Ring til os
E-mail

Online introkursus i autisme og seksualitet

Seksualitet og autisme bliver ofte forbundet med udfordringer og problemer. Derfor er viden om seksualitet og viden om, hvordan den skal omgås alene og sammen med andre, et vigtigt fundament i at kunne tale om dette ud fra et autistisk perspektiv.


Seksualitet er en vigtig del af livet og rummer en masse muligheder for både gode og mindre gode oplevelser og erfaringer. Når man har autisme, kan der være en masse vigtig viden, som man ikke får eller opfanger, fordi det bliver sagt for subtilt, eller fordi det forventes, at man selv regner det ud.

Den manglende viden eller manglende forberedelse kan føre til en lang række problematikker som eksempelvis:

  • Stort ubehag i forbindelse med pubertet
  • Grænseoverskridende adfærd
  • Problemer med at kende egne grænser
  • Tvivl og skam forbundet med egen lyst og seksualitet
  • Ubehag i forbindelse med menstruation
  • Manglende viden om onani – eller skamfulde følelser knyttet til onani
  • Vanskeligheder ved at indgå i et forhold
  • Vanskeligt ved at skelne mellem fantasi og virkelighed
  • Usikkerhed når det gælder flirteri
  • Tvivl og forvirring omkring egen kønsidentitet og seksuelle orientering 


Men sådan behøver det ikke at være.

Dette online introkursus om autisme og seksualitet vil klæde dig på til bedre at kunne tale om seksualitet og formidle den vigtige viden til børn, unge og voksne med autisme. Det vil give dig en forståelse for, hvad der kan være på spil, når man har autisme, og hvad du skal være opmærksom på og hvorfor.

Introkurset vil også give dig perspektiver på din egen udvikling, hvis du har autisme.
 

På dette introkursus vil du derfor blandt andet få:

  • Viden om autisme og seksualitet
  • Viden om neurologiske hypoteser
  • Viden om hvordan sproget skal tilpasses for at sikre forståelse
  • Visuelle værktøjer og lister
  • Praktiske guides, som kan bruges til samtaler om seksualitet


Kurset vil afslutningsvis også behandle emnet kønsidentitet.

Introkurset er optaget som webinar i efteråret 2020.

Det varer cirka én time og 40 minutter.


Praktiske oplysninger

Der er to måder at få adgang på, alt efter om du ønsker introkurset til dig selv som enkeltperson eller til en gruppe.

Som enkeltperson køber du adgang til dig selv, og adgangen er personlig og må ikke deles. Du kan se introkurset lige så mange gange du vil, og arbejdsarkene kan downloades. Introkurset er dit i ubegrænset tid.

Gruppeadgangen giver ligeledes adgang til introkurset, men for så mange personer, som der er brug for på eksempelvis en arbejdsplads. Alle kan se det online introkursus så mange gange, de vil, og arbejdsarkene kan downloades. For grupper er kurset tilgængeligt i en 12-måneders abonnementsperiode.
 

  • Kursus: Introkursus om autisme og seksualitet fra Molis Online Univers
  • Sted: Onlinekursus - du kan se det hjemmefra eller fra din arbejdsplads.
  • Målgruppe: Alle, der har brug for viden om seksualitet, hvad enten de selv har autisme, har børn med autisme, en autistisk partner eller arbejder professionelt med autisme og har brug for inspiration til og viden om, hvordan seksualitet og autisme kan hænge sammen.
  • Underviser: Psykolog Louise Trip og konsulent Kathrine Felland Gunnløgsson.
  • Pris: Kr. 350,- for enkeltpersoner / 4.985,- for adgang til en gruppe.



Køb introkurset her
 

Fakturering via EAN

Når du bestiller introkurset og ønsker at betale via EAN, sender vi den ønskede faktura og efterfølgende et link, som giver adgang til kurset.

Du tilmelder dig ved at udfylde den relevante information herunder. Tilmeldingen er uforpligtende. For yderligere information; kontakt os venligst på info@molis.dk.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen at kontakte Molis.

Hvis du ønsker at blive opdateret om, hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90