Interoception og tissevaner

Når det kommer til at træne tissevaner hos autister, er det meget vigtigt at tage højde for deres unikke sensoriske oplevelser og behov.

Nogle autister kan have svært ved at mærke, når deres blære er fyldt, og derfor kan de kun fornemme tissetrang, når blæren er meget fyldt, og uheldet er næsten uundgåeligt.

Andre kan opleve fornemmelsen meget overvældende og ubehagelig – selv når blæren ikke er fyldt endnu – og vil tisse ofte og typisk kun få dråber ad gangen.

Interoception – kroppens ottende sans

Vores sansesystem hjælper os med at bedømme, fortolke og navigere i verden; med andre ord er sanserne vores kontakt til verden. 

Interoceptionen – den ottende sans – er en central del af vores kropslige bevidsthed, der gør det muligt for os at mærke og fortolke indre kropssignaler. Den har sansereceptorer placeret på hele kroppen og henter informationer fra alle kroppens dele – både indvendige og udvendige – og fortæller os, hvordan kroppen føles.

Vores interoception hjælper os med at genkende de fornemmelser fra vores krop – såsom hjertebanken, tunge øjne, prikkende tæer, oppustet mave, spændt nakke og mange flere fornemmelser – som vi over tid lærer at forbinde med bestemte behov.

Informationerne kan omfatte alt fra en rumlende mave til en fyldt blære. At mærke en fyldt blære, afkode den fyldte blære som et udtryk for tissetrang og handle motorisk på denne trang kræver derfor både, at man i første omgang mærker kroppens signaler og forbinder disse signaler til følelsen – men det kræver, at man ved, hvad disse signaler betyder for at kunne forbinde signalerne til følelsen. Samtidig kræver det, at man kan differentiere mellem signalerne fra en fyldt blære til et spændt underliv eller bækkenområde, der måske i stedet er et signal om nervøsitet eller frygt.

Kroppen sender blandede signaler, når den er nervøs; signaler fra maven, tarmene og blæren kan blande sig, da alle disse områder reagerer på eksempelvis stress. Fornemmelser som "sommerfugle i maven" eller en følelse af at "skulle noget" kan let blive forvekslet med tissetrang. Når kroppen er under pres, påvirkes de indre fornemmelser og derfor også ofte fornemmelsen af tissetrang.

Når vi mærker en fyldt blære, sender kroppen signaler, som vi lærer at genkende som et tegn på, at vi skal tisse. Denne proces er grundlaget for at udvikle sunde tissevaner og er en vigtig del af at kunne reagere hensigtsmæssigt på kroppens behov.
 

Når interoceptionen er udfordret

For mange mennesker udvikler denne evne til at genkende og reagere på kroppens signaler sig naturligt gennem barndommen, hvor barnet gradvist lærer at forbinde de indre fornemmelser med behovet for at bruge toilettet. Denne læring sker gennem gentagne oplevelser og støtte fra omsorgspersoner, der hjælper børn med at forstå og reagere på deres kropssignaler.

Men for personer med autisme kan interoceptionen være anderledes; eksempelvis kan man have svært ved at mærke de signaler fra kroppen, der fortæller, at man har behov for at tisse, eller omvendt kan man opleve disse kropslige signaler som enormt overvældende.

Sanseoplevelser hos autistiske personer er påvirket af en kombination af både responsivitet (hvordan nervesystemet reagerer på stimuli), hvor der kan ses hyper-/hyporesponsivitet samtidig, og udviklingsbetingede faktorer, der påvirker sanseoplevelsen; det vil sige, hvordan hjernen og sensoriske systemer har udviklet sig. Disse aspekter er tæt sammenvævet og bidrager til de unikke sensoriske styrker og undertiden udfordringer, som mange autister oplever.

Det er meget naturligt at være overfølsom over for nogle signaler og underfølsom over for andre. Det vil altså sige, at en person, der ofte har tissetrang, godt kan have skruet ned fra signalerne fra tarmene og fornemmelse for sult. Den samme person kan også have alle oplevelser periodisk; det vil sige underfølsomhed for sult, tisse- og toilettrang ved eksempelvis forstoppelse og en anderledes reaktion efter forstoppelse.

