ADHD-Specialisering med opstart december 2025 på Sjælland
ADHD-Specialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for ADHD-området. Gennem uddannelsen bliver du opkvalificeret i din viden om ADHD og i arbejdet med børn, unge og voksne, der har diagnosen.
ADHD-Specialisering har til formål at øge din viden om og forståelse for mennesker med ADHD. Forløbet giver dig konkrete redskaber og faglige perspektiver, der styrker dine kompetencer i forhold til at hjælpe og rådgive mennesker med ADHD til øget trivsel, selvforståelse, udvikling af ressourcer og bedre livsmestring. Uddannelsen kvalificerer dig også i arbejdet med at vejlede pårørende og andre fagpersoner om ADHD.
Formålet er, at:
- Du får en grundlæggende viden om ADHD som en udviklingsforstyrrelse, som defineret i ICD-11, hvor opmærksomhedsproblemer, impulsivitet og hyperaktivitet er centrale. Herunder opnår du også indsigt i teorier, diagnosens forskellige udtryk og komorbide tilstande som stress, autisme og misbrug.
- Du får en øget forståelse for hjernens funktion og udvikling i relation til ADHD – herunder de eksekutive funktioner og betydningen af signalstoffer.
- Du får indsigt i centrale hverdagsproblematikker relateret til ADHD, såsom glemsomhed, distræthed, overspringshandlinger, forstyrrende adfærd, søvnforstyrrelser, skærmbrug, sensoriske udfordringer og energiforvaltning.
- Du får viden om og træning i konkrete metoder og pædagogiske tilgange, der kan bruges til at støtte mennesker med ADHD i skole-, familie- og arbejdsmarkedsøjemed – herunder struktur, planlægning og visuel støtte.
- Du får indsigt i, hvordan ADHD kan påvirke trivsel og præstation på arbejdspladsen – herunder udfordringer med tidsstyring, opgaveprioritering og samarbejde, samt hvordan styrker som kreativitet, idérigdom og høj energi kan understøttes gennem tilpasninger og strukturer.
- Du får redskaber til at håndtere uhensigtsmæssig adfærd, hvordan man støtter i at regulere følelser og tilgange til konflikthåndtering.
- Der præsenteres faglige perspektiver på ADHD med fokus på kønsforskelle, herunder særlige opmærksomhedspunkter i forhold til piger, kvinder og individer med 'den stille ADHD' - tidligere kendt som ADD.
- Du bliver introduceret til psykologiske tilstande som SCT (Sluggish Cognitive Tempo) og begrebet AuDHD (når man har både ADHD og autisme).
- Du får mulighed for at danne netværk med andre fagpersoner og udveksle erfaringer og idéer.
På uddannelsen vil du få viden om følgende:
- ADHD og hjernen – hvordan ADHD påvirker hjernens struktur og funktion
- Eksekutive funktioner og deres betydning for organisering, planlægning og adfærdsregulering
- Teorier om ADHD
- Diagnosekriterier – fra barndom til voksenalder og variationer i udtryk
- Assessment guidelines og diagnostiske udfordringer – herunder differentialdiagnostik, og hvordan man adskiller, hvilken diagnose der er tale om, trods overlappende symptomer og udtryk
- Risikofaktorer forbundet med ADHD – arvelighed, miljø og belastninger
- Signalstoffer, stress og energiforvaltning – neurobiologiske mekanismer og påvirkning
- Komorbiditeter: blandt andet stress, autisme, adfærdsforstyrrelser etc.
- SCT (Sluggish Cognitive Tempo) og sammenhængen med ADHD
- Konkrete redskaber og metoder – blandt andet med fokus på struktur, rutiner og planlægning
- Sensoriske vanskeligheder og sansebearbejdning ved ADHD
- Søvnproblemer og søvnens rolle for trivsel og selvregulering
- Skærmbrug og digital afhængighed – hvordan ADHD påvirker brugen af skærm
- ADHD og familien – sociale arrangementer, relationer og pårørendes rolle
- Nøgleprincipper i ADHD-opdragelse og tiltag til ADHD-håndtering
- Adfærdsregulering og forebyggelse samt håndtering af konflikter
- Skole og uddannelse – det gode skole-hjem-samarbejde
- ADHD og arbejdsmarkedet – fastholdelse, støtte og trivsel
- Piger og kvinder med ADHD – den stille ADHD og kønsspecifikke forskelle
- ADHD-medicin – virkning, bivirkninger, afvejninger og misforståelser
- ADHD og misbrug – øget sårbarhed, årsagssammenhænge og forebyggelse
Dit udbytte – det opnår du:
- Styrket faglighed: Du får en grundlæggende og praksisnær forståelse af ADHD som udviklingsforstyrrelse – inkl. teorier, symptombilleder og centrale følgetilstande som stress, misbrug og adfærdsforstyrrelser.
- Neuropsykologisk indsigt: Du opnår viden om hjernens funktioner og de eksekutive vanskeligheder, som mange med ADHD oplever – og hvordan du kan støtte op om disse i praksis.
- Redskaber til hverdagen: Du bliver trænet i metoder, værktøjer og pædagogiske tilgange til at skabe struktur, overblik og støtte – uanset om du arbejder i skole, familie, beskæftigelse eller andet.
