Ring til os
E-mail

Kursus for bedsteforældre til børn med autisme

Som bedsteforældre vil man gerne det bedste for sit barnebarn. Men når barnebarnet har autisme, kan det være svært at være bedsteforældre, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst kan være der for sit barnebarn.

Dette kursus er målrettet bedsteforældre til børn og unge med autisme (infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og GUU/GUA). På kurset gennemgår vi viden om autisme, hvordan autisme udtrykker sig, hvad børn og unge med autisme og deres familier har behov for, og hvordan man bedst kan være bedsteforælder, når der er autisme i familien.

Som bedsteforælder kan det være svært at forstå barnets særlige adfærd og behov, og det kan være svært at tolke de signaler, som barnet sender. Formålet med kurset er at få større viden og flere strategier og redskaber til at håndtere situationen og problematikkerne, så man føler sig bedre rustet til at være bedsteforælder for et barn med autisme.

Målgruppe

Målgruppen for kurset er bedsteforældre til børn med en autismespektrumtilstand i alderen 3-25 år. Kurset vil være en vekselvirkning mellem oplæg og refleksion, hvor man har mulighed for at stille spørgsmål og møde andre bedsteforældre i samme situation, så man kan dele erfaringer og gode råd.

Vi anbefaler, at det så vidt muligt er begge bedsteforældre, der deltager i kurset (hvis det er en mulighed). Vores erfaring er, at den største hjælp til både barnet med autisme og omgivelserne (bedsteforældre såvel som forældre) er en fælles forståelse. Det er derfor meget givende, at begge bedsteforældre deltager på kurset og dermed får en fælles problemforståelse og et fælles sprog for situationen.

Formål

Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne en større viden om og forståelse for, hvad autisme er, og hvordan det kan opleves at være bedsteforældre til et barn med autisme. Formålet er ligeledes at give redskaber og strategier, så man får større viden om, hvordan man bedst støtter barnet med autisme samtidig med, at man kan være der på sin egen måde som den person, man er og med de værdier, man har.

På dette kursus vil du derfor få:

  • Viden om hvad autisme er, og hvordan autismen viser sig hos barnet.
  • Viden om hvordan stress udtrykker sig hos børn med autisme, og hvordan man håndterer det; herunder hvordan man forstår angst, depression og udadreagerende adfærd.
  • Viden om hvilke tilgange der virker for børn med autisme, og hvorfor de virker.
  • Nye redskaber til at støtte dit barnebarn med autisme og de udfordringer, dette kan medføre.
  • Mulighed for at høre andres erfaringer og dele dine egne erfaringer (hvis du ønsker det).



Praktiske oplysninger

Du får udleveret materialer på kurset, og efter kurset får du alle materialerne i PDF-format.

  • Kursus: Bedsteforældre til børn med autisme.
  • Varighed: En-seks timer, alt efter hvilken længde du ønsker. Vores anbefaling er en længde på tre-seks timer.
  • Sted: Hvor du ønsker; eksempelvis på din arbejdsplads, i dit forsamlingshus eller i vores lokaler i en af vores afdelinger.
  • Målgruppe: Bedsteforældre til børn med autisme.
  • Deltagerantal: Vi kan holde kurset for det antal deltagere, du ønsker. Vi tilpasser kurset til antal deltagere og varighed.
  • Pris: Du kan se vores prisliste her.



Tilmelding, booking og spørgsmål

Hvis du gerne vil booke et kursus eller vide mere, er du velkommen til at kontakte os. Vi kommer gerne ud til jer (eksempelvis i jeres forening eller på jeres arbejdsplads), eller kurset kan holdes i vores lokaler i København eller i Solrød Strand.

Du kan også se, om vi udbyder kurset hos os her, eller du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og få besked om, hvornår kurset næste gang udbydes.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90