Når kroppen overloades med sanseinput som eksempelvis smerter, er det ikke ualmindeligt, at de første signaler, der slukkes, er signaler, der kommer fra kroppens indre; det er instinktivt for at skrue ned for larmen fra smerten.

Ergoterapeutens opmærksomhedspunkter

Gülsüm Kilic har her lavet en oversigt over sine gode råd til at arbejde med kropsbevidsthed og interoception i forbindelse med udviklingen af sunde tissevaner, som kan kræve mere bevidst træning, når man er autist – og særligt i perioder, hvor man er eksponeret for sanseoverload:
 

• Skemalæg tisserutinerne: Afhængig af den enkelte kan det eksempelvis skifte mellem hver anden og tredje time i de vågne timer. Sæt også gerne en visuel tidsramme på.
• Brug Bristol Stool Chart og Urine Color Chart for at få en idé om, hvorvidt du skal tilføje og reducere på mad og drikkelse.
  • Med vores viden om rutiner og præferencer i forhold til mad og drikke ved vi, at det ikke er lige til at ændre på sammensætningen af det sædvanlige mad- og drikkeindtag, fordi struktur, rutiner og safefoods kan være det eneste, der holder den enkelte sammen i perioder med sanseoverload. Derfor hjælper vi gerne med at understøtte 'nervesystemfokuserede' ændringer i forhold til mad- og drikkestrukturer på en måde, der hele tiden har fokus på ikke at overloade eller udfordre trygheden hos den enkelte.
• Tilpas sanseaktiviteter med fokus på den enkeltes ressourcer med henblik på at øge (krops)bevidstheden om kropssignaler.
  • Start med at tilføje fornemmelser såsom omskiftelig temperatur, tryk på kroppens forskellige områder, træning af fornemmelser såsom prikkende, spændt, afslappet, tørt, vådt etc. Sæt ord på fornemmelserne på kroppen og start længst fra kroppens indre og tilpas gradvist indad for at træne kropsbevidstheden og dermed interoceptionen. I Molis understøtter vi vores klienter i at opbygge fornemmelsen for deres kropssignaler og i at forbinde disse kropslige signaler til følelser og motoriske handlinger (struktur: signal -> følelse -> handling, eksempel: spændinger og muskeltrækninger -> ubehag og krampe -> tisse -> afspændt og afslappet -> behag). 
  • Den taktile sans: Brug eventuelt blødere toiletpapir eller toiletsædeovertræk for at gøre oplevelsen mere komfortabel for personer med taktil overfølsomhed.
  • Den visuelle sans: Sørg for dæmpet belysning i badeværelset og klare visuelle signaler, der kan hjælpe med at navigere og bruge toilettet korrekt.
  • Den proprioceptive sans og vestibulærsansen:
    • For personer med hyporesponsivitet eller andre udviklingsbetingede faktorer, der påvirker balancen og kropsfornemmelsen, kan det være nyttigt at installere greb ved toilettet for at hjælpe dem med at sidde og rejse sig.
    • Placer eventuelt en skammel under fødderne for at mærke jordforbindelse og få propioceptivt tryk samtidig med at forebygge tyngdekraftsusikkerhed. 
    • Sørg for en god fodstøtte for at understøtte kroppens position i rummet. Det kan eksempelvis være en vandmåtte, som man kan træde på, imens man sidder på toilettet (specifikt målrettet den proprioceptive sans). 
  • Den auditive sans: Tænk over ekkolyden på toilettet og tilføj eventuelt en behagelig melodi eller brug hørebøffer.
• Det er vigtigt at regulere følelser og fornemme tryghed undervejs i processen – brug derfor gerne samregulering.
• Det er muligt at få udarbejdet en sanseprofil. En sanseprofil kan identificere, om den enkelte har en tendens til at være over- eller underfølsom over for kropssignaler og derfor har brug for særligt tilrettelagte rutiner for at få styrket sin (krops)bevidsthed.