Underreaktioner og understimulering

Findes der underreaktioner og understimulering?

Dette indlæg er skrevet af Kia Ehlers, ergoterapeut i Molis.

Når nogle sanser ikke mættes - er det et problem?

Ja, for det er ofte en undervurderet og underprioriteret del af rigtig mange børns, unges og voksnes svære sansebearbejdning.

Der er tendens til at overse det, da fokusset helt naturligt er på alle de indgribende sensoriske sensitiviteter – og dermed overstimuleringerne.

Underreaktioner er, når nogle sansemodaliteter ikke registreres kraftigt nok til, at personen egentlig mærker det, opdager det, anvender det og lader sig regulere af det.

Jeg kan afsløre, at det meget ofte handler om en nedsat kropsfornemmelse af grounding-karakter, lav udholdenhed og manglende muskel-led-sansning, som er understimuleret, underregistreret og dermed viser sig som underreaktion.

Overstimulering, overreaktioner, følsomhed og dertilhørende afskærmning fra sensoriske stressfaktorer genkender mange af os fra dagligdagen med børn, unge og voksne med sansebearbejdningsudfordringer, med og uden autisme og ADD/ADHD, når nogle sanser er hypersensitive og sanses på fuld kraft.

Og det fokus skal ikke ændre sig. Det skal suppleres.

Hvis man sidder og tænker, at der umuligt kan være noget, der er understimuleret, så må jeg bare afsløre, at jeg aldrig har mødt nogen med sansebearbejdningsvanskeligheder, som ikke havde en sans eller to, som var lidt eller markant understimuleret.

Men ofte vidste de det ikke og blev overraskede over resultatet, efter jeg udarbejdede deres sensoriske profil.
 

Samtidighed

Ved en samtidig indsats med stimulering af understimulerede sanser kan vi faktisk hjælpe med at skabe balance til gavn for de overstimulerede sanser.

Vi kan tænke det som at skabe lidt depot, og at de sensitive sanser har nogle stærke sansestimuli at holde i hånden i stedet for at gå alene igennem en potentiel overstimulering.

Jeg oplever, at vi skal blive bedre til at være nysgerrige på alle de forskellige sansninger, sansetyper, sansenuancer og sansebetingelser i hvert eneste sansesystem.

Dermed både i forhold til alt visuelt, alt auditivt, alt taktilt, alt vestibulært, alt smags- og lugtmæssigt og alt proprioceptivt.

Alle, der sanser stærkt og har svært ved at filtrere, ved bedre end nogen, at det at være eksempelvis lydsensitiv ikke 'bare' er at være sensitiv over for alle lyde. At være taktil sensitiv er ikke 'bare' at være følsom i forhold til berøring på huden, og overordnet er der ikke noget 'bare' i forskellige sensitive sansesystemer.

Det kommer altid an på, hvilken slags sansning af den sans, hvordan, hvornår, hvor længe, hvor intensivt, hvor henne, med hvem, i hvilken kontekst og i hvilken rækkefølge som afgør betingelserne for sensitiviteten.

Og det samme skal vi være nysgerrige efter, så vi ved, hvilken, hvordan, hvornår en sansning indenfor det sensitive sansesystem er ok eller ligefrem positiv.

Det er ikke enten eller.

Hvordan kan nervesystemet få positive erfaringer med en sansning, der er inden for kategori med et sensitivt sansesystem? Altså – hvordan kan nervesystemet få nye erfaringer med lyd når man er lydsensitiv eller berøring når man er taktil sensitiv?

For det kan man godt.

Men ofte kræver det, at vi også får dyrket og stimuleret de stærke sansesystemer – meget ofte muskel-led-sansen (det proprioceptive) - i meget højere grad både før, under og efter en trigger og meget gerne i hyppigere samtidigheder, når vi forsøger at modne de umodne sensitive sanser.

Det er ok, hvis det lyder svært, omstændigt og kludret. Det er ret komplekst med den pokkers sansebearbejdning.

Men det er vigtige refleksioner. For nye sansekombinationer kan modne og regulere nervesystemet.


Af Kia Ehlers, ergoterapeut i Molis.

________________

Klik her for at komme tilbage til oversigten over vores tidligere blogindlæg.

Læs Pernilles Hebsgaards tidligere indlæg om sanserne her.

Her kan du læse vores indlæg om at træffe valg for dit barn. 

Hvis du vil læse mere om sanseintegration, kan du klikke her.