Online strategikursus med Pernille Hebsgaard
Ønsker du at forstå autistiske menneskers overlevelsesstrategier og beskyttelsesmekanismer? Vil du som autist gerne aflære disse, eller står du som fagperson eller nær relation og vil støtte autisten i processen? Og vil du gerne vide, hvilke hensigtsmæssige strategier du kan sætte ind med i stedet, samtidig med at du får konkrete værktøjer til at skabe det gode autismevenlige liv?
Autister kan ofte have svært ved at begå sig i verden, fordi den verden, de er født ind i, netop ikke er indrettet til dem. Det medfører af og til, at man som autistisk menneske udvikler nogle knap så hensigtsmæssige overlevelsesstrategier til for eksempel at bevare kontrol, gå ubemærket hen, undgå udskammelse og lignende – og rigtig mange gange har autisterne ikke de gode værktøjer til at passe på sig selv og leve i balance med dem, de er.
På dette kursus får du en grundig gennemgang af alt fra maskering, pleasing og kravundgående adfærd til grænsesætning, energiforvaltning og højnelse af selvværdet, ligesom der generelt sættes fokus på både de uhensigtmæssige og hensigtsmæssige strategier, autister kan benytte sig af.
Det helt særlige ved dette kursus er, at du får informationerne via et unikt indefraperspektiv fra en autist selv nuanceret via mange års dialoger med autistiske mennesker, deres nærmeste og fagpersoner. Desuden vil du opleve, at der på kurset arbejdes ud fra en anerkendende tilgang med fokus på at skabe det gode liv for autistiske mennesker.
Du får både et stort indblik i, hvordan den autistiske hjerne fungerer og værktøjerne til at hjælpe med at danne grundlag for det gode, autismevenlige liv – alt sammen serveret via relaterbare eksempler, fakta og erfaringer, struktureret overskueligt og meningsfuldt.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at skabe bedre vilkår for autistiske mennesker eller dig som autist, der har brug for at forstå dine overlevelsesmekanismer, aflære disse samt tillære nogle nye langt mere hensigtsmæssige strategier. Det er for alle, der ønsker at forstå autismens mange ansigter bedre, og som brænder for at skabe god autistisk trivsel.
Kurset henvender sig derfor både til autister selv, fagpersoner og nære relationer, idet fokusset veksler mellem indefra- og udefraperspektiv.
Kurset består af i alt 12 lektioner med videoer og materiale, som giver dig en dybtgående og grundig forståelse for de mange strategier autister kan benytte i hverdagen og hvordan du kan skabe de bedste forudsætninger for det gode liv som autist – med afsæt i, at autisten kan have haft eller har det rigtig svært.
Oversigt over lektionerne
- Intro (del 1)
- Hvad er autisme? (del 2)
- Hvorfor kan det være svært at være autist? (del 3)
- Uhensigtmæssige strategier (del 4)
- Maskering (del 5)
- Kravundgående adfærd (del 6)
- Pleasing (del 7)
- Hensigtsmæssige strategier (del 8)
- Boost selvværdet (del 9)
- Grænsesætning (del 10)
- Energiforvaltning (del 11)
- Det autismevenlige liv (del 12)
Når du har gennemført kurset, vil du have en større indsigt i og forståelse for de mekanismer, der kan være på spil hos autistiske mennesker, hvordan vi aflærer de uhensigtmæssige strategier, autisterne kan have tillært og ikke mindst en masse værktøjer til at implementere sunde strategier og skabe det gode liv for autisterne.

Praktiske oplysninger
Du kan tage kurset i dit eget tempo og har 12 måneder til det. Pause undervejs, se igen, gå til og fra. Give dig tid og ro til at forstå, så du kan bruge din nye viden i praksis.Du kan se det så mange gange, du vil, i de 12 måneder, og du kan downloade arbejdsark og andet PDF-materiale til print, hvis du vil. Men husk, at adgangen er personlig og altså ikke må deles med andre end din husstand.
Hvis I er flere, som gerne vil tage kurset sammen (eksempelvis på en skole eller institution), skal I købe gruppeadgang. Her har hele gruppen adgang til kurset i 12 måneder fra købsdato, hvilket betyder, at nye ansættelser i løbet af de 12 måneder også har adgang, ligesom I og jeres medarbejdere kan se kurset, når, hvornår og så mange gange, I ønsker.
- Kursus: Online strategikursus i Molis Online Univers
- Sted: Onlinekursus – du kan se det hjemmefra eller fra din arbejdsplads.
- Målgruppe: Alle der ønsker mere viden om strategier og overlevelsesmekanismer hos autistiske mennesker, herunder både autister selv, deres nærmeste eller fagpersoner.
- Underviser: Autistisk forandringsagent Pernille Hebsgaard.
- Samlet varighed: Cirka to timer og 20 minutter fordelt på 12 lektioner.
- Pris: Kr. 2.500,- for enkeltpersoner inklusive materialer til download og adgang i 12 måneder. Se gruppeprisen for adgang i 12 måneder i oversigten nedenfor:
- Gruppeadgang for institutioner med op til 25 ansatte: kr. 14.500,-
- Gruppeadgang for institutioner med 26-50 ansatte: kr. 22.500,-
- Gruppeadgang for institutioner med 51-100 ansatte: kr. 33.750,-
- Gruppeadgang for institutioner med flere end 100 ansatte: kr. 47.500,-
Få adgang til kurset her
Ønsker I at betale via EAN, skal I udfylde nedenstående formular, hvorefter vi sender jer en faktura og efterfølgende et link, som giver adgang til kurset.
Fakturering via EAN
Du tilmelder dig ved at udfylde den relevante information herunder. Tilmeldingen er uforpligtende. For yderligere information; kontakt os venligst på info@molis.dk.
Information om deltager:
Spørgsmål
Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen at kontakte Molis.
Hvis du ønsker at blive opdateret om, hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.