Autismevenlig jul

Den autismevenlige jul

Nybagte pebernødder og hjemmelavet marcipan. Et flot dekoreret juletræ og julepynt i hele huset. Gaver i læssevis og spændte små trippende barnefødder. Julesang og -samler. Andesteg og brunede kartofler. Pakkeleg og julefester. Lang juleferie, hvor hele familien samles. Det dufter af jul og emmer af hygge.

Forventninger til julen

De fleste mennesker, uanset neurologi, har ofte en tendens til at have forventninger til julen. Måske fordi vi bombarderes med disse forventninger af venner, familie, butikker og film, måske fordi vi selv er vokset op med en særlig tilgang til julen, eller måske fordi vi har haft bestemte forestillinger om julens udtryk.

Uanset årsagen har mange af os en idé om, hvordan den gode jul ser ud. Og det kan være svært at skulle omstille sin hjerne til at tænke anderledes; enten fordi man neurologisk set er udfordret herved, eller fordi man føler forventningspres – måske endda begge dele.

Men ét er forventninger udefra, noget andet er dem, der kommer indefra. Vores egne forventninger kan vi skrue på, og vi kan ændre fokusset til at være mere på glæde og nærvær frem for antal af gaver og timeforbrug i køkkenet.

De udefrakommende forventninger fra eksempelvis venner, familie og bekendte er straks sværere at justere på; især hvis man har et ønske om at fejre jul med nogle af disse mennesker og ikke kan matche deres forventninger. Her er det derfor vigtigt at være åben om de ting, man kan have brug for i forbindelse med julen, så tiden, man bruger sammen, bliver rar og er forventningsafstemt på forhånd.
 

Men hvad har autister brug for i julen?

Dét er enormt individuelt og afhænger af mange faktorer og de enkelte elementer. Men overordnet kan man sige, at vi skal tage højde for, at autistiske mennesker har brug for forudsigelighed, har anderledes sociale og kommunikative præferencer og har behov for tilpasning af stimuli. Nogle autister elsker julen enormt meget, fordi den opleves som en tilbagevendende fast og genkendelig rutine; for andre føles det som et stressende og overstimulerende brud på den sædvanlige hverdag.

For dem, der finder julen svær, kan det for eksempel være, at det giver bedst mening at holde sig så meget til den vante struktur som muligt (tag eventuelt udgangspunkt i den eksisterende weekendstruktur). Og inkluder så vidt muligt autistens særinteresser i julen, hvis højtiden er svær – for eksempel som en del af pakkespilslegen, som en julegave, i salmerne, i TV eller lignende, så det føles mere trygt og interessant. Er interessen for eksempel dinosaurer, kunne man klæde dinofigurer ud i juletøj og lade dem danse med om juletræet. Er interessen inden for dyr, kunne man lege julelege, hvor dyrene deltog, i stedet for eksempelvis pakkeleg.

Vær kreativ og forsøg at møde autisten der, hvor det giver mening og er interessant.

Sørg desuden for, som altid, at have hjælpemidler tilgængelige (herunder skærm, hvis det opleves som et hjælpemiddel), at lave safe spaces, som man kan trække sig til og holde pauser i (både ude og hjemme). Forbered så vidt muligt på de nye elementer som kan forekomme stressende. Og husk, at julen kan stimulere rigtig meget – det gælder også i forhold til julepynt, som det måske er værd at overveje, om autisten finder overstimulerende. Og respekter altid et nej – også hvis det betyder, at autisten ikke deltager i særlige arrangementer. Man behøver ikke lave alting sammen i juleferien.

Overordnet set kan man sige, at autister har brug for nedjustering af krav og forventninger i juletiden. Og det kan andre i familien faktisk også have gavn af, da julen kan være stressende for alle hjernetyper.
 
