Ring til os
E-mail

Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved et senere tidpunkt for begyndelse og/eller ved, at kun to af de tre hovedsymptomer, som der ses ved infantil autisme, er tilstede


I ICD-10 er atypisk autisme F84.1 opdelt i tre underkategorier:

  • F84.1.0 Autisme atypisk mht. begyndelsesalder.
  • F84.1.1 Autisme atypisk mht. symptomatologi.
  • F84.1.2 Autisme atypisk mht. både begyndelsesalder og symptomatologi.


Den første kategori, atypisk autisme mht. begyndelsesalder, dækker over de børn, hvor man først ser symptomer på autismen efter tre-års alderen. Den anden kategori, aytpisk autisme mht. symptomatologi, dækker over de børn, som kun opfylder en til to af de tre kriterier for infantil autisme: afvigelser i det sociale samspil, afvigelser i kommunikationen og repetitiv adfærd.

Eksempelvis gælder det de børn, der er meget sociale og har venner, men som også har en høj grad af repetitiv adfærd, herunder særinteresser og ekstremt behov for struktur. Den tredje kategori, atypisk autisme mht. både begyndelsesalder og symptomatologi, dækker over gruppen af børn, der både passer på kategori et og to.

Atypisk autisme er således en bred diagnostisk kategori, der varierer både i symptomatologi og i sværhedsgrad.

Atypisk autisme med mild symptomatologi kan for omgivelserne være svær at opdage. Barnet kan fungere normalt, men kan have nogle enkelte autistiske træk, eksempelvis have et markant behov for faste rutiner og systematisering eller have dårligere sociale samspilsevner, dog uden at det på påfaldende vis bemærkes.

Atypisk autisme med mild symptomatologi kan udvikle sig til andre vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser, når barnet bliver ældre og skal begynde at færdes i flere sociale kontekster og agere mere selvstændigt. Især hos piger med atypisk autisme, ses der en større risiko for, at de i ungdomsårene udvikler spiseproblemer. Et lille, men vigtigt mindretal af piger, der er diagnosticeret med anoreksi, opfylder samtidig de diagnostiske kriterier for en autismespektrumtilstand.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring atypisk autisme. 

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.

Jeg vil gerne kontaktes:

Vælg venligst hvordan du gerne vil kontaktes:

Ved at trykke send, samtykker du til vores privatlivspolitik.
*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90