Autisme

Autisme

Autisme er en medfødt neurologisk tilstand, som omkring 1 % af befolkningen er diagnosticeret med. Autisme – også kaldet autismespektrumforstyrrelse eller autismespektrumtilstand – rammer både piger og drenge. Det er fortsat overvejende drenge, som bliver udredt for og diagnosticeret med autisme, selvom flere og flere piger og kvinder også diagnosticeres med autisme, hvilket der kan være flere forklaringer på.

Personer med autisme har ofte en række udfordringer – hovedsageligt sociale udfordringer – i hverdagen. Autismens omfang kan variere betydeligt fra person til person, men fælles for de fleste autister er, at de ikke mestrer socialt samspil og kommunikation med andre mennesker på samme niveau som personer uden autisme.

En forenklet måde at forklare autisme på er at sige, at de har en anden måde at være i verden på; det vil sige, at de både opfatter verden anderledes end andre, og at de reagerer på input og på andre personer på en anderledes måde end størstedelen af befolkningen. Herudover har mange med autisme sanseforstyrrelser, som ligeledes påvirker deres måde at være til stede i verden og opfatte og bearbejde sanseindtryk.

Autisme optræder ofte sammen med en eller flere andre lidelser og tilstande. Langt de fleste personer, som har autisme, lider også af angst, depression, spiseforstyrrelse, skolevægring, stress eller noget helt sjette. Listen over sekundære diagnoser er lang. Selvom autisme er i fokus, er det vigtigt at tage hånd om sekundære lidelser og problemer, som alt andet lige kan sætte et negativt præg på autistens hverdag, funktionsniveau og trivsel. Det er dog vigtigt, at der tages hånd om de sekundære lidelser med udgangspunkt i autismen, og det kræver en stor viden om autisme at håndtere sekundære lidelser korrekt.


 

Hvad er autisme?

Autisme er en samlebetegnelse for medfødte udviklingsforstyrrelser med afvigelser og forsinkelser i udviklingen af kommunikation og socialt samspil samt udvisning af repetitiv adfærd (gentagen, rutinepræget adfærd).

Den repetitive adfærd viser sig blandt andet som særinteresser (interesser, som personen i særlig høj grad glædes ved og bruger opmærksomhed på) og glæde ved rutiner og ensartethed. 

Inden for autisme kan man tale om forskellige diagnoser. De fire mest benyttede og kendte undergrupper af autisme er atypisk autisme, infantil autisme, uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUU) og Aspergers syndrom. Disse fire autismediagnoser præsenteres kort herunder.
 

Autisme eller autist?

En person, som har autisme, kan også kaldes autist. Nogle foretrækker at blive omtalt som autist, mens andre helst vil omtales som havende autisme.

Det plejer at skifte i perioder, om tendensen primært er at blive omtalt som havende autisme eller at være autist. I øjeblikket er der tendens til, at flere og flere ønsker at blive kaldt autist, da autismen er så stor og afgørende en del af deres identitet, at de ikke blot har det, men er det. 

Det kan være en god idé at spørge personen selv, hvad vedkommende ønsker, da det mest af alt er et personligt, individuelt valg, som det er vigtigt at omgivelserne respekterer.

Atypisk autisme

Der er tale om atypisk autisme, når symptomer viser sig senere end normalt, eller når ikke alle kernesymptomer er til stede. Autismen kan være atypisk på et af følgende punkter:

•    Atypisk i forhold til barnets alder (hvis symptomerne viser sig efter treårsalderen)
•    Atypisk i forhold til symptomer (hvis ikke alle symptomer er til stede)
•    Atypisk i forhold til både alder og symptomer
 

Infantil autisme

Infantil autisme viser sig typisk i barnets tidligste leveår; ofte inden barnet fylder tre år. Som forælder skal man være opmærksom på følgende symptomer:

•    Forsinket, forstyrret eller anderledes udvikling af sproget
•    Mangelfuld udvikling af evnen til alderssvarende gensidigt socialt samspil
•    Gentagende aktiviteter, rutinepræget adfærd eller begrænsede interesser (ofte særinteresser)
•    Mangelfuld udvikling af evnen til at knytte tætte relationer til jævnaldrende (både venner og kærester)

Bemærk, at der kan optræde andre symptomer på autisme end ovenstående, men at disse symptomer er de mest udbredte symptomer hos personer med infantil autisme. Det vil ofte kræve en professionel at få øje på og udrede symptomerne korrekt.
 

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU)

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret er typisk den diagnose, man vil få, hvis man ikke opfylder kriterierne for hverken Aspergers syndrom, infantil autisme eller atypisk autisme. Der er ingen egentlige kriterier for denne diagnose. Diagnosen er i udgangspunktet midlertidig, indtil man kan fastslå, hvilken form for autisme man opfylder kriterierne for. Man har muligvis en uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvis man udviser følgende symptomer:

•    Vanskeligheder ved at deltage i sociale sammenhænge
•    Øvrige tydelige vanskeligheder inden for autismeområdet
 

Aspergers syndrom

Slutteligt er det værd at kende til Aspergers syndrom. Aspergers syndrom drager paralleller til både atypisk autisme og infantil autisme, men adskiller sig også fra netop disse diagnoser på en række punkter. Aspergers syndrom er kendetegnet ved følgende:

•    Vanskeligheder ved at bruge sproget i sociale sammenhænge
•    Vanskeligheder ved at danne og vedligeholde tætte relationer
•    Tendens til at blive opslugt af særinteresser
•    Ofte gammelklog udtale og/eller højt toneleje
•    Anderledes empati og emotionel intelligens
 

Har jeg autisme?

