Ring til os
E-mail

Sanseprofil: Udredning af sansebearbejdning hos børn unge og voksne

Sensorisk udredning af ergoterapeut

Mange med autisme eller ADHD oplever forskellige sanseforstyrrelser, og disse viser sig på deres helt egen måde hos den enkelte og kan for mange være udfordrende og begrænsende at leve med.
 

Hos Molis tilbyder vi at udarbejde en sanseprofil, når personer på vegne af sig selv eller på vegne af børn, unge eller voksne vil have afklaret, hvilke sanser der er udfordrende, og hvilke sensoriske behov man har på denne baggrund i hverdagen.

Vi anvender Sensory Profile som testredskab.

En sanseprofil beskriver, hvilke sanseinput man har høj og lav tolerance overfor, og dermed hvilke sanser man bliver overstimuleret af, og hvilke sanser man eventuelt ikke mærker så meget.

Tøj, der gør ondt på huden, kan være tegn på sanseforstyrrelser. Det samme kan lyde, der distraherer eller ligefrem forskrækker, eller lugte, der giver overdrevet kvalme, eller når et kram ikke kan blive hårdt nok, selvom man måske ikke engang ikke kan lide berøringer generelt.

De sansestimuli, der redegøres for i sanseprofilen, er:

  • Høre- og lydinput (den auditive sans)
  • Syns- og lysinput (den visuelle sans)
  • Smags-/lugtinput (den gustatoriske og olfaktoriske sans)
  • Føle- og berøringsinput (den taktile sans)
  • Kropsstilling og bevægelse (den proprioceptive og vestibulære sans)

 
En person med sanseforstyrrelser kan få hjælp til at modne og forbedre sin sansebearbejdning samt håndtere hverdagens sanseudfordringer. Dette sker ved, at nogle sanser skærmes og stimuleres i små doser, og andre sanser intensiveres i en nøje planlagt hverdagsramme med gavnlige aktiviteter.
 
Resultatet af sanseprofilen belyser lige netop doseringsbehov, sans for sans, i den individuelle hverdagsramme.

Sanseprofilen er ikke en diagnose, og resultatet er heller ikke en statisk profil, da sansebearbejdning ændrer sig afhængigt af trivsel.
 
Vi udarbejder sanseprofilen i tre overordnede faser, som indebærer:
 
Fase 1: Introduktion og forberedelse via semistruktureret interview og samtale med ergoterapeut
Fase 2: Udfyldelse af sanseprofil via guidet interview med ergoterapeut
Fase 3: Profilgennemgang samt fremadrettede anbefalinger og vejledning af ergoterapeut
 
Fase 1 er typisk én samtale á 50 minutter, fase 2 er typisk to samtaler á 50 minutter, og fase 3 er typisk én samtale á 50 minutter; det vil sige i alt fire samtaler i et basisforløb uden øvrige tilvalg.

Varigheden af forløbet, og dermed antallet af aftaler, afhænger af, om der skal udarbejdes én sanseprofil eller flere sanseprofiler på samme person.

Diverse tilvalg aftales med ergoterapeuten individuelt.

Find gældende priser på vores prisliste her.

Spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere, eller hvis du ønsker at blive skrevet på vores venteliste.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her får du viden om autisme og information om nyheder og kommende kurser.
Ved tilmelding til vores nyhedsbrev samtykker du til vores privatlivspolitik.

Ring 29 80 29 90