Selvskade

Selvskade defineres som en bevidst, gentagende og socialt uacceptabel vanemæssig adfærd, som medfører direkte fysiske skader på kroppen uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser.

Selvskade er et udtalt problem blandt unge. En ny undersøgelse viser, at op imod hver tredje ung i dag har prøvet af skade sig selv.

Over halvdelen af dem, der skader sig selv, har prøvet det mere end én gang.

Selvskadende adfærd i form af eksempelvis cutting (at skære sig), kradsning, bid, slag, brændemærkning med cigaretter samt vanemæssig indtagelse af alkohol og stoffer, fungerer grundlægende som en mestringsstrategi til at håndtere svære og følelsesmæssigt belastende situationer.

Der skelnes mellem direkte og indirekte selvskade.

Direkte selvskade kendetegnes ved at foregå inden for en kort og afgrænset tidsperiode og med en klar bevidsthed om den skade, der påføres kroppen.

Indirekte selvskade kendetegnes ved typisk at foregå over en lang periode og med et mere diffust og usikkert billede af skadevirkningerne, eksempelvis gennem rygning, alkohol- eller stofmisbrug.

Selvskade er ikke anerkendt som selvstændig diagnose i hverken ICD-10 eller DSM-5, men i DSM-5 er selvskade medtaget som forslag til fremtidige kliniske diagnoser, der skal forskes yderligere i.

Forskellige typer selvskade

Tvangsmæssig selvskade omfatter tvangsselvskadende handlinger og forbindes ofte med trikotillomani (skin-picking), dvs. hårplukning og pillen-i-huden. Skin-picking foregår stort set uafhængigt af ydre omstændigheder eller den følelsesmæssige tilstand, som personen befinder sig i. Denne type af selvskadende adfærd er en form for tvangsmæssig vane og foregår derfor ofte automatisk og ureflekteret. Skin-picking er beslægtet med OCD.

Impulsiv selvskade kan enten være episodisk eller repetitiv. Hvor den episodiske selvskade omfatter episoder, hvor personen ikke kan modstå den umiddelbare lyst til at skade sig selv, fungerer den repetitive selvskade som en automatisk reaktion på vanskelige følelser og situationer. Ved repetitiv selvskade, bliver selvskaden en integreret del af personens selvbillede, og der udvikles en form for afhængighed af selvskaden, hvis formål er at lindre den indre følelsesmæssige uro.

Årsager til selvskade

Selvskade er ofte forbundet med en eller flere af følgende formål:

• At stoppe psykisk smerte.
• At straffe sig selv.
• At kontrollere følelser.
• At få hjælp.
• At udtrykke vrede.
• At overvinde tomhed.

Personer, der udøver selvskade, har oftere negative følelser og tanker om sig selv end personer, der ikke skader sig selv. De er ofte meget selvkritiske med et udtalt lavt selvværd og en dårlig evne til selvregulering, hvor de retter deres vrede og andre følelser mod sig selv. Flere undersøgelser har vist, at den hyppigste selvrapporterede årsag til selvskade er at lindre negative følelser.

Mobning og social mistrivsel er væsentlige risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af selvskade. Når børn og unge er udsat for mobning og mistrives socialt, har det en negativ indflydelse på deres selvværd og selvtillid, hvilket kan være en medvirkende risikofaktor med hensyn til udvikling af selvskade i barndommen, men også senere i livet.

Ligesom andre psykiske vanskeligheder er selvskade et komplekst fænomen, hvor flere årsager har betydning. Overordnet fungerer selvskade som en strategi til at beskytte sig selv mod overvældende følelsesmæssige smerter, som ved hjælp af selvskadende adfærd i stedet gøres fysiske. Selvskade kan medføre midlertidig lindring af den psykiske smerte, men vil ofte resultere i skam og skyldfølelser, hvilket igen kan fremprovokere nye selvskadende handlinger.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring selvskade. Hos os kan du få hjælp til de underliggende årsager til selvskaden.

Du er meget velkommen til at kontakte os,  hvis du har spørgsmål, og du kan også udfylde felterne herunder, og så kontakter vi dig.