Mange psykologer og psykiatere får ofte spørgsmålet "Har jeg autisme?".

I dag findes der mange online tests, som efter sigende kan give testpersonerne vished om, hvorvidt de lider af autisme. Problemet med disse tests er, at de ofte er mangelfulde eller fejlagtige, hvorfor man ikke bør stole blindt på testresultaterne. Mistænker du, at du eller dit barn lider af autisme, kan du opsøge en psykolog eller autismekonsulent. Du kan stille spørgsmål og booke tider her. Vi befinder os i hele landet, og vi er specialiserede i autisme.

For den ikke-faglærte person kan det være svært at vurdere, om man lider af autisme eller ej. Man kan nemlig godt have autistiske træk uden at være autist. Der er for eksempel mange mennesker, som har særinteresser uden at være diagnosticeret med autisme. Ligeledes kan man have autisme, som er skjult, fordi man har kompenseret for det i mange år og fundet strategier til at klare sig i dagligdagen, så andre ikke bemærker det eller opdager autismen. Det er eksempelvis en misforstået, udbredt myte, at personer med autisme ikke har øjenkontakt. Nogle med autisme har for lidt øjenkontakt, nogle med autisme har for meget øjenkontakt, og andre med autisme har almindelig og upåfaldende øjenkontakt.

Ved den mindste mistanke om autisme eller andre psykiske lidelser er det en god idé at bestille tid hos en psykolog. Afklaringen kan nemlig under alle omstændigheder skabe ro i sindet, idet man nu har noget konkret at forholde sig til, hvad enten man har autisme eller blot har nogle autistiske træk. Skulle det vise sig, at man har autisme, er det vigtigt med tidlig indsats. Jo tidligere indsats, herunder behandling, desto bedre fremtidsudsigter kan man skabe. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker professionel hjælp.


 

Er autisme arveligt?

Spørgsmålet "Er autisme arveligt?" hører til blandt de mest stillede på området.

Det korte svar på spørgsmålet er som følger: Autisme er overvejende arveligt betinget. Det er gennem blandt andet tvillingestudier bevist, at der er en arvelig faktor.

For at udvikle autisme skal der som udgangspunkt være en arvelig disponering.
 

Unge med autisme

At være ung og diagnosticeret med autisme kan være hårdt på mange områder. I ungdomsårene begynder de fleste at danne tætte relationer til personer af både samme og modsatte køn. Endvidere er ungdomsperioden en periode, hvor identiteten udvikles, og der skal træffes mange svære valg. Her skal den unge håndtere skift i omgivelserne og samtidig forholde sig til nye regler og sociale konventioner. Den unge autist ønsker sig typisk en kæreste og venner, men vil ofte have svært ved det.

Som ung med autisme er det normalt, at man gør sig tanker om fremtiden med hensyn til familie, uddannelse og karriere. Det hele kan dog hurtigt blive meget overvældende, hvorfor det er altafgørende, at den unge har nogle voksne at støtte sig op ad. Autisten har i denne svære tid et særligt stort behov for støtte fra både forældre, lærere med videre, samtidig med at det kan være svært at tage imod denne støtte. Det er en stor udfordring for omgivelserne at finde den rette balance, hvor de bedst muligt støtter den unge med autisme, og det kan kræve professionel rådgivning at finde ud, hvordan man bedst muligt støtter og hjælper.
 

Voksne med autisme

Der er en verden til forskel på, hvordan voksne med autisme klarer sig. Nogle voksne autister har brug for enormt meget støtte, mens andre langt hen ad vejen klarer sig selv. Den typiske voksne mand eller kvinde med autisme vil have tendens til hurtigere at blive stresset eller have indlæringsvanskeligheder, hvorfor personen kan have svært ved at varetage et normalt job. Faktum er dog, at der findes mange jobmuligheder for folk med autisme. Vi hjælper og rådgiver gerne om, hvordan du som person med autisme kan få en uddannelse eller have et job, ligesom vi gerne hjælper arbejdspladser med, hvordan de på arbejdspladsen bedst får glæde af de ressourcer og styrker, som en person med autisme har.

Har du selv autisme, og ønsker du at opnå mere viden om autisme og derigennem opnå større selvforståelse, kan du overveje vores selvforståelseskursus. I dette forløb vil du blive klogere på autisme, redskaber, strategier, selvværd og meget mere. Du kan læse mere om vores forløb her.

Er du pårørende til en med autisme, kan du overveje at deltage i vores forløb AutismeFordybelse for Forældre eller få rådgivning om autisme og medfølgende udfordringer hos en af vores psykologer eller autismekonsulenter. Du kan kontakte os her gratis og uforpligtende.