Ring til os
E-mail

Vi tilbyder en strukturpakke til forældre til børn og unge med autisme eller ADHD.

Formålet med pakken er at støtte jer som forældre i at rammesætte en tryg og forudsigelig hverdag for jeres barn.

Hverdagen i en familie, hvor et barn har autisme eller ADHD, er ofte travl. Derfor tilbyder vi en færdig pakke, hvor I får hjælp til at komme i gang med en autismevenlig, struktureret hverdag.

Gennem samtaler formidles viden om og forståelse for autisme eller ADHD som baggrund for at skabe en autismevenlig hverdag. Der rådgives om forskellige metoder til at gøre hverdagen lettere for en familie med et barn med autisme eller ADHD.

Emnerne i forløbet kan blandt andet være:

  • Autismepædagogik, værktøjer og visualisering
  • Metoder til at strukturere hverdagen for barnet med autisme
  • Støtte til udvikling af barnets kompetencer
  • Konkrete redskaber i forhold til specifikke problemstillinger; eksempelvis spisning, søvn, selvhjulpenhed, konflikter, problemadfærd etc.
  • Redskaber til at indgå i sociale sammenhænge og forbedre relationer

Pakken er tilrettelagt som hjemmebesøg for både at spare tid og ressourcer for jer som familie, og fordi det ofte kan være givende med observation af konkrete situationer i familien.

Derudover indgår der i pakken en erklæring med anbefalinger og viden om barnet, som med fordel kan deles med det øvrige miljø omkring barnet; eksempelvis børnehaven, skolen, gymnasiet/ungdomsuddannelsen, bedsteforældrene og den øvrige familie.

Praktiske oplysninger

Strukturpakken består af:

  • Fire samtaler med forældrene i hjemmet
  • En observation af barnet/den unge i hjemmet
  • En erklæring med viden om barnet/den unge og anbefalinger til tiltag i miljøet (det kan være både hjemme og i institutionen)
  • Færdiglavede materialer tilpasset netop jeres familie og klar til brug; eksempelvis en tavle med piktogrammer


Hvis du ønsker dette forløb, bedes du venligst kontakte os, hvorefter vi udregner et tilbud svarende til den konkrete sag. 

Spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Tilmelding til strukturpakken

Du tilmelder dig ved at udfylde den relevante information herunder. Tilmeldingen er uforpligtende. For yderligere information; kontakt os venligst på info@molis.dk.

Information om deltager:

Faktura skal fremsendes til:

Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90