Ring til os
E-mail

Autisme hjælp

Hvilken hjælp kan jeg få ved autisme? Hvad stiller man op med autisme? Er det muligt at blive helbredt for autisme? Spørgsmålene er mange – ligeså er svarene.

Omkring 1 % af befolkningen har autisme, hvorfor behovet for kompetent hjælp er stort. Netop derfor er vi stolte af at kunne byde inde med flere specialiserede psykologer og konsulenter, som har mange års erfaring i at arbejde med såvel børn som unge og voksne med autisme.

Da de første tegn på autisme typisk viser sig i de tidlige barndomsår eller ungdomsår, er det normalt forældrene, som søger hjælp. Dog er det ikke unormalt, at diagnosen først stilles i voksenårene. Særligt hvis man har autisme og er normaltbegavet eller højtbegavet. Her vil det ofte være klienten selv, som søger rådgivning eller anden hjælp. I nogle tilfælde er det partneren eller ægtefællen til den voksne med autisme, som søger hjælp. Det vigtigste er, at man skrider til handling, hvad enten man selv har autisme, er forældre til et barn, som udviser autistiske træk eller er i parforhold med en, der har autisme. Symptomerne kan nemlig udvikle sig og blive mere omfattende, hvis man ikke får hjælp og de rette redskaber.


 

Hvilken hjælp kan jeg få ved autisme?

Det er muligt at behandle problemer relateret til eller forårsaget af autisme – faktisk er der rigtig mange effektive behandlingsmetoder. Det kan eksempelvis være behandling af stress, depression, angst, aggressiv adfærd, søvnforstyrrelser og lignende forårsaget af en grundlæggende autismetilstand.  Der er værd at tale om behandlingsmetoder, som ikke vedrører brugen af medicin. I nogle tilfælde kan medicin være gavnligt, i andre tilfælde kan medicinen enten ikke virke eller ligefrem være skadelig.

Selvom man gennem forskning og utallige forsøg er blevet klogere på, hvad autisme er, og hvordan autisme kan behandles, så findes der foreløbigt ingen behandling, der kan kurere eller helbrede autisme. At man ikke kan blive kureret, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at søge hjælp. Psykologhjælp kan nemlig bidrage til, at man øger sin trivsel, glæde og funktion i hverdagen.

Ved at søge autismehjælp kan du hjælpe andre udover dig selv. Du kan også hjælpe din familie og øvrige pårørende, som vil få lettere ved at forstå dig og tilrettelægge hverdagen eller aktiviteter efter dine behov. Selvom en psykolog kan gøre meget for en person, som har autisme, så er støtte fra familie og venner uundværligt.  

De to mest anvendte – og mest effektive – behandlingsmetoder er kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Foruden kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi kan man få glæde af at deltage i kurser og samtalegrupper med ligesindede autister. Der findes endvidere både brochurer, podcastsnyhedsbreve og andet materiale om emnet. Dette kan du undersøge nærmere, hvis du ønsker mere viden om autisme.  
 

Samtaler til autist

Det kan hjælpe at tale med en fagperson i form af en konsulent eller en psykolog med speciale i autisme. Ved at deltage i en eller flere samtaler med en psykolog eller en konsulent vil man kunne skabe bedre forståelse for diagnosen autisme og blive bekendt med nye strategier og teknikker til at håndtere hverdagens udfordringer. Ønsker du at booke tid til en samtale, så klik her og udfyld formularen med din kontaktinformation. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90