 

Særlige elementer i julen – og udfordringer

Skal vi kigge ind i mere specifikke udfordringer, kan vi starte med at kigge på julearrangementer såsom klippe-klistre, juletræsfester, julefrokoster, dage med bagning og lignende; altså sociale begivenheder, små som store, hvor man mødes og ”julehygger”.

Her er det vigtigt, at vi kigger på rammerne for begivenheden og skaber forudsigelighed omkring den. Det kan man eksempelvis gøre ved at indhente så mange informationer som muligt om det, der skal ske. Og måske man skal genoverveje at deltage i større arrangementer, hvis disse opleves stressende. Kravet om socialisering kan være supersvært for både autistiske voksne og børn, og der er enormt mange stimuli til den slags events. Husk desuden; det kræver ressourcer, så indlæg tid til opladning, både før, under og efter – og prioriter benhårdt; man kan ikke det hele.

For mange planer generelt kan let stresse et autistisk styresystem.

I december er der også mange, der har tradition for at spise risengrød, flæskesteg, and og lignende, og det er meget almindeligt, at man for eksempel bager pebernødder og julekager eller laver marcipan. Noget, rigtig mange mennesker synes er ekstrahyggeligt. Men sansemæssigt er det ikke nødvendigvis alle autister, der kan være med her. Nogle har svært ved rent taktilt at skulle røre ved dej, andre bryder sig ikke om smagen eller lugten af den klassiske julemad. Og så kan det generelle brud på rutinerne omkring mad gøre det ekstraudfordrende, fordi vi ikke spiser, som vi plejer. Sørg altid for stadig at have safefood (tryghedsmad) tilgængeligt. Og husk: der er ingen, der siger, at man ikke kan spise nuggets eller sushi til en julefrokost.

Skal vi kigge lidt på julegaver, er det en hel verden for sig, for der kan være mange problemer forbundet hermed. Nogle autister elsker dem, men andre oplever dem som uforudsigelige og overvældende. For eksempel kan man overveje, om antallet skal justeres, hvorvidt de bør fordeles over flere dage, om autisten skal vide/bestemme, hvad vedkommende får (alternativt så hold dig til ønskelisten eller find inspiration i autistens særinteresser) – eller skal vi måske helt lade være at pakke dem ind? Husk desuden, at nogle autister tager tid om at adoptere gaven og har svært ved at afkode det sociale samspil og dermed give en reaktion, der stemmer med det, giveren forventer, såsom at udtrykke begejstring eller at sige tak. Det kan være enormt svært for autister, og især hvis gaven måske ikke var det, man forventede (her er der tale om brud på forudsigelighed, ikke utaknemmelighed). Så det kan sommetider være en god idé at lave den aftale, at nogle andre siger tak på vegne af autisterne.

Udover gaverne fylder julepynten også ofte en del; både i bybilledet og derhjemme. Der laves pynt i institutionerne og skolerne, centrene og gågaderne er stoppet med julelys og nissemænd, og selvom det for nogle kan være både fascinerende og hyggeligt, findes der også autister, for hvem det kan virke sansemæssigt overvældende. Det at pynte op er en ændring af, hvordan tingene plejer at være, og det kan derfor hos nogle autister skabe ekstrameget røre. Disse mennesker kan have gavn af medbestemmelse i forhold til, hvilken julepynt der kommer op, fordi det så er knap så uforudsigeligt – eller måske der kan laves særllge zoner, der er fri for julepynt?
 
 

Bevar ikke traditionerne for traditionernes skyld, men for familiens skyld

Om det er at fælde juletræ sammen, se en juleudstilling, lave dekorationer, danse om juletræet, synge særlige salmer, spille pakkespil, se en bestemt julefilm eller deltage i den årlige familiejulefrokost, er der stor forskel på. Men i de fleste familier er der som regel særlige traditioner, man godt kan lide at gentage år efter år. For nogle autister opleves gentagelsen af traditionerne som en tryghed og noget velkendt. For andre kan det, ligesom med julen generelt, opleves enormt overvældende og som et stort brud på årets sædvanlige gang, som gør det svært at gennemføre traditionerne.