- Perspektiver på variationer: Du får viden om kønsforskelle i ADHD, og hvordan ADHD kan se ud forskelligt fra person til person – inkl. tilstande som Sluggish Cognitive Tempo (SCT) og AuDHD.
- Stærkere relationskompetencer: Du lærer at arbejde med pårørende, konflikter og adfærdsregulering på en professionel og anerkendende måde.
- Et fagligt netværk: Du bliver en del af et netværk af andre fagpersoner og får mulighed for vidensdeling og sparring.
Uddannelsens varighed:
Uddannelsen består af i alt 60 timer og er fordelt på 10 moduler løbende fra december 2025 frem til november 2026.
Alle moduler afvikles på onsdage klokken 09.00-15.00.
Husk at beregne tid til hjemmeopgaver og træning af de nyerhvervede kompetencer mellem modulerne.
Deltagerprofil og -antal:
Hvert uddannelseshold består af maksimum 26 personer.
Deltagerne på uddannelsen er typisk fagpersoner med erfaring i arbejdet med ADHD eller relaterede problematikker. Der kræves ingen forudgående viden eller kompetencer for at deltage på uddannelsen. Uddannelsen er således relevant både for professionelle med praksiserfaring og for deltagere, der ønsker at opkvalificere sig og opnå en mere nuanceret forståelse af ADHD.
Der vil være tid og rum til refleksion, erfaringsdeling og mulighed for at opbygge et fagligt fællesskab, der kan fortsætte som frivillig supervisionsgruppe efter forløbet.
Uddannelsesform og aktiv deltagelse:
Hvert modul har fokus på et tema og afvikles som vekselvirkning mellem oplæg og praksisøvelser.
Mellem modulerne får du hjemmeopgaver til afprøvning i din egen praksis.
For at modtage kursusbevis skal du: Deltage aktivt i mindst 8 ud af 10 moduler og fremvise et relevant produkt på sidste modul. Produktet skal bygge bro mellem undervisningen og din professionelle praksis – eksempelvis et støtteskema, et visuelt værktøj, en plan eller lignende.
Datoer for uddannelseshold med opstart december 2025:
2025
- Modul 1: onsdag den 10. december 2025
2026
- Modul 2: Onsdag den 7. januar 2026
- Modul 3: Onsdag den 4. februar 2026
- Modul 4: Onsdag den 4. marts 2026
- Modul 5: Onsdag den 8. april 2026
- Modul 6: Onsdag den 6. maj 2026
- Modul 7: Onsdag den 3. juni 2026
- Modul 8: Onsdag den 2. september 2026
- Modul 9: Onsdag den 7. oktober 2026
- Modul 10: Onsdag den 4. november 2026
Undervisere:
Uddannelsen varetages af psykologer og konsulenter fra Molis, som har flere års erfaring med autisme og ADHD inden for hver deres specialer.
Pris:
Uddannelsen koster i alt 17.995 kr. ex moms (22.493,75 kr. inkl. moms). Der er mulighed for ratebetaling i tre rater á 6.000,- ex. moms (7.500 kr. inkl. moms): 1. rate ved tilmelding, 2. rate d. 1. november 2025, 3. rate d. 1. december 2025 (ønskes ratebetaling, noteres dette i kommentarfeltet ved tilmelding).
Prisen inkluderer undervisning, materialer, forplejning og kursusbevis.
Afbudspolitik:
Molis yder ikke økonomisk kompensation eller nogen former for erstatningsmodul ved afbud på et eller flere af uddannelsens moduler uanset årsagen til fraværet. Deltageren skal have gennemført 8 ud af 10 moduler på det indeværende hold for at modtaget et uddannelsesbevis for at have gennemført ADHD-Specialsering.
Praktiske oplysninger:
- Kursus: ADHD-Specialisering
- Dato: 10 moduler med opstart den 10. december 2025.
- Tid: Onsdage klokken 09.00-15.00. Du er velkommen fra klokken 08.45, hvor der serveres kaffe og let forplejning.
- Sted: Molis, Solrød Center 33, 1. sal, 2680 Solrød Strand. Tryk her for rutevejledning (indstil GPS til Solrød Center 21). Der er desværre ikke handicapvenlige faciliteter.
- Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn, unge og/eller voksne med ADHD eller opmærksomheds-, adfærds- og reguleringsvanskeligheder (pædagoger, lærere, vejledere, mentorer, pædagogiske konsulenter, sygeplejersker, psykologer, læger, psykiatere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tale-høre konsulenter, socialrådgivere). Privatpersoner (forældre, andre omsorgspersoner etc.) er også velkomne.
- Pris: 17.995 kr. moms (22.493,75 kr. inkl. moms). Prisen inkluderer materialer, forplejning og uddannelsesbevis. Mulighed for ratebetaling (læs nærmere ovenfor).
- Bemærk: Tilmeldingen er bindende og kan ikke fortrydes eller refunderes.
Tilmelding via EAN
Ønsker du at betale via EAN skal du udfylde den relevante information herunder. Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.
Information om deltager:
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til uddannelsesforløbet, er du meget velkommen til at kontakte os på kursus@molis.dk.
Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.