Ring til os
E-mail

Søskende har ofte brug for et rum, hvor de kan tale frit om deres tanker og følelser.

Søskende vil ofte opleve, at meget af forældrenes tid og energi går til barnet med autisme, og at deres egne behov ofte må udskydes. Derfor kan det være svært at have en søster eller bror, der har autisme eller ADHD.

Som søskende til et barn med en diagnose kan man føle sig overset eller tilsidesat og opleve, at man skal tilpasse sig og udskyde sine egne behov. Søskende vil også ofte opleve, at de bliver pålagt et større ansvar i familien.

Som søskende kan man overvældes af mange blandede tanker og følelser. Man bekymrer sig for sin søster eller bror og føler sig samtidig magtesløs og uforstående over for diagnosen. De udfordringer, som autismen/ADHD kan skabe, vækker følelser som sorg, frustration og vrede. Nogle søskende vil opleve det som meget skamfuldt at have en søskende med autisme, og det kan eksempelvis have betydning for, om barnet ønsker – eller har mulighed for – at tage kammerater med hjem fra skole.

Vi lægger vægt på, at der, ved at give søskende en bedre viden om og større indsigt i autisme, kan blive skabt en større forståelse, hvilket vil gøre det nemmere for søskende at håndtere situationen. Derfor tilbyder vi i Molis Søskendesamtaler for søskende, der er pårørende til en søster eller bror, der har autisme eller ADHD. Til samtalerne er der mulighed for at få sat ord på tanker og følelser og få en større viden om autisme samt redskaber og strategier til at håndtere situationen. Vi tilbyder ligeledes Søskendenetværk. Her får søskende muligheden for at møde ligesindede, der garanteret har mange af de samme tanker, følelser og erfaringer som dem selv.

Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål vedrørende vores tilbud til søskende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90