sig på toppen må man også starte på toppen, nemlig toppen af isbjerget.

______

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.