Og selvom det gipper enormt meget i os for at videreføre særlige traditioner, er det utrolig vigtigt at se på familien som helhed, før man gør det. Hvis behov er det, at der danses om juletræet? Skal man absolut spise den klassiske julemad og pakke gaver op sidst på aftenen? Og behøver man synger salmer? Det skal afstemmes, så alle i familien kan være med, og sommetider handler det om at være kreativ.

Desuden kan det variere enormt meget fra tradition til tradition, hvad man kan lide og overskue at deltage i. Det væsentlige her er at undgå dem med de uhensigtsmæssige stimuli, at huske på, at autister hurtigere udtrættes, at de enkelte elementer gerne skal give mening, og at der ikke skal lægges for mange planer.

Tilpas, juster og udvælg med kritiske øjne og bevar så meget forudsigelighed som muligt – eksempelvis ved hjælp af visualisering, hvis det fungerer for autisten (nogle elsker at kunne tælle ned til juleaften eksempelvis via en tegning af et stearinlys).

Men husk altid: bevar ikke traditionerne for traditionernes skyld, men for familiens skyld.
 
 

Huskelisten i juletiden

Der er mange ting at være opmærksom på i juleferien, og de mange forventninger i julen kan let føles uopnåelige. Og måske virker det lige så uoverskueligt at vige fra den normative jul, som det gør at forsøge at indfri forventningerne.

Men det KAN lade sig gøre at få en rigtig dejlig autismevenlig jul. Har man en autist i familien, vil jeg derfor anbefale, at man overvejer, om man har husket følgende:
 

• Nedjustering af krav og forventninger helt generelt
• Benhård prioritering af dét, der er vigtigst og gør én allermest glad – ingen kan det hele
• Forventningsafstemning med de mennesker, man ønsker samvær med i julen
• Ikke at presse en autist til at spise julemad, men at huske at have safefood tilgængeligt
• At autisten får selvreguleret og har tid til at nyde sensoriske input (musik, kram, stearinlys, mad og lignende)
• Bearbejdning af indtryk fra juledagene i roligt tempo
• At tillade autisten at bruge hjælpemidler som for eksempel høreværn, skærm og tyngdeprodukter
• Tilvalg af de elementer og arrangementer i julen, der giver mening og ikke er for overstimulerende (overvej justering og til-/fravalg i forhold til gaver, mad, fester, traditioner og så videre)
• Fysisk og mental hvile
• Prioritering af alenetid, ro og interesser
• At tage tidligt hjem, holde en pause eller takke nej til et arrangement, hvis det viser sig at blive for meget
• At nyde gaver i ro og mag uden forstyrrende elementer og krav om særlig reaktion
• At bede om flere informationer, tidshorisonter og detaljer i forbindelse med elementer med høj nyhedsværdi

 
Det vigtige ved julen er ikke dens udtryk, men hyggen og nærværet. Julen behøver ikke at ligne den, du ser på TV, eller den, som naboen har. Så længe I har hinanden og kommer igennem dagene på en måde, der giver mening for jer som familie, er det en succes.

Rigtig glædelig jul!


Af Pernille Hebsgaard.

Pernille og hendes to børn er alle neurodivergente. Pernille elsker at formidle, spotter hurtigt mønstre og sammenhænge, har sans for detaljer og systemer, og så er hendes særinteresser autisme og at skrive.

Vi er så heldige, at Pernille gerne vil bruge sine evner, sin erfaring og sin viden til at invitere os med ind i hendes verden og dermed gøre os klogere på forskellige vinkler og temaer i relation til autisme. Du kan også følge Pernille på Instagram via profilen @pernillehebsgaard.
 

________________________________________________________________________________________________

 

Klik her for at komme tilbage til oversigten over alle vores tidligere blogindlæg.