Ring til os
E-mail

Vi tilbyder den klassiske samtaleterapi

I den klassiske samtaleterapi, sidder vi på vores kontor i nogle bløde lænsetole og snakker.

Til de yngre serverer vi søde sager (hvis forældrene er indforstået med det), og der er mulighed for at tegne, ’dimse’ (vi har blandt andet Tangles, stressbolde og bobleplast) og sidde på gulvet, hvis det er det, man har brug for.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være trygt og rart for den enkelte, og at der kan være behov for særlige tiltag for at bevare koncentrationen og motivationen for at være hos os, særligt for vores yngre klienter.

Der kan være mange ting, der gør det vanskeligt at være i et samtaleforløb. Det har vi forståelse for, og vi tager naturligvis de nødvendige hensyn. For nogen er det eksempelvis ubehageligt med øjenkontakt; hvis det er tilfældet, er der mulighed for, at vi ser på en ting i stedet for hinanden, og du er også meget velkommen til at tage solbriller eller kasket på. For nogle børn og unge er det også rart at putte sig væk i et tæppe, og det er der naturligvis også mulighed for.

Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte os for en aftale.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90